Radisson Blu Hotel & Residence er et arkitektonisk flot hotel med en fantastisk beliggenhed i Cape Towns centrale handelsdistrikt. Her bor du i gåafstand til V&A Waterfront – Cape Towns mest populære shoppingområde, som byder på et væld af spændende butikker og restauranter.
I området findes også gode transportmuligheder med nem adgang til turistattraktioner som Table Mountain Nationalpark, Clifton Beach, Bo-Kaap, Castle of Good Hope og Kirstenbosch Gardens.
På Radisson Blu Hotel & Residence kan du starte dagen med en lækker morgenbuffet i restauranten The Stratus, inden du tager på opdagelse i den pulserende storby.
Efter dagens mange oplevelser kan du få pulsen op i træningsrummet eller tage en afslappende dukkert i hotellets swimmingpool, inden du nyder en kold forfriskning i en af hotellets to barer, som serverer klassiske cocktails og drinks samt et bredt udvalg af retter fra gourmet-burgere til lette snacks og salater.
Alle værelser på Radisson Blu Hotel & Residence har udsigt til byen, bjergene, havnen eller havet og er pænt og moderne indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, safebox, minibar, Smart TV, gratis wi-fi, mulighed for at lave kaffe og te, strygejern, hårtørrer samt badeværelse med rainshower.
Hotellet tilbyder desuden leje af babyseng og laundry service.