Se vores mere end 390 anmeldelser! Se vores mere end 390 anmeldelser!
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Rejseinformationer for Thailand

Fakta om Thailand
  • Bangkok
  • Thi
  • Thailandske baht (THB)
  • 69,8 Millioner
  • 13-36°C
  • Sommertid: +5 timer, vintertid: +6 timer
Hvis du planlægger en rejse til Thailand, anbefaler vi, at du læser nedenstående rejseinformationer. Her finder du praktiske oplysninger om visum, flybilletter og bagage samt masser af gode råd om vaccinationer, tips og det bedste tidspunkt at rejse på.
 
Hvis du vil vide, hvordan du skal bo i Thailand, kan du se billeder og læse mere om alle vores hoteller i Thailand her.
 

Vejr og klima

Rejsebetingelser

Alle rejser købt hos flamingotours.dk er omfattet af pakkerejseloven. Læs også vores rejsebetingelser.
 
Rejsebetingelser

Flybilletter og rejseplan

Efter accept af tilbuddet fremsendes dokumenter med informationer om flyrejsen inklusive rejseplan.

Det er meget vigtigt at dit/jeres navn(e) på flybilletterne er 100% identisk med det navn, der står i passet, da det ikke kan ændres, efter reservationen er gennemført. Bogstaverne Æ, Ø og Å bliver automatisk ændret til AE, OE og AA på flybilletterne.

I nogle tilfælde kan vi være nødt til at forkorte navne på billetterne på grund af tegnbegrænsninger. Dette er i overensstemmelse med flyselskabernes regler og vil ikke påvirke rejsen.

Bemærk venligst, at der kan være tekniske mellemlandinger undervejs, som er inkluderet i den samlede rejsetid.

Da der i nogle tilfælde kan ske ændringer i flytiderne, er det vigtigt, at du løbende og særligt på afrejsedagen tjekker de aktuelle flytider for din rejse. I din booking-bekræftelse kan du finde en vejledning til, hvordan du nemmest gør det.

Vi anbefaler desuden, at du altid møder op i lufthavnen i god tid inden afrejse.

Pladsreservation på flyet

Selvom vi rigtig gerne vil hjælpe, har vi desværre ikke mulighed for at reservere pladser på flyet. Hvis du har specielle ønsker til, hvor du gerne vil sidde i flyet, eller hvis I er flere, der rejser sammen, og I vil være sikre på at sidde sammen på flyrejsen, anbefaler vi, at du selv går ind på flyselskabets hjemmeside og forhåndsbooker sæder i flyet.
 
På flyselskabets hjemmeside er der en funktion, der hedder noget i stil med ”manage my booking”, og det er her, du kan booke dit sæde. Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for forhåndsbooking af sæder, så det er en god idé at sidde klar med betalingskortet. Mange flyselskaber tilbyder også – mod ekstra betaling – ekstra benplads eller opgradering til bedre komfort.
 
Det varierer fra flyselskab til flyselskab, hvor tidligt du kan forhåndsreservere flysæder. De fleste flyselskaber åbner først for denne mulighed mellem 72 og 24 timer før afgang. Det er derfor en god ide at forsøge at foretage pladsreservationen så hurtigt som muligt efter du modtager din e-ticket fra os.
 
Hvis det endnu ikke er muligt at booke, vil du få besked om dette samt info om, hvornår der åbnes op for muligheden for at forhåndsreservere flysæder.
Mange flyselskaber har også en app til telefonen, hvor du blandt andet kan vælge pladser i flyet og se eventuelle tidsændringer med det samme.

Modtagelse i lufthavnen

Vores lokale samarbejdspartner står klar til at tage imod dig i lufthavnen og køre dig til hotellet. Kig blot efter skiltet med dit navn. 
 
Et mere detaljeret program med tider for afhentning samt eventuelle indenrigsfly eller tog vil blive udleveret ved ankomst.

Indchecket bagage og håndbagage

Du må som udgangspunkt altid medbringe 20 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage på din rejse. På din rejseplan kan du se, præcis hvor meget bagage du må medbringe.
 
Vær opmærksom på, at du på indenrigsfly ofte må medbringe mindre bagage end på internationale flyvninger. Det er derfor vigtigt, at du er særligt opmærksom på bagagerestriktionerne på eventuelle indenrigsflyvninger.
 
Din bagage checkes altid ind hele vejen fra start til slut. Du skal altså ikke hente din bagage og checke ind igen ved eventuelle mellemlandinger.
 
