Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende

Gastronomi og safari i Sydafrika

Tag på en unik safarirejse, som byder på en skøn blanding af uforglemmelig safari i Kruger Nationalpark og enestående gastronomiske oplevelser.

 

Dansk stjernekok: Martin Lemvig – ejer af anerkendte Restaurant Mejeriet i Aarhus, som er optaget i den ikoniske Guide Michelin og vurderet til at være blandt Nordens bedste restauranter af White Guide – sørger gennem hele opholdet for kulinariske oplevelser i verdensklasse.

Menuerne spænder bredt fra bålmad til gourmetmenuer med tilhørende vinmenuer, og hele vejen igennem tager Martin Lemvig dig på en gastronomisk rejse med fokus på sydafrikansk vildt og lokale råvarer.

 

Dansk vildtforvalter: Niels Søndergaard, som er vildtforvalter og passioneret jæger med stor erfaring fra både ind- og udland, vil undervejs på rejsen give dig et unikt indblik i vildtforvaltningens muligheder og udfordringer i Sydafrika, herunder jagtens betydning for Sydafrika, for dyrelivet og for kulturen.

Samtidig vil du kunne opnå en forståelse for at leve fra jord til bord – en slags afrikansk Nak & Æd.

 

Uforglemmelig safari: Sidst, men bestemt ikke mindst, får du mulighed for at opleve Sydafrikas spektakulære natur og rige dyreliv, som omfatter bl.a. giraffer, zebraer, aber og ikke mindst ”The Big Five” – elefanter, bøfler, næsehorn, leoparder og løver.

 

Med denne enestående kombination af safari i verdensklasse og unikke gastronomiske oplevelser, er du sikret en rejseoplevelse ud over det sædvanlige.

 

Højdepunkter:

  • 7 overnatninger på Lamai Safari Lodges
  • Helpension samt drikkevarer inkluderet på Lamai Safari Lodges
  • Game drives på lodgens private ”Big Five”-område i Kruger National Park
  • Bush walk – kom helt tæt på
  • Gastronomiske oplevelser med stjernekokken Martin Lemvig
  • Vinsmagning og sydafrikansk vildt
  • Unikt indblik i vildtforvaltningens udfordringer og muligheder
  • Sundowner med bobler
  • Landsbybesøg med smagsprøver – et unikt indblik i den lokale madkultur
  • Natsafari – oplev de natteaktive dyr
  • Panoramaruten, Drakensbjergene og Blyde River Canyon
Sydafrika
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende
Fra 17.395 kr. Børn under 12 år: 4.000 kr. rabat
Det uforpligtende tilbud sendes
indenfor 24 timer i normal arbejdstid

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Afrejse – lad eventyret begynde

Du flyver fra Danmark til Sydafrika med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2:

Velkommen til Sydafrika

Du ankommer til lufthavnen i Johannesburg og bliver hentet af chaufføren, som kører dig til Lamai Safari Lodges.

Her er der intro for alle med efterfølgende velkomstmiddag kreeret i samarbejde mellem danske Martin Lemvig og lodgens dygtige kok.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Helpension
Dag 3:

Game drive, bush walk og vildtjagt

For at sikre, at alle får mest muligt ud af dagen, opdeles flokken i to mindre grupper.

 

Gruppe 1 starter med at køre til Phuti Lodge, der er Lamai Safaris private jagtfarm, og som kun ligger en ganske kort køretur fra lodgen.

Dagens mission er at nedlægge et stykke vildt. Har du ikke lyst til at deltage under selve jagten, er der mulighed for at blive på Lamai Safari Lodge eller tage med over på Phuti Lodge, hvor du kan slappe af ved poolen og nyde udsigten over området.

Når dyret er nedlagt, har du mulighed for enten at være aktivt deltagende eller blot se på, mens dyret skinnes og derefter hænges i kølerummet.

 

Gruppe 2 starter dagen med en kombination af bush walk og game drive i Lamai Safaris private område i Kruger National Park. Undervejs fortæller den erfarne ranger om de spiselige planter og bær, som findes i bushen, samt om de spor, dyr og lyde, I oplever på turen.

Om eftermiddagen tager du på game drive, hvor du har mulighed for at opleve ”The Big Five”, som er en gammel jagtbetegnelse for de fem dyr, der var farligst at jage – løven, leoparden, bøflen, elefanten og næsehornet. I åben bil køres du rundt i området, mens rangeren fortæller om de dyr, I møder undervejs.

 

Når begge grupper er kommet tilbage til lodgen sidst på eftermiddagen, vil Martin Lemvig og Niels Søndergaard grovpartere det nedlagte dyr og fortælle om dets anatomi. Herefter serveres igen en dejlig middag.

