>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Fra 15.995 kr.
14 dage
Inkl. fly
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende

Flamingo Safari og Dubai

Her er rejsen til dig, der ønsker en kortere safarirejse med minimal transporttid og masser af uforglemmelige dyreoplevelser.

I Kenya besøger du Lake Nakuru og Masai Mara – to af Kenyas absolut bedste nationalparker, og med tre nætter i ikoniske Masai Mara er der masser af tid til at opleve den fascinerende natur og det unikke dyreliv.

Safarien i Kenya afsluttes med en skøn storby- og badeferie i den eksotiske metropol Dubai.

 

Højdepunkter:

 

Har du andre ønsker til programmet, f.eks. andre overnatningssteder, ekstra ture eller flere/færre nætter? Så skriv til os. Vi hjælper gerne med at skræddersy dit program, så det passer til netop dine ønsker.

Kenya

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Udrejse - lad eventyret begynde

Du flyver fra Danmark til Kenya med mellemlanding(er) undervejs. Eventyret er begyndt!

I Kenya vil du få en oplevelse for livet, og når du kommer hjem, vil du have storslåede græssletter, lyden af løvebrøl, daggry på savannen, flamingolyserøde søer og mange andre uforglemmelige oplevelser at se tilbage på.

Ankommer du til Kenya allerede samme aften, overnatter du på hotel i nærheden af lufthavnen, så du er klar til, at eventyret for alvor begynder i morgen.

Dag 2:

Nairobi - Lake Elementaita

Efter ankomst til Nairobi lufthavn bliver du hentet af din guide og kørt til Lake Elementaita. Er du ankommet aftenen før, bliver du hentet på hotellet efter morgenmaden.

Ved ankomst checker du ind på lodgen, hvor der er mulighed for at tage en dukkert i swimmingpoolen, nyde en drink i poolbaren eller bare slappe helt af efter køreturen.

 

Inkluderet
Sentrim Elementaita Lodge 3
Helpension
Tilkøb/opgradering
Nairobis højdepunkter
Dag 3:

Lake Nakuru Nationalpark og Masai Mara

Efter morgenmaden kører du til Lake Nakuru Nationalpark, som er Kenyas mindste, men imponerende rig på dyreliv. Nationalparken har en stor bestand af hvide næsehorn og er en af de parker i Afrika, hvor der er størst chance for at se den sky leopard.

Her starter du ud med en game drive i området omkring den saltholdige og lavvandede natronsø, som tiltrækker mere end 400 fuglearter, hvoraf den lyserøde flamingo nok er den mest berømte og specielle af dem. Det er ikke uden grund, vi kalder denne rejse Flamingo Safari, for flamingoerne færdes jævnligt ved Lake Nakuru i kæmpe flokke og er virkelig et imponerende syn.

Løver, flodheste, hvide næsehorn, bøfler, giraffer, zebraer, impalaer, pelikaner og storke er også almindelige syn i parken for bare at nævne et par stykker. 

Herefter fortsætter du til Masai Mara, hvor endnu flere fantastiske oplevelser venter.

Inkluderet
Sentrim Mara Lodge 4
Helpension
Tilkøb/opgradering
Keekorok Lodge 4
Dag 4:

Masai Mara

Nyd morgenbrisen og oplev daggryet på savannen, når du tager på game drive inden morgenmaden. Det er også muligt at tage en næsten magisk morgentur i luftballon efterfulgt af morgenmad med bobler der, hvor luftballonen lander (mod ekstrabetaling). 

Efter frokost på lodgen står den på en sen eftermiddags game drive på savannen, hvor du igen kan opleve det storslåede afrikanske dyreliv. Masai Mara er berømt for en stor bestand af store pattedyr, men her findes også mange forskellige fugle. Mere end 450 fuglearter er blevet observeret i parken, heriblandt 55 forskellige rovfugle.

Inkluderet
Sentrim Mara Lodge 4
Helpension
Tilkøb/opgradering
Keekorok Lodge 4
Ballonsafari Masai Mara
Besøg i masai-landsby
Dag 5:

En hel dag i Masai Mara

En dag mere i Masai Mara? Bare rolig, dette fantastiske område har endnu mere at byde på. Masai Mara er hjem for et væld af dyr, som hele tiden er i bevægelse, og der er ingen risiko for at komme til at kede sig eller opleve det samme flere dage i træk.

Hele dagen bruges på game drive, hvor du skal opleve dette helt særlige sted, som er kendt for de tre store kattedyr – løven, geparden og leoparden. På et trygt og hyggeligt sted med udsigt mod Marafloden spiser du din madpakke, mens store krokodiller ligger i vandet og venter på, at et af de store dyr skal krydse floden.