Vi anbefaler at pakke kufferterne, så du kan klare dig i nogle dage, hvis bagagen skulle blive forsinket. Husk derfor at pakke pas, penge, visum, medicin osv. i håndbagagen.
 
Når bagagen bliver forsinket, tager det altid lidt ekstra tid før bagagen ankommer, sammenlignet med hvad vi er vant til i Europa.

Rejseforsikringer

Vi anbefaler alle vores kunder at have både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Har du allerede en rejseforsikring, bør du sikre, at du er ordentligt dækket ved rejser til Thailand.
 
Mangler du rejse- og/eller afbestillingsforsikring, hjælper vi dig gerne med forsikringer. Læs mere her: Forsikring.
 
Vær opmærksom på at en evt. afbestillingsforsikring skal bestilles inden indbetaling af depositum.
 
Rejseforsikringer

Pas og visum

Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Thailand ved ophold på maksimalt 30 dage. Vær dog opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.
 
Skal du opholde dig i Thailand i mere end 30 dage, eller er du ikke dansk statsborger, anbefaler vi, at du undersøger reglerne for visum nærmere.
 

Vejret i Thailand

Thailand er kendt for sit vidunderlige, tropiske klima med dejligt varme dagtemperaturer året rundt. I det meste af Thailand er nætterne også lune, men i det nordlige Thailand kan det godt være lidt køligt om natten i vinterhalvåret.
 
Vejret i Thailand præges af monsunen, og året opdeles som regel i tre sæsoner – den tørre sæson fra november til februar, den varme sæson fra marts til april og regnsæsonen fra maj til oktober. Dette gælder dog ikke på Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao, som har sit eget mikroklima med tørt vejr fra marts til september.
 
Du kan læse mere om vejret i Thailand herunder. Vær dog opmærksom på, at denne guide kun er vejledende. Regnsæsonen kan være overraskende tør, og modsat kan tørsæsonen være overraskende våd.
 

Den tørre sæson

I perioden november til februar, der er kendt som den tørre sæson, vil du i det meste af Thailand normalt opleve masser af sol, varme temperaturer og utrolig smuk natur, som er frodig og grøn efter regnsæsonen.
 
Planlægger du en badeferie i Thailand i den danske vinter, anbefaler vi at rejse til Thailands vestkyst, som blandt andet omfatter Phuket, Krabi, Khao Lak samt øerne i Andamanerhavet, herunder Koh Lanta, Phi Phi og Koh Yai.
 

Den varme sæson

I den varme sæson fra marts til april stiger temperaturerne, og antallet af turister begynder lige så stille at falde. Perioden er et godt tidspunkt at besøge Thailand, hvis du drømmer om masser af varme og solskin.
 
I marts og april vil du oftest opleve godt vejr i hele Thailand – uanset om du rejser mod nord, vest eller øst. Planlægger du en badeferie, kan du dermed frit vælge mellem de mange smukke strande og øer på vestsiden af Thailand eller de populære øer Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao i den thailandske golf på østsiden af Thailand.
 

Regnsæson i Thailand

Perioden maj til oktober er normalt kendt som regnsæson i Thailand, da det er her, der falder mest regn i størstedelen af landet. Det betyder, at der er færre turister, og naturen er endnu mere frodig og smuk.
Ofte falder regnen som kraftige byger, hvorefter der vil være opklaring.
 
Særligt på badedestinationerne på vestkysten kan det dog også betyde overskyede dage med kraftig regn og voldsomt vejr. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt ikke badeferie ved Phuket og de omkringliggende øer i denne periode, selvom man kan være heldig med vejret.
 

Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao

Planlægger du en badeferie i Thailand i det danske sommerhalvår, anbefaler vi at rejse til Koh Samui, Koh Phangan eller Koh Tao, som ligger på østsiden af Thailand og har sit eget mikroklima, som er helt anderledes end i resten af landet.
 
På øerne i den thailandske golf falder den tørre sæson fra marts til september, hvilket gør øerne ideelle, hvis du drømmer om at holde sommerferie i Thailand. Omvendt kan der opleves meget regn og kraftig vind i perioden oktober til december, hvorfor vi som udgangspunkt anbefaler at vælge andre områder på denne tid af året.
 
 

Thailands klima

Herunder kan du se, hvordan vejret tidligere har været i forskellige områder i Thailand.
 
