Hvornår er vejret i Tanzania bedst, og hvornår kan du opleve flest dyr? Få svar på dine spørgsmål og find det bedste rejsetidspunkt her.
Tanzania er et fantastisk safariland, som byder på uforglemmelige oplevelser, uanset hvornår på året du rejser, og med sin beliggenhed tæt på ækvator kan du forvente lunt eller varmt vejr året rundt, hvis du tager på safari i Tanzania.
Der er dog sæsonmæssige udsving, som kan være værd at tage højde for, når du planlægger din rejse til Tanzania.
Planlægger du at slutte din safarirejse af med en afslappende badeferie på Zanzibar, bør du også være opmærksom på, at vejret på paradisøen adskiller sig fra fastlandet. Læs mere om Zanzibar og vejret på øerne her.
Ikoniske Serengeti ligger på en højslette med en gennemsnitstemperatur på ca. 27°C om dagen og ca. 13 grader om natten. Du vil derfor oftest opleve dejligt sommervejr om dagen, mens aftenerne og nætterne kan være kølige.
Normalt oplever Tanzanias højsletter en kort regntid i november og en lidt længere i marts og april. Som oftest kommer regnen dog som kraftige regnbyger, hvorefter det klarer op med smukt solskin igen.
Det kan derfor sagtens lade sig gøre at tage på safari i Tanzania i regntiden – og en fordel er, at områderne er mere frodige, og der er færre turister.
Herunder kan du få et overblik over temperaturer og nedbør fordelt over årets 12 måneder.
Serengeti | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Max temp | 29 | 29 | 29 | 28 | 27 | 27 | 26 | 27 | 28 | 29 | 28 | 28 |
Min temp | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 15 | 14 | 15 | 15 | 16 | 16 | 16 |
Nedbør i mm | 79 | 101 | 130 | 156 | 89 | 43 | 13 | 28 | 54 | 71 | 117 | 106 |
Antal dage | 14 | 14 | 18 | 22 | 18 | 8 | 6 | 7 | 7 | 10 | 17 | 16 |
I årets første måneder er sletterne frodige efter den korte regntid i november og delvist december, og dyrelivet er helt fantastisk. Her er der rig mulighed for at få fantastiske safarioplevelser, inden den store regntid sætter ind i marts og april.
I perioden november til juni har du også mulighed for at opleve The Great Migration, hvor millioner af gnuer sammen med tusindvis af zebraer og gazeller vandrer fra Serengeti Nationalpark i Tanzania til Masai Mara i Kenya og tilbage igen.
Gnuerne vandrer ikke i én stor flok, men i mange flokke, og da dyrene jo er vilde, kan det være svært at spå om deres eksakte rute og det præcise tidspunkt for, hvornår de er hvor. Chancerne for at opleve gnuernes migration i Tanzania er dog normalt størst i perioden november til juni, mens den i juli til oktober er størst i Kenya.
The Great Migration er på UNESCOs verdensarvsliste og måske en af de største dyreoplevelser, du kan være heldig at få på din safari i Tanzania. Selvom du rejser uden for denne periode, kan du dog være sikker på masser af fantastiske og mindeværdige dyreoplevelser.
"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"
- Allan Kristensen"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."
- Anette Sørgensen"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."
- Fra TrustPilot"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."
- Annette og Hans