Lær at tilberede et autentisk, balinesisk måltid og bliv meget klogere på balinesisk madlavning med en spændende og lærerig cooking class under dit ophold i Sidemen.
Undervisningen starter om morgenen, og du har hele formiddagen til at tilberede et autentisk måltid under kyndig vejledning fra en balinesisk kok.
Undervejs lærer du en masse om den lokale livsstil, balinesisk kultur og madtraditioner samt de eksotiske ingredienser og krydderier, som bruges i tilberedningen.
Praktisk
En cooking class i Sidemen gennemføres ved minimum 2 personer og inkluderer transfers, undervisning, ingredienser samt frokost.
Anbefales ikke for børn under 12 år.