>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Diamonds Mapenzi Beach

Diamonds Mapenzi Beach er et skønt og børnevenligt all inclusive-resort med swimmingpool og gode familieværelser direkte ved stranden på Zanzibar.

Diamonds Mapenzi Beach

Zanzibar

Diamonds Mapenzi Beach er et vidunderligt og meget familievenligt all inclusive-resort beliggende direkte på den billedskønne Kiwenga-strand på Zanzibars østkyst.

Her får I svajende palmer, gyldent sand og turkisblåt vand så langt øjet rækker med rig mulighed for at bade, bygge sandslotte og bare komme helt ned i gear.

Resortet har også et skønt poolområde med en dejlig swimmingpool, liggestole og parasoller samt en hyggelig poolbar, som serverer kølige drikkevarer i løbet af dagen.

Bliver I trætte af at slappe af på stranden og ved poolen, er der masser af aktivitetsmuligheder på Diamonds Mapenzi Beach. I kan for eksempel spille bordtennis, beachvolley eller strandfodbold, deltage i vandaerobic, få pulsen op i træningsrummet eller sejle en tur i kajak.

Mod ekstra betaling tilbydes desuden en lang række vandsportsaktiviteter som stand up paddling, vandski, wakeboarding, snorkel- og fisketure samt dykkerkurser. Resortet har også en spaafdeling, hvor I kan forkæle jer selv med en afslappende massage.

Opholdet på Diamonds Mapenzi Beach er med all inclusive, hvor alle hovedmåltider serveres fra en overdådig buffet med lokale og internationale retter. I kan også nyde en let frokostret i strandrestauranten, som om aftenen byder på lækre friskgrillede retter (mod betaling).

I all inclusive-programmet er desuden inkluderet (lokale) drikkevarer, snacks, strandhåndklæder samt udvalgte aktiviteter som vandaerobic, volleyball og bordtennis*.

På Diamonds Mapenzi Beach bor I, afhængig af hvor mange i rejser, i pæne og rummelige værelser med plads til 1-2 ekstra senge. Alle værelser har aircondition, safebox, minibar og et stort badeværelse med bruser samt en dejlig terrasse, hvor I kan nyde de smukke omgivelser og de lune aftener. Det er muligt at opgradere til en lækker strandvilla, som ligger direkte på stranden.

*Hotellet kan ændre all inclusive-programmet uden varsel. Det aktuelle indhold oplyses ved ankomst.

Fakta om Zanzibar
  • Tanzania, Dodoma
  • Engelsk og Swahili
  • Tanzanisk shilling (TZS)
  • 700.000
  • 20°C - 30°C
  • Sommertid +1 time, vintertid +2 timer