Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

La Pirogue

Med sin beliggenhed på Mauritius’ vestkyst ved en af øens smukkeste strande er La Pirogue et paradis for såvel livsnydere som adrenalinjunkies og alle derimellem, og det lækre resort vil med garanti danne en fantastisk ramme om din ferie, uanset om du drømmer om romantisk parferie, aktiv ferie, familieferie eller noget helt fjerde.

Aktiviteter og omgivelser

Resortets lækre poolområde, som ligger med udsigt til det azurblå hav, byder på forkælelse for både børn og voksne med inifinity-pool, jacuzzi (forbeholdt voksne), lille vandrutsjebane og lavvandet børneafdeling.

Den lange, finkornede sandstrand er som taget ud af et postkort og giver rig mulighed for både leg og afslapning. Nyd udsigten fra din solseng med en cocktail i hånden, læs en bog i skyggen under et palmetræ eller tag en dukkert i det krystalklare vand.

Vil du virkelig forkæle dig selv, er Cinq Mondes Spa det perfekte sted for dig. Her kan du nyde en afslappende behandling, benytte dig af stedets hammam eller bare nyde de fredfyldte omgivelser.

For de yngste gæster tilbyder resortet børneklub med engelsktalende personale, legeplads, indendørs legerum og gratis aktiviteter både om dagen og aftenen. Du er selvfølgelig også velkommen til at benytte klubbens faciliteter sammen med dine børn.

Hotellet tilbyder desuden et væld af aktiviteter for alle aldre – mange inkluderet i prisen og andre mod betaling. Du kan f.eks. prøve kræfter med snorkling, dykning, kajakker, cykelbåde, stand up paddle boards og minigolf, sejle med glass bottom boat, svømme med delfiner eller besøge den nærliggende forlystelsespark Casela World of Adventures.

Spisesteder på La Pirogue

Når sulten melder sig, har du en bred vifte af restauranter at vælge mellem. Hotellets buffetrestaurant, Wolmar, byder på en lækker og varieret morgenbuffet med alt, hvad hjertet begærer, samt på aftenbuffet med forskellige temaer som for eksempel indisk, mexicansk eller mauritisk.

Derudover har du mulighed for at spise på elegante Magenta Seafood Restaurant, som serverer alt godt fra havet, eller på Coconut Cafe, som har specialiseret sig i lækre, lokale retter og har en fantastisk beliggenhed blot et stenkast fra såvel den kridhvide sandstrand som den indbydende infinity-pool.

Ved strandbaren Le Morne er det foruden lette frokostretter og snacks muligt at nyde en forfriskende cocktail, en lokal øl eller en friskpresset juice. Beliggende direkte på stranden er det et perfekt sted at nyde solnedgangen eller en aften i bålets skær.

Sådan bor du

På La Pirogue bor du i lækre, autentiske hytter beliggende ud til en frodig have med store kokospalmer. Mod ekstra betaling er det muligt at opgradere til strandbeliggenhed.

Alle værelser har privat terrasse, aircondition, elektronisk safebox, wi-fi, tv, minibar, te- og kaffefaciliteter, hårtørrer samt badeværelse med badekar, bruser og toilet.

Familieværelser kan bestilles mod ekstra betaling.

Flere faciliteter på Sugar Beach Resort & Spa

Når du bor på La Pirogue, har du desuden mulighed for at bruge alle faciliteter på det 5-stjernede søsterhotel Sugar Beach Resort & Spa, som ligger i forlængelse af La Pirogue. Her er blandt andet et indbydende poolområde med stor, separat børnepool, en lækker stillepool direkte ned til den smukke strand, børneklub, tre restauranter og fire barer.