Efter middagen kan aftenen nydes i bålets skær, mens Niels Søndergaard fortæller om de dyr, som lever i Sydafrika, samt de udfordringer der er i forhold til vildtforvaltning, vildtbevaring og krybskytteri.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Helpension
Dag 4:

Endnu mere game drive, bush walk og vildtjagt

For at sikre at alle får oplevet både bush walk og game drive samt vildtjagt, byttes i dag om på holdene.

Gruppe 1 kan derfor se frem til en intens og spændende bush walk efterfulgt af en game drive i Lamai Safari Lodges' private område i Kruger National Park med mulighed for at opleve "The Big Five" samt mange andre vilde dyr.

Gruppe 2 kører i stedet til Phuti Lodge, hvorfra jagten på vildt sættes ind. Vildtjagt i den afrikanske bush er noget helt specielt, så selv hvis du har betænkeligheder ved at skulle deltage i jagten, så overvej om ikke det alligevel kunne være en anderledes og spændende oplevelse at få med.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Helpension
Dag 5:

Panoramaruten og Drakensbjergene

Endnu en tidlig morgenmad hvorefter turen går mod de smukke, godt 2.000 m høje Drakensbjerge. Her følger du den berømte Panoramarute langs den 60 km lange Blyde River Canyon – også kendt som Sydafrikas Grand Canyon.

Ruten lever i den grad op til sit navn, og du gør holdt ved flere udsigtspunkter undervejs, hvor du kan opleve den ubeskrivelige natur.

Hele tre af Sydafrikas største seværdigheder opleves på denne tur; Bourke’s Luck Potholes med de dybe kløfter, The Three Rondavels med de tre runde bjergtoppe, som ligner traditionelle afrikanske hytter, samt Guds Vindue med sin helt spektakulære udsigt over vandfald, klipper og skove.

Fyldt op med masser af fantastiske naturoplevelser køres du tilbage til lodgen, hvor en lækker middag under stjernerne og hygge ved bålet venter.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Helpension
Dag 6:

Landsbybesøg og vinsmagning

I dag skal du på besøg i en lokal landsby, hvor du får et unikt indblik i lokalbefolkningens levevis. Her serveres også smagsprøver på lokalt fremstillet øl samt de lokales traditionelle pap og kød.

På vej tilbage spiser du frokost på et populært, lokalt spisested, inden turen går videre til lodgen. Her er der tid til afslapning inden vinsmagningen, hvor hovedtrækkene i Sydafrikas vine gennemgås.

Om aftenen serveres velsmagende mørbrad af det nedlagte dyr fra jagten.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Helpension
Dag 7:

Afslapning og gallamiddag

Afslapning og hygge ved poolen er der rig mulighed for at i dag. Du har dagen til fri disposition, og har du lyst til at se endnu flere dyr, er der mulighed for en tilkøbe game drive både tidligt om morgenen og om eftermiddagen.

Om aftenen er der gallamiddag med 5-retters menu og tilhørende vine.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Helpension
Dag 8:

Danseshow og sundowner

Igen i dag er der mulighed for afslapning på lodgen, indtil en lokal dansegruppe fra en af nabobyerne kommer på besøg sidst på eftermiddagen og opfører et flot danseshow med trommer og sang.

Efter danseshowet tager du op til Grietjie Berg, hvorfra der er en spektakulær udsigt over området. Her kan du nyde et glas bobler og en snack, mens solen går ned over bjergene, varme dig ved bålet og lade de sydafrikanske omgivelsers stilhed og ro komme helt ind under huden.
 

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Helpension
Dag 9:

Hjemrejsen begynder

Efter en lækker brunch er det tid til at tage afsked med Lamai Safari Lodges og påbegynde hjemrejsen.

Du køres derfor til lufthavnen, hvorfra du flyver til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Udvid med badeferie på Zanzibar
Udvid med storbyferie i Cape Town
Dag 10:

Velkommen hjem!

Du ankommer til Danmark efter en forhåbentlig behagelig flyrejse med en masse uforglemmelige oplevelser i bagagen.

Velkommen hjem fra en fantastisk rejse!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 7 nætter på Lamai Safari Lodges
  • Fly og indkvartering som beskrevet i programmet
  • Afhentning i lufthavnen samt transfer til og fra lodgen
  • Måltider og drikkevarer som beskrevet i programmet
  • Ture som beskrevet i programmet
  • Lokal engelsktalende ranger/chauffør
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset deltagerantal

Ikke inkluderet i rejsen

  • Måltider og drikkevarer udover de nævnte i programmet
  • Udflugter/aktiviteter udover de nævnte i programmet
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg: 3.000 kr.
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende
Fra 17.395 kr. Børn under 12 år: 4.000 kr. rabat
Det uforpligtende tilbud sendes
indenfor 24 timer i normal arbejdstid