Jeg er klar ved telefonen! Ring på: 70 90 91 00 Uden for åbningstid

Ida Rejsekonsulent

Hej . Jeg sidder klar ved telefonen, hvis du har spørgsmål til dit rejsetilbud! Du kan ringe til mig på 70 90 91 00 eller sende mig en mail på info@flamingotours.dk.

Hej . Jeg er ikke ved telefonen lige nu. Send mig gerne en mail på info@flamingotours.dk – jeg svarer hurtigst muligt.

Fra: 13.495 kr.
15 dage
Inkl. fly
Indhent Tilbud Gratis og uforpligtende

Balis højdepunkter & badeferie på Nusa Lembongan

Glæd dig til en fantastisk rundrejse, hvor du oplever nogle af Balis største højdepunkter, inden rejsen afsluttes med badeferie på paradisøen Nusa Lembongan og afslappende dage i den charmerende kystby Sanur.

 

På rejsen kan du se frem til at opleve smukke risterrasser, frodig jungle, brusende vandfald, hellige templer og spektakulære vulkanlandskaber. Du besøger blandt andet det fredfyldte Gunung Kawi Sebatu-tempel, de UNESCO-fredede Jatiluwih-risterrasser, det imponerende Gitgit-vandfald og det ikoniske Ulun Danu Beratan-tempel.

 

Herefter fortsætter du til Nusa Lembongan, som er kendt for sine paradisstrande, krystalklare vand og fantastiske muligheder for snorkling, inden rejsen rundes af i Sanur, som med sin stemningsfulde strandpromenade og sit brede udvalg af butikker, restauranter og aktivitetsmuligheder er det perfekte sted at afslutte ferien.

 

Flere udflugter, entréer og frokoster er allerede inkluderet, men programmet giver også god tid til egne oplevelser, afslapning ved poolen eller tilkøb af ekstra udflugter.

 

På hele rejsen overnatter du på nøje udvalgte 4-stjernede hoteller og har privat chauffør på udflugtsdagene, så du har friheden til at opleve Bali i dit eget tempo.

 

Det er muligt at forlænge badeferien – for eksempel i hyggelige Sanur, i fashionable Seminyak eller på de idylliske Gili-øer.

 

Højdepunkter

  • 8 nætters rundrejse – Ubud, Lovina og Sanur
  • 4 nætters badeferie på Nusa Lembongan
  • Privat, engelsktalende chauffør
  • 4-stjernede hoteller med swimmingpool
  • Templer, risterrasser og vandfald
  • Ø-stemning og vidunderlige strande
  • Mulighed for snorkling
  • Mange aktivitetsmuligheder

 

Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.

 

Klimaet på Bali er kendetegnet ved to sæsoner – en tør sæson fra april til oktober og en våd sæson fra oktober til marts. Vi anbefaler, at du læser mere om vejret på Bali her.

  • jan.
  • feb.
  • mar.
  • apr.
  • maj.
  • jun.
  • jul.
  • aug.
  • sep.
  • okt.
  • nov.
  • dec.
Bali

Få et uforpligtende tilbud

Sådan bestiller du en rejse

Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag

Find drømmerejsen Find drømmerejse på vores hjemmeside. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til os på 70 90 91 00 eller skrive til os på info@flamingotours.dk.
Vælg dato og lufthavn Vælg både afrejsedato og lufthavn i formularen. Dit tilbud vil blive baseret på disse valg.
Modtag personligt tilbud Vi opsætter og sender dig et helt uforpligtende tilbud, normalt inden for én hverdag.
Se flyplan og skræddersy I dit personlige tilbud kan du se rejseplanen, tilkøbsmuligheder, vigtig information og skræddersy rejsen med vores rejsekonsulent.
Godkend og bestil Når I er tilfredse, accepterer I rejsen fra jeres personlige tilbud, hvor I også finder depositumsbeløbet.
Rejsen venter! Vi sørger for at holde jer opdateret om eventuelle tidsændringer.

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Afrejse fra Danmark

I dag starter dit Bali-eventyr, når du stiger ombord på flyet og sætter kursen mod Bali.

Læn dig tilbage og nyd turen, så du er frisk og veludhvilet, når du ankommer til Bali i morgen.

Dag 2:

Velkommen til Bali

Efter en forhåbentlig behagelig flyrejse ankommer du til Ngurah Rai International Airport på Bali. Her står din lokale, engelsktalende guide klar til at tage imod dig og køre dig til Ubud, hvor du skal tilbringe de første dage af din ferie.

Ved ankomst til hotellet checker du ind og har resten af dagen til fri afbenyttelse.

Ubud er kendt som Balis kulturelle centrum og byder på masser af oplevelser og seværdigheder, som enten kan udforskes på egen hånd eller med en guide. I den hyggelige by findes også et væld af kunstgallerier, butikker, markeder og restauranter, så der er masser af opleve, hvis du går en tur i centrum af byen.

Inkluderet hotel
KajaNe Yangloni 4
Hotelopgraderinger
Sakti Garden Resort & Spa 4
Dag 3:

Ubud på egen hånd

I dag har du en dag på egen hånd med rig mulighed for at udforske Ubud og de naturskønne omgivelser eller blot slappe af ved hotellets dejlige swimmingpool.