Chiang Mai
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Maks. temp.
29
32
34
36
34
32
31
31
31
31
30
28
Min. temp.
13
14
17
22
23
23
23
22
22
20
19
15
 
Bangkok
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Maks. temp.
31
32
33
35
33
32
32
32
31
31
30
30
Min. temp.
20
22
24
25
25
24
24
24
24
24
22
25
 
Phuket
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Maks. temp.
31
32
33
33
31
31
31
31
30
31
31
31
Min. temp.
23
23
24
25
25
25
25
24
24
24
24
24
 
Koh Samui
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Maks. temp.
31
32
33
33
31
31
31
31
30
31
31
31
Min. temp.
23
23
23
25
25
25
25
24
24
24
24
24

Vaccinationer

Vi anbefaler, at du kontakter din egen læge vedrørende vaccinationer til Thailand. Husk at medbringe dokumentation på, at du er vaccineret, så du kan fremvise dette ved ankomst, hvis det bliver nødvendigt.
 
Læs mere på Sikkerrejse.dk

Måltider og drikkevarer

Vores rejser til Thailand inkluderer de måltider, som er nævnt i programmet. Drikkevarer er altid for egen regning. Det anbefales ikke at drikke vandet fra hanen. Køb i stedet flaskevand, som fås overalt.

Transport i Thailand

Bil: Vores ture til Thailand er med privat bil og chauffør. Sådan kommer du nemmest rundt og har mest mulig frihed på rejsen.
 
Speedbåd/færge: I de tilfælde hvor du skal rejse med speedbåd eller færge, benytter vi naturligvis anerkendte operatører, hvor sikkerheden er i top. Vær opmærksom på, at der på en afgang på 'Centrale Thailand'-turen, skal betales 200 THB/pr. voksen og 100 THB/pr. barn til Royal Forest Department, når du skal til Koh Samet Nationalpark. Husk altid at have en kvittering/billet på dig for at undgå en dobbelt opkrævning.
 
Fly: På længere strækninger benytter vi indenrigsfly.

Håndbagage

Vi anbefaler, at du pakker følgende i din håndbagage:

  • Pas
  • Flybilletter
  • Kreditkort & kontanter
  • Livsvigtig medicin
  • Kamera
  • Solbriller
  • Mobiltelefon, oplader og andet elektronik
  • Tøj til et par dage i tilfælde af, at kufferten forsinkes
  • Eventuelt mavepiller

Drikkepenge

Mange steder i verden benyttes drikkepenge som en naturlig del af lønnen for ansatte i turistbranchen. Dette er også tilfældet, når du rejser til Thailand.
 
Drikkepenge er naturligvis et personligt valg og ganske frivilligt, men vi anbefaler, at du respekterer og følger den lokale drikkepengekultur.
 
En god tommelfingerregel er ca. 100 THB per person per dag til guider på dagsudflugter, mens stuepigerne vil sætte pris på ca. 20-50 THB per værelse per dag. På restauranter lægges normalt 10-15 % i drikkepenge.

Valuta i Thailand

Valutaen i Thailand hedder thailandske baht (THB).
 
Det er muligt at medbringe baht hjemmefra. Du kan også veksle Euro eller hæve lokal valuta i en af de mange pengeautomater, som findes i de fleste større byer.
 
Det er også muligt at betale med Visa eller Mastercard på de fleste større hoteller og restauranter.
 
Tjek valuta

Tidsforskel

Thailand er seks timer foran Danmark, når vi har vintertid, og fem timer foran, når vi har sommertid.

Sprog

Det officielle sprog i Thailand er thai, men der findes også et væld af lokale sprog. I turistområderne og storbyerne taler de fleste også engelsk, så du vil nemt kunne begå dig på engelsk.

Myg

Myg er svære helt at undgå, hvis du rejser til Thailand eller andre lande i Asien. Selvom risikoen for malaria er lille, bør du overveje at snakke med din læge om myggeoverførte sygdomme inden afrejse.
For at minimere antallet af myggestik kan du følge nedenstående anbefalinger:
  • Dæk huden og brug myggespray – især om aftenen (lokal myggespray med DEET er mest effektivt)
  • Brug eventuelt aircondition, da myg foretrækker varme
  • Brug myggenet over sengen, hvis det er muligt

Elektricitet og opladning af bl.a. mobiltelefoner

I Thailand bruges 220/230 V som i Danmark, og mange steder er stikkene til to runde ben lige som de danske. Du kan derfor nemt komme til at lade mobiltelefoner, kameraer og andre elektriske apparater op.
 
