På denne tur får du mulighed for at opleve det lokale fugleliv i Las Terrazas helt tæt på. Turen foregår til fods rundt i området ved Sierra del Rosario World Biosphere Reserve, og guiden, der er med, vil undervejs fortælle om de forskellige fugle og andet dyreliv, I møder.
Blandt andet kan du være heldig at se den meget farverige tocororo (også kendt som cubansk trogon), som er Cubas nationalfugl. Andre fuglearter i området er forskellige hakkespætter, den cubanske tody, der er så lille, at man næsten ikke kan se den, samt drosler, hvis smukke sang kan høres i hele området.
Turen starter klokken 8 og varer ca. tre timer.
En let frokost er inkluderet i prisen.