Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Atlantis The Palm

Atlantis the Palm er et lækkert, femstjernet hotel med vand og havet som omdrejningspunkt. Hotellet ligger på toppen af palmen i Dubai og har udsigt over den Persiske Golf.

Fra hotellet kan du gå direkte ned på hotellets private sandstrand, der er hele 1,4 km lang. Stranden er delt op i tre områder: Et område til afslapning, et område for dig, der gerne vil prøve kræfter med vandaktiviteter og et område, som ligger i direkte forbindelse med hotellets helt eget vandland. Vandlandet er til fri afbenyttelse for gæster på hotellet - og foruden vandlandet er der på hotellet et stort pool-område med både afslapningspool og en pool, der især er velegnet til familier med børn.

Hvis du ikke kan få nok af det våde element, kan du på Atlantis the Palm også komme ud og svømme med delfiner i lagunen, ligesom du på hotellet finder Dubais største akvarium med hele 65.000 havdyr.

Værelserne på Atlantis the Palm er - ligesom resten af hotellet - inspireret af havet og vandet. Her har du sågar mulighed for at bo i en undervandssuite. Fælles for alle værelserne er, at de er luksuriøst indrettet og har et moderne badeværelse, walk-in-garderobe, TV, wi-fi, aircondition og minibar. Værelserne har ligeledes balkon med betagende udsigt (dette er ikke gældende for undervandssuiterne).

Når sulten melder sig, kan du vælge mellem ikke mindre end 16 forskellige restauranter, som serverer alt fra europæisk mad til sushi og asiatisk mad. Der er med andre ord noget for enhver smag. Du finder også flere barer, som sørger for, at du ikke tørster. Barene serverer et bredt udvalg af alkoholiske drikkevarer, og de forskellige barer har hvert sit tema.

Hvis du tager en tur ind til byen, vil du efter en kort køretur kunne besøge Dubai Mall eller Burj Kalifah.

Vejr og klima