Der kan dog være steder, hvor der bruges andre stik, eller hvor der for eksempel ikke er hul til jordforbindelsen, hvorfor vi anbefaler at medbringe et adaptersæt med flere forskellige muligheder.

Takt og tone

Den thailandske befolkning er berømte for deres tolerance og venlighed over for andre kulturer, og du vil på din rejse til Thailand opleve venlige og imødekommende lokale, som elsker at snakke.
Selvom thaierne er både venlige og overbærende, når det kommer til turister, bør du dog være opmærksom på, at kulturen i Thailand er meget anderledes end i Danmark, hvorfor du bør udvise respekt for deres kultur, religion og lokale skikke.
 
Herunder har vi samlet en række gode råd, som kan hjælpe dig godt på vej, når du skal rejse til Thailand.
 

Påklædning

Når du rejser til Thailand, bør du generelt tænke over at klæde dig tækkeligt. Shorts og t-shirts eller sommerkjole er helt fint, men undlad alt for afslørende tøj - og lad være med at gå rundt uden bluse eller i badetøj, med mindre du er på stranden eller ved poolen.
 
Skal du besøge lokale helligdomme eller templer, bør du sørge for, at skuldre og knæ er dækket til. I nogle tilfælde vil det også være et krav at bære sarong (kan normalt lejes ved større templer, hvis du ikke selv har en).
Husk også at tage hat og sko af, inden du går ind i et tempel, men undlad at røre eller pege på nogen eller noget med fødderne, da de anses som beskidte.
 

Lokale skikke

Møder du thaierne med et smil og sørger for at udvise respekt, er du allerede godt på vej. Den nemmeste måde at udvise respekt er ved at hilse og takke på den thailandske måde, Wai. Her sætter du hænderne sammen med håndfladerne mod hinanden - ud for næsen, når du hilser på ældre, og lige under hagen ved jævnaldrene. Samtidig bøjer du hovedet let.
 
Har du lyst, kan du tilføje et 'sawadee kaa' (kvinder) eller 'sawadee kap' (mænd), som betyder 'hej', eller et 'kap koon kaa' (kvinder) eller 'kap koon kap' (mænd), når du vil sige 'tak'.
 
Vær opmærksom på, at den thailandske kongefamilie er meget respekteret i Thailand, og at det er strafbart at udtale sig kritisk om kongefamilien. Du må heller ikke træde på pengesedler eller mønter, da det anses som respektløst over for kongefamilien.
 
Vil du undgå at støde nogen, bør du desuden undgå at røre ved nogens hoved. Det betragtes som sjælens hjemsted og er derfor helligt.
 
Husk også at bruge begge hænder eller højre hånd, hvis du skal række noget til nogen. Brug ikke venstre hånd alene, da den opfattes som uren.

Indførsel af planter, frø og plantedele

Som rejsebureau skal vi, som følge af EU's Plantesundhedsforordning, gøre vores rejsende opmærksom på reglerne omkring indførsel af frø, planter og levende plantedele fra lande uden for EU. Reglerne gælder for alle rejsende, der ankommer til Danmark fra destinationer uden for EU.
 
Reglerne medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, blomster, grøntsager eller frugter fra rejser til lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Bananer, durian, kokos, dadler og ananas er dog undtaget.
 
Formålet med reglerne er at beskytte vores natur- og kulturlandskab samt planteproduktion mod alvorlige sygdomme og skadedyr, som kan følge med planteprodukter, da disse kan gøre stor skade på dansk økonomi og natur.
 
Planlægger du at indføre planteprodukter, anbefaler vi at læse nærmere hos Landbrugsstyrelsen via de to links herunder.

Medbragt medicin

Hvert land kan have sine egne regler for medbragt medicin. Du bør henvende dig til landets ambassade for at høre, hvilke krav der er. Det er vores erfaring, at følgende praksis som regel gælder.
 
Få din egen læge til at skrive en attest på engelsk, som angiver:
  • Dit navn, fødselsdato og pasnummer
  • Hvad du behandles for
  • Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin)
  • Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag)
 
Husk altid at rejse med medicinen i den originale emballage.

"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"

- Allan Kristensen

"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."

- Anette Sørgensen

"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."

- Fra TrustPilot

"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."

- Annette og Hans