Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Fra 16.495 kr.
16 dage
Inkl. fly
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende

Kruger safari og Dubai

Denne safarirejse til Sydafrika er ideel for dig, som drømmer om fantastiske safarioplevelser, tid til afslapning og eksotisk luksus.

 

På safarirejsen bor du på Lamai Safari Lodges, som er danskejet, men har lokalt personale, og består af flere mindre lodges og hytter, som alle har samme høje standard og ligger i dyrerige områder. Her får du autentisk, sydafrikansk stemning med et strejf af dansk hygge i helt fantastiske omgivelser.

 

Resortet har sit eget, private ”Big Five”-område, som breder sig over 10.000 ha. og er i åben forbindelse med Kruger Nationalpark. Det er her, alle game drives og bush walks foregår, og du kan blandt andet være heldig at opleve de legendariske "Big Five": elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard.

 

Rejsen afsluttes med en afslappende storby- og badeferie i fascinerende Dubai.

 

 

Højdepunkter

  • 7 nætter på safari i Sydafrika med halvpension
  • 5 nætter på 5-stjernet hotel i Dubai med morgenmad
  • Game drives på Lamai Safaris private ”Big Five” område – mulighed for at opleve ”The Big Five”
  • Picnic og game drive ved Olifantsfloden – oplev flodheste, krokodiller og elefanter
  • Panoramaruten i Drakensbjergene – smukke udsigter og betagende vandfald
  • Blyde River Canyon – verdens tredjedybeste kløft og en af de smukkeste i verden
  • Dubai – smukke sandstrande, unik arkitektur og shopping i verdensklasse

 

Ønsker du andre overnatningssteder eller flere/færre nætter i Dubai?
Skriv til os! Så skræddersyr vi gerne dit program.

Sydafrika

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Udrejse fra Danmark

Du flyver fra Danmark om eftermiddagen og flyver mod Sydafrika med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2:

Velkommen til Sydafrika

Du ankommer til Johannesburg lufthavn, hvor din chauffør tager imod dig og kører dig til Lamai Safari Lodges. Det tager 5-6 timer at køre, inklusiv et par stop undervejs, hvor du kan strække benene og samtidig har chancen for at se de første dyr.

Efter check-in har du mulighed for at se nærmere på området, inden middagen serveres under åben himmel.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Halvpension
Dag 3:

Game drive i Big Five-området

Du bliver hentet tidligt om morgenen for at køre på en stemningsfuld morgen game drive. 

Dyresporene efter nattens aktiviteter er stadig friske, og du bliver kørt ud i området, hvor du har mulighed for at opleve ”The Big Five” (Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard). 

Du har også en chance for at opleve mange af de andre ikoniske afrikanske dyr såsom giraffer, zebraer, kuduer, vortesvin og impalaer. 

Ved et smukt udsigtspunkt gør du holdt og nyder en kop kaffe/te, mens du bliver varmet af solens første stråler.

Du returnerer til lodgen, hvor du spiser morgenmad. Herefter kan du slappe af ved poolen eller ved et af de små udsigtssteder/terrasser, der har udsigt til dyrene. 

Om eftermiddagen tager du på bush walk* med en ranger, der fortæller om de dyrespor og planter, som I spotter undervejs. På en bush walk har du mulighed for at komme tæt på dyrene på en helt anderledes måde end i bil. Rejser du med børn, skal du være opmærksom på, at børn under 12 år ikke må deltage i bush walk (gældende lovgivning).

Når du kommer tilbage, er der tid til hygge og afslapning, inden middagen serveres.

 

*Rejser du i de sydafrikanske sommermåneder, byttes bush walk'en ud med en game drive med fokus på dyrespor. Her kan børn ned til 3 år deltage. Sigtbarheden i den tykke bush er om sommeren for dårlig til, at det er sikkert at bevæge sig rundt til fods i bushen, men hvis rangeren vurderer, at det er sikkert, kan du få lov at gå en lille tur ud af bilen i et område med god sigtbarhed.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Halvpension
Dag 4:

Drakensbjergene og Blyde River Canyon

Du spiser morgenmad på lodgen og kører mod de imponerende Drakensbjerge, der med sine klippeformationer og mange udsigtspunkter altid imponerer. 

