Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her.
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Ring til os på tlf. 70 90 91 00

Amboseli National Park

28.12.2017

En storslået udsigt til Afrikas største fritliggende bjerg, Kilimanjaro som ligger på den anden side af grænsen i nabolandet Tanzania, samt imponerende flokke af fritgående elefanter er det, Amboseli National Park er mest kendt for. Parken har dog masser af andet at byde på, herunder fascinerende smuk natur og et meget rigt fugleliv med mere end 400 forskellige arter.

Relaterede rejser

Kili Safari & Mombasa Fra kr. 15495

På denne 14 dages rejse får du safari og 6 nætter i Mombasa, med udflugt til Amboseli nationalpark med udsigt til Kilimanjaro, Lake Naivasha med flodheste og det berømte Masai Mara reservat.

14 dage Fly inkluderet Læs mere
Kili Safari & Zanzibar Fra kr. 14895

På denne 14 dages rejse får du safari og 6 nætter på Zanzibar, med tur til Amboseli nationalpark med udsigt til Kilimanjaro, Lake Naivasha med flodheste og det berømte Masai Mara reservat.

14 dage Fly inkluderet Læs mere

Amboseli National Park ligger i det sydlige Kenya, omkring 260 km fra Nairobi, og er kendt for at være et af de bedste steder i verden at opleve store horder af fritgående elefanter helt tæt på. I parken lever omkring 900 elefanter, som dagligt vandrer henover den åbne savanne for at drikke og bade i parkens sumpe, og det plejer at være en stor oplevelse af overvære – især hvis du rejser til Kenya med børn.

Terrænet i den 392 kvadratkilometer store Amboseli National Park er primært åben savanne med spredte akacietræer og sporadiske skovområder, og i midten af parken findes flere sumpområder med stor variation af vildt. Disse er levegrundlag for mange dyr i nationalparken – særligt uden for regntiden, hvor den saltede Lake Amboseli tørrer ud og parken generelt er meget tør. Meget passende har man valgt at kalde parken Amboseli, som betyder ”saltet støv” på masaisprog.

Vandet til sumpområderne kommer fra de sneklædte tinder på nærliggende Kilimanjaro, som med sine 5,9 km danner en imponerende og smuk baggrund for safarioplevelsen. Vandet fra Kilimanjaro føres gennem undergrunden ind til hjertet af Amboseli National Park, hvor de mange dyr nyder godt af det. Her finder du også ”Observation Hill”, som giver en fantastisk udsigt over hele parken og i særdeleshed sumpene og de store elefantflokke.

Udover de mange elefanter vil der være rig mulighed for at opleve bøfler, flodheste, giraffer, krokodiller, løver, geparder, vilde hunde, zebraer, gnuer, dik-dik, gazeller samt et meget rigt fugleliv. Amboseli National Park er desuden omgivet af flere masaisamfund, hvor det er muligt at møde masaifolket og få et indblik i deres tidsløse livsstil.