Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Flok af flamingoer set tæt på

Myrion Beach Resort

Myrion Beach Resort er et fantastisk lækkert, nybygget hotel beliggende direkte ved sandstranden i den charmerende og autentiske ferieby Gerani.

Hotellet er en arkitektonisk perle, som med sit elegante og frodige poolområde er et ideelt udgangspunkt for en afslappende og luksuriøs ferie.

Faciliteter

På Myrion Beach Resort finder du alt, hvad hjertet kan begære. Et stort, indbydende poolområde og en lækker sandstrand med gratis liggestole og parasoller, fitnesscenter og padel tennis samt spaafdeling med lækre behandlinger og opvarmet indendørspool.

Her er også en hyggelig poolbar, som serverer snacks, is og diverse drikkevarer i løbet af dagen, en lækker a la carte-restaurant med et væld af græske og lokale specialiteter, en lobby bar, hvor du kan nyde en drink, en øl eller et glas vin før eller efter middagen, samt hovedrestauranten, hvor maden serveres fra en lækker, varieret buffet med forskellige temaer i løbet af ugen. Vær opmærksom på, at hotellet kræver pæn påklædning og lange bukser om aftenen.

Hotellet tilbyder desuden gratis strand- og poolhåndklæder, roomservice, lån af strygejern og -bræt, gratis wi-fi samt livemusik flere gange om ugen i højsæsonen.

På Myrion Beach Resort er der fokus på forkælelse og luksus, og hotellet egner sig derfor især til voksne. Børn er dog velkomne, og hotellet har også en børnepool, hvor der er plads til leg og vandplask.

Sådan bor du på Myrion Beach Resort

Superior dobbeltværelse (inkluderet)

På Myrion Beach Resort bor du i pæne og rummelige dobbeltværelser på 24 kvm med plads til maksimalt tre personer. Værelserne har dobbeltseng eller to enkeltsenge samt mulighed for opredning på sovesofa.

Alle dobbeltværelser har badeværelse med rainshower, hårtørrer, badekåbe og tøfler samt aircondition, tv, gratis wi-fi, safebox, elkedel og lille køleskab. Der er desuden balkon eller terrasse med bord og stole samt udsigt til haven, poolen eller stranden.

Det er muligt at opgradere til havudsigt eller terrasse med adgang til delt swimmingpool mod betaling.

Grand Superior (opgradering)

Grand Superior-værelserne er 30-35 kvm og har plads til maksimalt tre voksne og et barn, heraf to personer på sovesofa. Faciliteterne er de samme som i Superior-dobbeltværelserne.

Grand Superior-værelserne fås med delvis havudsigt eller terrasse med adgang til delt swimmingpool.

Juniorsuite (opgradering)

Juniorsuiterne på Myrion Beach Resort er 32 kvm store og har plads til maksimalt tre voksne, heraf en på sovesofa. Øvrige faciliteter er lige som i Superior-dobbeltværelserne, og også juniorsuiterne har udsigt til enten haven, poolen eller havet.

Suite med privat pool (opgradering)

Vil du virkelig forkæle sig selv og opleve den ultimative luksus, kan du opgradere til en suite med privat pool.

Suiterne er 37 kvm store med plads til maksimalt tre voksne og et barn, heraf to i dobbeltseng i det separate soveværelse samt op til to personer på sovesofa i opholdsrummet. Foruden de mange faciliteter, som også findes i de øvrige værelsestyper, får du luksuriøse toiletartikler, strygejern og -bræt samt espressomaskine på værelset. Suiterne fås med enten have- eller havudsigt.

Desuden bliver du forkælet med forhåndsreserverede solsenge og parasol på stranden samt fast bord i hovedrestauranten, en flaske vin og en frugtkurv på værelset ved ankomst samt en gratis spabehandling per person.

Beliggenhed

Myrion Beach Resort er beliggende ca. 1 km fra centrum af hyggelige Gerani, som byder på restauranter, tavernaer, enkelte butikker og en skøn, græsk atmosfære. Vil du opleve endnu mere, er det nemt at komme til både Chania og Platanias med den lokale bus eller taxi. Nærmeste busstop samt hæveautomat er ca. 200 m fra hotellet.

Fra lufthavnen i Chania er der ca. 35 km til hotellet.

Vejr og klima