Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Flok af flamingoer set tæt på

Creta Princess Aqua Park & Spa

Creta Princess Aqua Park & Spa er et fantastisk, børnevenligt all inclusive-hotel beliggende direkte ved stranden i den hyggelige ferieby Maleme.

Hotellet er perfekt til familier med et enormt poolområde, stor legeplads på stranden og eget vandland med vandrutsjebaner for både store og små.

All inclusive indgår i prisen, så du ikke skal bekymre dig om økonomi, men blot kan slappe af og nyde familieferien.

Faciliteter

På Creta Princess Aqua Park & Spa findes noget for alle aldre – uanset om du er til afslapning, sjov eller forkælelse.

Hotellets lækre poolområde byder på fire forskellige swimmingpools, herunder en stor fælles pool, to børnepools med et væld af rutsjebaner for de mindste samt poolen i forbindelse med vandlandets store vandrutsjebaner. Liggestole og parasoller er tilgængelige på hele poolområdet, og mod depositum er det muligt at låne poolhåndklæder.

Foretrækker du lidt ro og fred, kan du slappe af på en af de gratis liggestole ved den skønne rullestensstrand, som ligger i forbindelse med Creta Princess Aqua Park & Spa. Her finder du også hotellets fantastiske legeplads med blandt andet et stort piratskib, som byder på timevis af leg for børn i alle aldre.

Trænger du til forkælelse, kan du besøge hotellets 250 kvm store spacenter med mulighed for massage, hamam, manicure/pedicure og et væld af andre behandlinger.

På Creta Princess Aqua Park & Spa findes to restauranter – hovedrestauranten samt den asiatiske restaurant Mura, som byder på en lækker asiatisk aftenbuffet (kræver bordreservation). Vær opmærksom på, at restauranterne kræver pæn påklædning, herunder lange bukser for mænd, til aften. Til frokost og aftensmad er der en særlig børnebuffet for familiens yngste.

Hotellet byder også på to barer – en indendørs lobbybar og en udendørs poolbar, som blandt andet serverer eftermiddagssnacks og kolde forfriskninger.

På hotellet findes desuden international børneklub (engelsktalende), dagligt animationsprogram og aftenunderholdning i højsæsonen samt minimarked, sourvenirbutik, diskotek og træningslokale, som har åbent 24 timer i døgnet.

Sådan bor du på Creta Princess Aqua Park & Spa

Dobbeltværelse

På Creta Princess Aqua Park & Spa bor du i pæne og lyse dobbeltværelser med plads til maksimalt fire personer, heraf minimum et barn. Værelserne ligger enten i hovedbygningen eller i en af de to bungalowbygninger.

På værelset finder du en dobbeltseng eller to enkeltsenge samt mulighed for opredning i ekstra seng eller sovesofa. Desuden har alle værelser eget badeværelse, aircondition (centralstyret), safebox (mod betaling), telefon, tv, hårtørrer og minikøleskab samt balkon eller terrasse med udsigt til haven.

Det er muligt at opgradere til skrå havudsigt eller havudsigt mod betaling. Det er også muligt at bo alene i værelset mod gebyr.

Vandlandet, hotellets diskotek samt gennemkørselstrafik kan være forstyrrende i nogle værelser.

Beliggenhed

Creta Princess Aqua Park & Spa ligger direkte ved den skønne rullestensstrand blot 600 meter fra centrum af rolige Maleme, hvor du finder enkelte tavernaer og cafeer.

Ønsker du lidt mere liv, kan du nemt tage den lokale bus eller en taxi til den populære turistby Platanias, som ligger 6 km fra hotellet og byder på et væld af restauranter, butikker og barer. Til Chania by er der 17 km, og til lufthavnen er der ca. 34 km.

All inclusive

All inclusive til Creta Princess Aqua Park & spa inkluderer følgende:

- Morgenbuffet kl. 7.00-10.15

- Sen morgenmad kl. 10.15-12.15

- Frokostbuffet kl. 12.30-15.00

- Eftermiddagssnacks, fx burgere, sandwich, hotdogs og donuts kl. 15.30-18.00

- Aftenbuffet med forskellige temaer, fx græsk, asiatisk, italiensk osv. kl. 19.00-21.30

- Børnebuffet med børnenes favoritter kl. 18.30-21.30

- Aftensnacks, fx kager og lokale desserter kl. 22.00-24.00

- Mulighed for madpakke, hvis du skal på tur (skal bestilles på forhånd)

- Lokale drikkevarer, fx juice, sodavand og filtreret vand (ikke flaskevand) samt øl, vin, spiritus og cocktails kl. 10.00-24.00

- Varme drikkevarer, fx kaffe, te, kakao, espresso m.m. 7.00-24.00

Vejr og klima