Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
This is svg icon for envelope wt Skriv til os på: info@flamingotours.dk
This is svg icon for handle wt Ring til os på tlf. 70 90 91 00
Den smukke grav til Humayun
This is svg icon for mail wt
INDHENT TILBUD This is svg icon for arrow angle pointing down wt Gratis og uforpligtende

Indiens gyldne trekant med tigersafari, elefanter og Taj Mahal

Oplev den gyldne trekant i Indien med store oplevelser i Delhi, Jaipur og Agra. Tag ”det ægte Indien” ind i Old Delhi, og oplev smukke New Delhi, der blev grundlagt som regeringsby under det engelske styre. Vi oplever det imponerende Amber Fort i Jaipur og skal også besøge den smukke Ranthambore Nationalpark, hvor vi kører på tigersafari. Agra og et af verdens syv vidundere, det mægtige Taj Mahal, kommer til at stå som turens store arkitektoniske oplevelse. 

 

Højdepunkter

  • Old Delhi – Jama Masjid - Indiens største moske, rickshaw tur gennem Delhis ældste marked, mindeparken for Mahatma Gandhi
  • New Delhi – regeringsbydelen med India Gate, Humayuns gravmonument og jernsøjlen i Delhi
  • Jaipur – det imponerende Amber Fort og City Palace
  • Ranthambore Nationalpark – safariture i en af Indiens smukkeste tigerparker
  • Fatehpur Sikri – den perfekt bevarede og forladte by med smuk hindu-islamisk arkitektur
  • Taj Mahal -  det mægtige mausoleum og ét af verdens syv vidundere
  • Agra Fort – et imponerende mesterværk indenfor mughalsk arkitektur
  • 8 nætters spændende rundrejse

 

Har du ønsker til programmet, som f.eks. andre overnatningssteder, ekstra ture, eller antal nætter?
Skriv til os, så skræddersyr vi gerne dit program.

Indien
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende
Fra 10.895 kr. This is svg icon for jumping man wt Børn under 12 år: 1.800 kr. rabat
Det uforpligtende tilbud sendes
indenfor 24 timer i normal arbejdstid

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Afrejse fra Danmark

Du flyver fra Danmark til Indien med mellemlanding(er) undervejs. Læn dig tilbage og nyd turen, så du er frisk til de mangle oplevelser, som venter i hektiske og farverige Indien.

Dag 2:

Velkommen til Indien

Ved ankomst til lufthavnen i Delhi står din chauffør klar til at imod dig og køre dig til hotellet. Her kan du bruge resten af dagen på at slappe af efter rejsen eller gå på opdagelse i byen.

Delhi beskrives ofte som en af juvelerne i Indiens krone, og der er utallige farverige og kulturelle oplevelser at få i den historiske millionby. Delhi har fungeret som hovedstad for flere forskellige imperier og er gennem tiden blevet indtaget, hærget og genopbygget mange gange.

Blandt andet kan du opleve de to imponerende moskeer Jama Masjid og Qutb Minar, der blev bygget, mens byen var under muslimsk herredømme fra 1100-tallet og ca. 500 år frem. Den hinduistiske kulturhistorie ligger dog som en rød tråd overalt, hvor man kommer i området.

Inkluderet
This is svg icon for bed WelcomeHotel Dwarka This is svg icon for star 5
This is svg icon for restaurant Halvpension
Dag 3:

Old Delhi og New Delhi

Du spiser morgenmad på hotellet og begiver dig herefter på sightseeing i charmerende, farverige og spændende Old Delhi, som er indbegrebet af "det ægte Indien" med smalle gader, en liflig duft af krydderier og et hektisk leben.

På sightseeing-turen kører du blandt andet forbi det imponerende Røde Fort, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Det er et kolossalt bygningsværk, der har fået sit navn efter de røde sandsten, der er blevet brugt i byggeriet.

Tæt ved fortet ligger Indiens største moske, Jama Masjid, der har plads til hele 25.000 bedende. Her kan du gå de 121 skridt op i den sydlige minaret og få et smukt vue ud over byen.

I samme område kan du også komme på en rickshaw tur gennem Delhis ældste marked, Chandni Chowk, der stammer helt tilbage fra det 17. århundrede, samt besøge mindeparken Raj Ghat, der er grundlagt til ære for landsfaderen, Mahatma Gandhi. Parken er et fredfyldt, grønt åndehul midt i den travle millionby.

 

Om eftermiddagen skal du opleve New Delhi, der blev grundlagt i 1911, da Delhi af logistiske årsager blev valgt som Indiens hovedstad frem for Kolkata (tidligere Calcutta). Byen er designet af de engelske arkitekter, Sir Edwin Lutyens og Sir Herbert Baker og stod færdig i 1931. 

