Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Flok af flamingoer set tæt på

Atrium Ambiance Hotel

Kun 100 meter fra den vidunderlige, 12 km lange sandstrand i Rethymnon finder du Atrium Ambiance Hotel – et lækkert voksenhotel med central beliggenhed og fantastisk service.

Book din rejse til Atrium Ambiance Hotel her.

Faciliteter

På Atrium Ambiance Hotel kan du slappe af ved den lækre swimmingpool, hvor der både er liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Her finder du også poolbaren, som serverer kølige drinks, is, kaffe og snacks i løbet af dagen.

Foretrækker du at tilbringe dagen ved stranden, er der kun 100 meter til Kretas største sandstrand, hvor der er rig mulighed for at slappe af, tage en dukkert i det skønne hav eller prøve kræfter med vandsportsaktiviteter som parasailing og jetski.

Atrium Ambiance Hotel er et moderne og stilrent voksenhotel (+14 år) og en skøn base for en afslappende ferie med mulighed for udflugter og aktiviteter. På hotellet er der billard, bordtennis, dart og et lille træningsrum, og kun 150 meter fra hotellet kan du spille minigolf. Det er også muligt at forkæle dig selv med en afslappende massage eller leje bil, hvis du vil opleve endnu mere af skønne Kreta. I højsæsonen er der desuden aftenunderholdning flere gange om ugen, fx kretensisk aften, folkedans og livemusik.

Halvpension er inkluderet i prisen, og både morgenmad og aftensmad serveres fra buffet i Oinos Restaurant, som har en skøn udsigt over poolområdet. Er du på hotellet til frokost, kan du tage en hurtig snack i poolbaren eller lægge vejen forbi a la carte-restauranten Green & Grill, som serverer lækre, lokale specialiteter. Atrium Ambiance Hotel har også en moderne cocktailbar, som byder på lækre lokale og internationale drinks og cocktails. Vær opmærksom på, at mænd forventes at bære lange bukser om aftenen.

Sådan bor du på Atrium Ambiance Hotel

Alle værelser på Atrium Ambiance Hotel har plads til 2-3 personer og er indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge samt evt. en sovesofa med mulighed for opredning. Desuden er der aircondition, tv, telefon, safebox (mod betaling), hårtørrer, minikøleskab, gratis wi-fi og mulighed for roomservice.

Standard dobbeltværelse (inkluderet)

Ophold i et enkelt og pænt indrettet standarddobbeltværelse er inkluderet i prisen. Standardværelserne har badeværelse med badekar eller bruser samt møbleret balkon med udsigt til haven eller byen.

Det er muligt at opgradere til pooludsigt (mod betaling) eller bo alene i værelset (mod singletillæg).

Superior dobbeltværelse (opgradering)

Du kan opgradere til et nyere, mere moderne indrettet superior dobbeltværelse med mulighed for at lave kaffe/te på værelset, badeværelse med bruser samt balkon eller terrasse med udsigt til haven eller byen.

Det er også her muligt at opgradere til pooludsigt (mod betaling).

Beliggenhed

Atrium Ambiance Hotel har en fantastisk beliggenhed i kort gåafstand (ca. 100 meter) fra den vidunderlige, brede sandstrand i Rethymnon. Her kan du smide dit håndklæde i sandet og nyde de dejlige omgivelser eller leje liggestole og parasoller mod betaling.

Ved strandpromenaden bag stranden findes et væld af restauranter, cafeer og barer, hvor du kan stille sulten og få en pause fra den bagende sol, og til centrum af Rethymnon, som er Kretas tredjestørste by, er der blot 900 meter. Her finder du en skøn kombination af turisme og græsk hverdagsliv med smalle gader, venetiansk, tyrkisk og græsk arkitektur samt masser af butikker og små forretninger.

Fra lufthavnen til hotellet er der ca. 70 km.

Book din rejse til Atrium Ambiance Hotel her.

Vejr og klima