Ibis Styles Khao San er et moderne hotel med en skøn swimmingpool i Bangkoks historiske kvarter med gåafstand til Grand Palace, Wat Pho og Khao San Road.
I hjertet af det charmerende og farverige område ved Khao San Road finder du Ibis Styles Khao San – et pænt og moderne hotel med en skøn, regnbuefarvet swimmingpool, hvor du kan slappe af efter en oplevelsesrig dag.
Når du bor på Ibis Styles Khao San har du nem adgang til de mange kulturelle attraktioner, som findes i Bangkoks historiske, gamle kvarter, herunder det spektakulære Grand Palace og den enorme liggende Buddha i Wat Pho-templet.
Du har også et væld af restauranter, barer og butikker lige uden for døren, og foretrækker du at spise på hotellet, er der både en restaurant og en lille bagerbutik, som sælger hjemmebagte brød og kager samt kølige drikkevarer, friskpresset juice og god kaffe. Hotellet har også en hyggelig bar med live-musik og lækre cocktails.
På Ibis Styles Khao San bor du i lyse og farverige dobbelt- eller familieværelser med aircondition, minikøleskab, safebox, wi-fi og eget badeværelse.