I New Delhi besøger du Humayuns gravmonument, der ofte omtales som Taj Mahals forløber. Det smukke monument er opført i hvid marmor og røde sandsten, og hele bygningen er bygget efter islamiske traditioner, der fokuserer på geometri og tallet 8.

Oplev også Qutub Minar, der er Indiens første moske, og som blev rejst ovenpå ruinerne af et hinduistisk tempel. Tilbage fra hindutemplet står blandt andet en jernpille, der har vagt forundring blandt forskere og arkæologer, idet den 1600 år gamle jernpille står uden spor af rust.

Videre kører du forbi det smukke monument, India Gate, der blev rejst for at ære de 70.000 soldater, der kæmpede i første verdenskrig og aldrig vendte hjem. Du passerer også regeringsbygningerne og den indiske præsidents regeringspalads, inden du vender tilbage til hotellet.

Inkluderet
This is svg icon for bed WelcomeHotel Dwarka This is svg icon for star 5
This is svg icon for restaurant Halvpension
Dag 4:

Jaipur – den lyserøde by

Efter morgenmaden checker vi ud af hotellet og kører mod Jaipur – en tur på ca. 5 timer. Nyd udsigten til det "ægte" Indien på vejen, eller tag en lur, så du er frisk og klar til endnu flere oplevelser, når du kommer frem.

Jaipur er kendt som den lyserøde by i Rajasthan og rummer smukke paladser, imponerende forter og markeder med eksotiske varer.

Ved ankomst til Jaipur checker du ind på hotellet, og her kan du bruge resten af dagen på at slappe af eller gå ud og få en smagsprøve på byen.

Inkluderet
This is svg icon for bed Zone By The Park This is svg icon for star 4
This is svg icon for restaurant Halvpension
Dag 5:

Amber Fort og City Palace

Efter morgenmaden besøger du det storslåede palads Amber Fort, der ligger lige uden for Jaipur. Det imponerende bygningsværk breder sig med sine fire gårdspladser over hele 4 km2 – det ene område smukkere end det andet. 

Oplev blandt andet Jai Mandir, salen hvor vægge og loft er dekoreret med glitrende glasmosaikker. Den smukke sølvbelagte dør, der leder ind til Siladevi templet bør også opleves.

Om eftermiddagen besøger du City Palace, som stadig fungerer som residens for den kongelige familie i Jaipur. En del af paladset er lavet om til museum, hvor du blandt andet kan opleve den imponerende samling af historiske våben samt klædedragter og smukke pashminasjaler fra Jaipurs storhedstid. 

Aftenen er til fra afbenyttelse i Jaipur, hvor du også overnatter.

Inkluderet
This is svg icon for bed Zone By The Park This is svg icon for star 4
This is svg icon for restaurant Halvpension
Dag 6:

Ranthambore Nationalpark

Du spiser morgenmad på hotellet og kører herefter til Ranthambore Nationalpark, hvor du checker ind på dit hotel. Køreturen tager ca. 4 timer.

Om eftermiddagen kører du på din første spændende safaritur i Ranthambore Nationalpark, som dækker ca. 400 km2 og især er kendt for sin bestand af tigre.

Nationalparken, der engang fungerede som jagtmark for Jaipurs kongelige, byder desuden på klippefyldte bakketoppe og åbne dale med et rigt dyreliv, som tæller blandt andet gazeller, antiloper, aber, vildsvin, indiske flyvende hunde, sky leoparder og mange flere.

Inkluderet
This is svg icon for bed The Sher Garh Resort This is svg icon for star 3
This is svg icon for restaurant Helpension
Dag 7:

Flere oplevelser i Ranthambore Nationalpark

Du bruger dagen i den naturskønne nationalpark, som ligger smukt blandt bakketoppe og åbne dale med søer, hvor man ofte kan opleve sumpkrokodiller. Gazeller, leoparder, sjakaler, vildsvin og et rigt fugleliv kan også opleves i parken, men de mange tigre er uden tvivl den største oplevelse.

Parken har fået sit navn efter det tusindår gamle fort, der nu ligger som en pittoresk, stemningsfyldt ruin i parken. 

Den første safaritur i dag sker tidligt om morgenen, så du kan opleve parken vågne. 

Efter morgenmaden står dagen til egen disposition, inden du igen kører på safari sent om eftermiddagen.