I perioden juli-oktober kan du opleve den store migration i Masai Mara. Millioner af gnuer, zebraer og gazeller krydser Marafloden for at græsse på de frodige sletter på den anden side. At opleve migrationen fra første række er et storslået skuespil og en oplevelse for livet.

Inkluderet
Sentrim Mara Lodge 4
Helpension
Tilkøb/opgradering
Keekorok Lodge 4
Dag 6:

Turen går til Dubai

Efter nogle fantastiske dage i Masai Mara er det tid til at tage afsked med Kenya.

Guiden kører dig til lufthavnen i Nairobi, hvorfra du flyver til den eksotiske og moderne metropol Dubai.

Her venter unik arkitektur, shopping i verdensklasse, billedskønne sandstrande og enorme forlystelsesparker blandet med charmerende gamle kvarterer og eksotiske markeder.

Ved ankomst til lufthavnen står en chauffør klar til at hente dig og køre dig til det lækre hotel i Dubai.

Inkluderet
Stella di Mare 5
Morgenmad
Dag 7-12:

Dubai

På din ferie i Dubai bor du i gåafstand til Dubais mest populære strand, JBR Beach – også kaldet Marina Beach.

Marina Beach byder på en lækker, finkornet sandstrand med blandt andet legeplads, et væld af vandsportsaktiviteter, biograf, vandland samt kort gåafstand til Dubais berømte The Walk – en populær, udendørs shopping-promenade, som løber parallelt med stranden og byder på et væld af butikker og restauranter.

Modsat andre bydele i Dubai kan du nemt komme rundt til fods på Jumeirah Beach Residence (JBR). Du har derfor rig mulighed for at udforske det spændende område i dit helt eget tempo og for eksempel slentre en tur langs strandpromenaden ved Dubai Marina, som er verdens største menneskeskabte marina.

En kort køretur fra Jumeirah Beach Residence finder du desuden gigantiske Palm Jumeirah, hvis mange små øer danner billedet af en palme samt glimrende golfbaner, enorme vandlande og mange andre aktivitetsmuligheder.

Inkluderet
Stella di Mare 5
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Marina Dhow Cruise
Ørkensafari
Dubais højdepunkter (heldagstur)
Halvdagstur i New Dubai
Abu Dhabis højdepunkter (heldagstur)
Dag 13:

Hjemrejsen begynder

Din rejse til Dubai er ved at nå sin afslutning. Forhåbentlig har du nået alt det, du gerne ville – uanset om du er til afslapning og solbadning, sightseeing, shopping eller noget af alt det andet, den fascinerende metropol byder på.

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra turen går hjem til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Med dig i bagagen har du uforglemmelige minder fra både din safari i Kenya og din ferie i Dubai.

Inkluderet
Morgenmad
Dag 14:

Hjemkomst til Danmark

Velkommen hjem fra en uforglemmelig rejse til Kenya og Dubai!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 4 nætter på safari med helpension
  • 7 nætter i Dubai med morgenmad
  • Fly og indkvartering som beskrevet i programmet
  • Afhentning i lufthavnen og transfer til og fra hotellerne
  • Måltider på turen som beskrevet i programmet
  • Drikkevand på alle game drives
  • Alle ture som beskrevet i programmet
  • Vinduesplads i 4-hjulstrækkeren under safarituren
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Dobbeltværelse ved 2 personer, trippelværelse ved 3 personer
  • Rejsen gennemføres ved minimum to rejsende

Ikke inkluderet i rejsen

  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
  • Turistskat i Dubai (betales direkte til hotellet)
M
T
O
T
F
L
S
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Gratis, uforpligtende og hurtigt!

Andre rejser til Kenya

  • 4 nætter på safari med helpension
  • 7 nætter på lækkert hotel på eksotiske Zanzibar
  • Lake Nakuru
  • Masai Mara
  • Meget safari på få dage
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
17.495 kr.
Læs mere
  • 4 nætter på safari med helpension
  • 7 nætter på lækkert hotel i Mombasa
  • Lake Nakuru
  • Masai Mara
  • Meget safari på få dage
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
17.495 kr.
Læs mere
  • 5 nætter på safari med helpension
  • 6 nætter på Zanzibar på 4-stjernet hotel
  • Amboseli Nationalpark
  • Lake Naivasha
  • Masai Mara-reservatet
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
19.995 kr.
Læs mere