Blyde River Canyon skærer sig igennem den nordlige del af bjergene, og er med sin frodige subtropiske vegetation en af de smukkeste kløfter i verden. 

Du spiser frokost i bjergene på et hyggeligt spisested og fortsætter til Graskop og videre til Pilgrim’s Rest – en tidligere guldmineby, hvor der vil være mulighed for lidt shopping. Derudover stopper du også ved The Three Rondavels, som er tre bjergformationer, der har form som de traditionelle sydafrikanske hytter. 

Du skal også se Bourke’s Luck Potholes’ smukke vandfald og helt unikke røde klippeformationer, der markerer begyndelsen til Blyde River Canyon. Videre oplever du også udsigtspunktet, der kaldes ”God’s Window” på grund af den helt imponerende udsigt over den frodige nationalpark. I klart vejr kan man ane horisontens bue. 

Mæt af oplevelser vender du tilbage til lodgen, hvor middagen og hygge i bålets skær venter.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Halvpension
Dag 5:

Oliphant River

I dag går turen til Oliphant River, hvor du har mulighed for at opleve blandt andet flodheste, krokodiller og elefanter, som bader langs floden.

Du kører på game drive i området omkring floden og får uden tvivl en masse fantastiske dyreoplevelser.

Undervejs holdes picnic i området – en hyggelig og helt særlig oplevelse.

Efter en begivenhedsrig udflugt vender du tilbage til lodgen.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Halvpension
Dag 6:

Afslapning eller aktiviteter i området

Dagen er til fri disposition, og du har mulighed for at bestille ekstra aktiviteter, hvis du ønsker det. Udbuddet af aktiviteter kan variere, men kan eksempelvis være:

  • Quad bike i Big Five-området inkl. game drive
  • Besøg hos den tamme flodhest Jessica og Reptilparken
  • Besøg i landsby med smagsprøver på traditionelle, sydafrikanske retter
  • Bådsafari på Blyde Dam og besøg på bilmuseum
  • Game drive i den officielle del af Kruger Nationalpark
  • Danseshow med traditionel, sydafrikansk dans
Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Halvpension
Dag 7:

Flere Big Five-oplevelser

Dagen er afsat til fantastiske Big Five-oplevelser i Lamai Safaris eget private område i forbindelse med Kruger Nationalpark.

Du kører på oplevelsesrige game drives med mulighed for at opleve de fascinerende, vilde dyr, og mellem de planlagte game drives har du mulighed for at slappe af på lodgen.

Frokost spises enten på lodgen eller i bushen, afhængig af hvordan det passer ind med det øvrige program.

Om aftenen er der mulighed for at spise middag under åben himmel og hygge i bålets skær.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Halvpension
Dag 8:

Game drive og sundowner

Din sidste dag i Sydafrika starter med en morgen game drive.

Herefter spiser du morgenmad og har nu lidt tid til at nyde dagen og omgivelserne. 

Ved aftenstid kører du ud til et fantastisk spot i Big Five-området, hvor du kan se solen gå ned over bjergene, mens du nyder et glas bobler og snacks.

På turen tilbage til lodgen kører rangeren med spotlight og finder øjne i natten. 

Du har mulighed for at spotte løver på udkig efter bytte, elefanter der trætte efter dagens indtag står og halvsover mellem træerne, og hyæner der nysgerrigt kommer helt tæt på bilen. 

Når du vender tilbage til lodgen, er der middag og hygge ved bålet.

Inkluderet
Lamai Safari Lodges 4
Halvpension
Dag 9:

Turen går til Dubai

Det er blevet tid til at tage afsked med det fantastiske dyreliv ved Lamai Safari Lodges.

Chaufføren henter dig på lodgen og kører dig til Johannesburg, hvorfra du flyver videre til Dubai sent om aftenen.

Du tilbringer det meste af natten på flyet, så du er klar til at nyde dagen i morgen i skønne Dubai, som blandt andet byder på smukke sandstrande, shopping i verdensklasse og unik arkitektur blandet med charmerende gamle kvarterer og eksotiske markeder.

