Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Flok af flamingoer set tæt på

Sunrise Village

Sunrise Village er et lækkert og moderne lejlighedshotel i den populære kystby Platanias. Hotellet er ideelt for børnefamilier og andre, som drømmer om en afslappende ferie i skønne, rolige omgivelser.

Din ferie på Sunrise Village er med all inclusive. Det vil sige, at alle måltider, snacks, is og lokale drikkevarer er inkluderet i prisen. Du kan derfor læne dig roligt tilbage og nyde ferien uden bekymringer om forbrug og økonomi.

Faciliteter

Det lækre, solrige poolområde er uden tvivl samlingspunktet på Sunrise Village. Her finder du en skøn swimmingpool med børnesektion og liggestole til fri afbenyttelse. Det er også her hotellets poolbar findes, så børnene kan få en is, og du kan nyde en kop kaffe eller en kold øl, mens børnene leger ved poolen. For de mindste er der også en lille legeplads.

I højsæsonen fra juni til august arrangeres der jævnligt aktiviteter i løbet af dagen, og flere gange om ugen er der også aftenunderholdning. Hotellet tilbyder desuden gratis wi-fi.

Buffetrestauranten er pænt indrettet med moderne møbler og et fint udvalg af retter. Der er desuden en børnebuffet med ekstra børnevenlige retter, højstole til rådighed og en mikroovn, hvor det er muligt at varme babymad eller sutteflasker.

Der er mange skandinaviske gæster på hotellet.

Sådan bor du på Sunrise Village

1-værelses lejlighed (inkluderet)

På Sunrise Village bor du i en 1-værelses lejlighed med plads til maksimalt tre personer. Her er kombineret sove- og opholdsrum med seng og sovesofa samt tekøkken med lille køleskab og elkedel. Lejligheden har også eget badeværelse med badekar og hårtørrer.

I lejligheden findes desuden aircondition, safebox, telefon, tv, gratis wi-fi samt lille balkon med udsigt over poolen.

2-værelses lejlighed (opgradering)

Det er muligt at opgradere til en større 2-værelses lejlighed med plads til maksimalt fire personer. Disse lejligheder har separat soveværelse med aircondition og tv, mens opholdsrummet byder på tekøkken og to sovesofaer.

Øvrige faciliteter svarer til de 1-værelses lejligheder.

Maisonette (opgradering)

På Sunrise Village er det også muligt at opgradere til en 2-værelses lejlighed i flere etager med plads til maksimalt fem personer – også kaldet maisonette.

Her får du et opholdsrum med to sovesofaer, tv og tekøkken samt badeværelse med badekar i nederste etage, mens øverste etage byder på soveværelse med aircondition og et ekstra badeværelse. Begge etager har en lille balkon med udsigt til poolområdet.

Øvrige faciliteter er lige som i de øvrige lejligheder.

Beliggenhed

Sunrise Village er beliggende i et roligt område i den øvre del af Platanias. Fra hotellet er den smukkeste udsigt over havet samt bjerge og olivenlunde. Da hotellet ligger lidt oppe af en bakke, er det ikke velegnet for gangbesværede.

Der er kun 550 meter til den nærmeste sandstrand, hvor der er flere restauranter samt mulighed for at leje liggestole og parasoller.

Til den lange hovedgade i centrum af Platanias er der ca. 800 meter, og her finder du et bredt udvalg af restauranter, barer og butikker samt apotek, hæveautomater og indkøbsmuligheder. Herfra er det også nemt at tage den lokale bus eller en taxa til den hyggelige havneby Chania.

All inclusive

All inclusive på Sunrise Village inkluderer følgende:

- Morgenmad, frokost og aftensmad fra buffet

- Børnebuffet

- Snacks og is (kl. 10-18)

- Lokale drikkevarer, herunder øl, vin, kaffe, te, sodavand, spiritus og drinks/cocktails (kl. 10-22.45)

- Mulighed for tidlig morgenmad og/eller madpakker (skal bestilles dagen før)

All inclusive slutter kl. 12 på afrejsedagen. Vi gør desuden opmærksom på, at hotellet kan ændre all inclusive-konceptet, herunder tidspunkter, uden varsel.

Vejr og klima