Inkluderet
This is svg icon for bed The Sher Garh Resort This is svg icon for star 3
This is svg icon for restaurant Helpension
Dag 8:

Fatehpur Sikri og Agra

Efter morgenmaden forlader du Ranthambore og kører mod Agra – en køretur på ca. 5-6 timer med god tid til at slappe af og nyde landskabet, som ruller forbi udenfor.

På vejen til Agra besøger du Fatehpur Sikri, en historisk by, der havde sin korte storhedstid som hovedstad for Mughalimperiet fra 1572-1585. Byen blev bygget af Kejser Akbar og er et af de mest velbevarede og fascinerende eksempler på den mughalske arkitektur.

Efter besøget i Fatehpur Sikri fortsætter du mod Agra, hvor du checker ind på hotellet.

Agra er især kendt for at være hjemsted for et af verdens syv vidundere – betagende Taj Mahal. Men Agra er andet og mere end det. Arven fra det legendarisk mughalimperium ses overalt i form af ypperligt håndværk på mausoleer, paladser og imponerende Agra Fort.

Har du lyst til at opleve noget helt andet, er de livlige markeder uden tvivl et besøg værd.

Inkluderet
This is svg icon for bed Crystal Sarovar Premiere This is svg icon for star 5
This is svg icon for restaurant Halvpension
Dag 9:

Taj Mahal – et betagende kærlighedsmonument

I dag skal du opleve Taj Mahal, som kejser Shah Jahan lod bygge til sin tredje kone, Mumtaz Mahal, som døde i barselssengen. Kejseren sagde selv om det smukke mausoleum, at det fik både solen og månen til at græde.

Bygningsværket betragtes som et af de smukkeste i verden, og hvert år valfarter turister og pilgrimme til Agra for at opleve Taj Mahal, der blev opført af de dygtigste håndværkere fra Persien, Tyrkiet, Frankrig og Italien. 20.000 mennesker arbejdede i 22 år på at bygge mausoleet, der er opført i marmor og dekoreret med ædelstene og perlemor bragt fra Persien, Rusland, Afghanistan, Tibet, Kina og det Indiske Ocean. 

Efter Taj Mahal besøger du Agra Fort, der oprindelig blev bygget som en fæstning af Akbar den Store i 1565, og efterfølgende blev ombygget til et palads af Shah Jahan. Agra Fort står som et mesterværk indenfor mughalsk design og bygningsmæssig kunnen, og det er svært ikke at blive betaget af det imponerende bygningsværk.

Herefter kører du ca. 4 timer tilbage mod Delhi, hvor du checker ind på dit hotel.

Inkluderet
This is svg icon for bed WelcomeHotel Dwarka This is svg icon for star 5
This is svg icon for restaurant Halvpension
Dag 10:

Hjemrejse – en oplevelsesrig rejse er slut

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i tide til at nå dit fly tilbage til Danmark.

På vej hjem har du god tid til at slappe af og drømme dig tilbage til alle de fantastiske oplevelser, du har fået i Indien.

Inkluderet
This is svg icon for restaurant Morgenmad
Dag 11:

Velkommen hjem!

Du ankommer til Danmark efter en forhåbentlig behagelig flyrejse – og med en masse mindeværdige oplevelser i bagagen.

Velkommen hjem fra en uforglemmelig rejse!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • This is svg icon for check mark wt 8 nætter på rundturen
  • This is svg icon for check mark wt Fly og indkvartering som beskrevet i programmet
  • This is svg icon for check mark wt Afhentning i lufthavnen og transfer til og fra hotellerne
  • This is svg icon for check mark wt Alle måltider og ture som beskrevet i programmerne
  • This is svg icon for check mark wt Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • This is svg icon for check mark wt Gebyr til rejsegarantifonden
  • This is svg icon for check mark wt Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset deltagerantal

Ikke inkluderet i rejsen

  • This is svg icon for cancel wtPersonlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • This is svg icon for cancel wtTilkøb af ekstra udflugter
  • This is svg icon for cancel wtMåltider udover de nævnte i programmet
  • This is svg icon for cancel wtSygdomsafbestillingsforsikring
  • This is svg icon for cancel wtRejseforsikring
  • This is svg icon for cancel wtVisum
  • This is svg icon for cancel wtVaccinationer
  • This is svg icon for cancel wtEnkeltværelsestillæg: 1.500 kr.
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende
Fra 10.895 kr. This is svg icon for jumping man wt Børn under 12 år: 1.800 kr. rabat
Det uforpligtende tilbud sendes
indenfor 24 timer i normal arbejdstid
This is svg icon for adult avatar
This is svg icon for adult avatar
This is svg icon for adult avatar
This is svg icon for adult avatar