Inkluderet
Morgenmad
Dag 10:

Velkommen til Dubai

Du ankommer til Dubai tidligt om morgenen og bliver kørt til det lækre hotel, som ligger i gåafstand til Dubais mest populære strand, JBR Beach – også kaldet Marina Beach.

Marina Beach byder på en lækker, finkornet sandstrand med blandt andet legeplads, et væld af vandsportsaktiviteter, biograf, vandland samt kort gåafstand til Dubais berømte The Walk – en populær, udendørs shopping-promenade, som løber parallelt med stranden og byder på et væld af butikker og restauranter.

Modsat andre bydele i Dubai kan du nemt komme rundt til fods på Jumeirah Beach Residence (JBR). Du har derfor rig mulighed for at udforske det spændende område i dit helt eget tempo og for eksempel slentre en tur langs strandpromenaden ved Dubai Marina, som er verdens største menneskeskabte marina.

En kort køretur fra Jumeirah Beach Residence finder du desuden gigantiske Palm Jumeirah, hvis mange små øer danner billedet af en palme samt glimrende golfbaner, enorme vandlande og mange andre aktivitetsmuligheder.

Inkluderet
Stella Di Mare 5
Morgenmad
Dag 11-14:

Shopping og badeferie i Dubai

På din ferie i Dubai har du god tid til at opleve alt det bedste, den pulserende metropol har at byde på.

Lad dig imponere af de enorme og glamourøse bygninger, nyd den enestående udsigt fra ikoniske Burj Khalifa, besøg shopping-paradiset Dubai Mall eller oplev et af de populære shows ved springvandet Dubai Fountain.

Vil du have action og underholdning, kan du besøge LEGOLAND Dubai, Aquaventure Waterpark eller en af Dubais andre forlystelsesparker og vandlande, opleve gigantiske Dubai Aquarium and Underwater Zoo eller lægge vejen forbi Ski Dubai – Dubais berømte, indendørs skibakke i Mall of the Emirates.

Selvom Dubai især er kendt for luksus og glamour, byder den arabiske storby også på masser af spændende kultur og historie – særligt i området omkring Dubai Creek. Her finder du også masser af cafeer og restauranter, hvor du kan nyde udsigten til det hektiske liv ved The Creek og de mange, traditionelle dhows (træbåde) i vandet. Her kan du også opleve de farverige souks i Deira, hvor du kan handle blandt andet guld, krydderier og tekstiler.

Inkluderet
Stella Di Mare 5
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Marina Dhow Cruise
Ørkensafari
Dubais højdepunkter (heldagstur)
Halvdagstur i New Dubai
Abu Dhabis højdepunkter (heldagstur)
Dag 15:

Hjemrejsen begynder

Din rejse til Dubai er ved at nå sin afslutning. Forhåbentlig har du nået alt det, du gerne ville – uanset om du er til afslapning og solbadning, sightseeing, shopping eller noget af alt det andet, den fascinerende metropol byder på.

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra turen går hjem til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Med dig i bagagen har du uforglemmelige minder fra både din safari i Sydafrika og din ferie i Dubai.

Inkluderet
Morgenmad
Dag 16:

Hjemkomst til Danmark

Du ankommer til Danmark efter en lang, afslappende flyrejse og kan glæde dig over alle de fantastiske og unikke oplevelser, du har fået på din rejse til Kenya og Dubai.

Velkommen hjem!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 7 overnatninger med halvpension
  • 1 nat på flyet fra Sydafrika til Dubai
  • 5 nætter i Dubai på 5-stjernet hotel med morgenmad
  • Fly og indkvartering som beskrevet i programmet
  • Afhentning i lufthavnen og transfer til og fra hotellerne
  • Alle måltider på turen, som beskrevet i programmet
  • Alle ture som beskrevet i programmet
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Dobbeltværelse ved 2 personer, trippelværelse ved 3 personer
  • Afrejsegaranti - rejsen gennemføres uanset deltagerantal

Ikke inkluderet i rejsen

  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
  • Turistskat i Dubai (betales direkte til hotellet)
M
T
O
T
F
L
S
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Gratis, uforpligtende og hurtigt!