>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

The Tea Route

Heldagstur hvor du oplever det traditionelle Mauritius og lærer om øens folk, historie og traditioner inden for især sukkerrørsindustrien og teproduktionen.

Turen starter med et besøg på Domaine des Aubineaux – et smukt hus fra kolonitiden, som er blevet ombygget til et spændende museum med fokus på Mauritius’ historiske teproduktion.

Lad dig føre tilbage i tiden og bliv klogere på teproduktionens betydning på Mauritius. Oplev også antikke møbler fra det 17. århundrede samt en imponerende samling billeder af koloniale huse.

Andet stop på turen er Mauritius’ største tefabrik Bois Chéri. Her får du en rundvisning på fabrikken og i teplantagen, som har en fantastisk udsigt over den sydlige del af Mauritius. På stedet arrangeres også tesmagning, hvor du får mulighed for at smage nogle af de forskellige typer af te, som produceres på fabrikken.

‘The Tea Route’ rundes af med et besøg på herskabelige St Aubin med sine frodige haver og sit romdestilleri. Markerne omkring St Aubin har været brugt til dyrkning af sukkerrør siden 1819, og drevet af en konstant søgen efter kompromisløs kvalitet, har plantagen løbende udviklet sig, så den i dag forener innovation, tradition, den menneskelige dimension og miljøbeskyttelse på imponerende vis.

Frokosten indtages på St Aubin, hvis restaurant er placeret i det imponerende, koloniale hus og byder på velsmagende, mauritiske retter.