>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Sunshine Hotel

Sunshine Hotel er et lille, men hyggeligt hotel, som ligger på Matemwe Beach på nordøstkysten af Zanzibar. Dette er en af de smukkeste strande i verden, og her er der rig mulighed for at snorkle og dykke. Kun et stenkast fra hotellet ligger der et dykkercenter, hvor du kan leje det nødvendige udstyr. Der er også lagt op til en rolig gåtur langs stranden i det silkebløde sand.

Fra hotellet er der mulighed for flere udflugter og aktiviteter, for eksempel tur til den charmerende hovedby, Stone Town, eller et besøg i Jozani Forest.

Hotellet har to pools og et dejligt stort område med liggestole og parasoller, så du kan ligge i skyggen og læse en god bog. I loungeområdet kan du nyde en forfriskende drink eller en kold, lokal øl, mens du kigger ud over det turkisblå Indiske Ocean.

I restauranten serveres der lokale retter og lækker international mad, inspireret af swahili-kulturen. I baren er der et stort udvalg af vin, cocktails og andet.

Alle 16 værelser på hotellet har queen size seng, safebox og myggenet. Der er selvfølgelig også eget badeværelse med bad og toilet samt egen veranda/balkon. Hotellet forsøger at være klimavenlig, og der er derfor ikke aircondition på værelserne. Til gengæld er der flere vifter på værelserne, og alle værelserne er designet på en måde, så de bliver naturligt nedkølet af brisen fra havet - ligesom man gjorde i de gamle sultanpaladser.