Du kan for eksempel besøge Ubud Palace, hvor du kan gå en tur i de fredfyldte haver, som står i skarp kontrast til byens hektiske trafik, eller Ubud Art Market, som byder på lokale souvenirs, kurve, tasker, træfigurer og meget mere.

Du kan også lægge vejen forbi den verdensberømte Monkey Forest, som ligger i hjertet af Ubud og er en af byens mest populære seværdigheder. Naturreservatet med de mange aber er nemt at udforske på egen hånd – husk blot at holde godt fast i dine ting, for de langhalede makakaber kan være vældig frække.

Drømmer du om at vandre gennem tropiske landskaber og smukke rismarker, anbefaler vi Campuhan Ridge Walk, som er en naturskøn vandrerute, du nemt kan tage på egen hånd.

Inkluderet hotel
KajaNe Yangloni 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Sakti Garden Resort & Spa 4
Tilkøbsture
Rafting i Ubud
Cykeltur i Ubud
Balinesisk madlavningskursus
Trekking på Batur-vulkanen
Autentiske Bali
Magiske Østbali
Tanah Lot-templet
Landsbybesøg
Kintamani cykeltur i Ubud
Dag 4:

Gunung Kawi Sebatu-templet og Batur-vulkanen

Glæd dig til en spændende udflugt til nogle af Balis mest stemningsfulde og naturskønne områder.

Du starter dagen med morgenmad på hotellet, inden guiden henter dig, og turen går til det stemningsfulde Gunung Kawi Sebatu-tempel – et af Balis smukkeste vandtempler. Templet er omgivet af frodig, tropisk jungle, fredfyldte damme og hellige kilder, som skaber en helt særlig atmosfære. Her får du mulighed for at udforske tempelområdet og lære mere om den spirituelle betydning, som templet har i den balinesiske kultur.

Hvis du ønsker en endnu mere autentisk oplevelse, har du mulighed for at tilkøbe en traditionel Melukat-ceremoni. Melukat er et balinesisk renselsesritual, hvor man gennem bøn og helligt kildevand symbolsk renser både krop og sind.

Efter besøget fortsætter turen til det naturskønne Kintamani-højland, hvor du spiser frokost på en lokal restaurant med en formidabel udsigt over Batur-vulkanen og det imponerende vulkanske landskab. Her kan du nyde både maden og de storslåede omgivelser, inden turen går tilbage gennem det grønne højland.

Tilbage på hotellet har du resten af dagen er til fri afbenyttelse.

Inkluderet hotel
KajaNe Yangloni 4
Morgenmad + frokost
Morgenmad og frokost. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Sakti Garden Resort & Spa 4
Dag 5:

Ubud på egen hånd

I dag har du endnu en dag på egen hånd i charmerende Ubud. Nyd en afslappende dag ved hotellets pool, gå på opdagelse blandt byens hyggelige caféer, kunstgallerier og små butikker, eller forkæl dig selv med en spabehandling.

Har du lyst til at opleve endnu mere af Bali, findes der et væld af spændende udflugtsmuligheder i området. Vi anbefaler alle vores gæster at tage på en guidet cykeltur gennem den smukke natur omkring Ubud – en helt fantastisk måde at opleve det autentiske Bali på med små landsbyer, hindutempler og frodige rismarker.

Du kan også prøve kræfter med rafting på den hellige Ayung-flod, deltage i et madlavningskursus eller tage på landsbybesøg og få et spændende indblik i det balinesiske hverdagsliv. Du kan også tage på udflugt til det fascinerende Besakih-tempel, som er Balis største og mest betydningsfulde tempelkompleks og ligger smukt på skråningerne af den hellige vulkan Mount Agung.

Inkluderet hotel
KajaNe Yangloni 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Sakti Garden Resort & Spa 4
Tilkøbsture
Trekking på Batur-vulkanen
Balinesisk madlavningskursus
Cykeltur i Ubud
Landsbybesøg
Tanah Lot-templet
Magiske Østbali
Autentiske Bali
Kintamani cykeltur i Ubud
Rafting i Ubud
Dag 6:

Risterrasser og lokalt marked

Du tager afsked med Ubud efter morgenmaden og kører gennem Balis smukke landskaber til de frodige risterrasser ved Jatiluwih, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og kendt som nogle af de smukkeste på hele Bali.

Her har du tid til at udforske de spektakulære omgivelser og opleve det traditionelle balinesiske landbrug, inden turen går videre til en lokal restaurant, hvor du spiser frokost med udsigt over det grønne landskab.

Efter frokost besøger du et traditionelt balinesisk marked, hvor du kan opleve den lokale stemning, møde de handlende og måske smage nogle af øens sæsonaktuelle tropiske frugter.

Herefter går turen videre til den hyggelige kystby Lovina, hvor du tjekker ind på hotellet og har resten af dagen er til fri afbenyttelse.

Lovina er et af de mest populære områder på Balis nordkyst og er kendt for sine sorte vulkanstrande, rolige atmosfære og afslappede tempo. Området byder på et godt udvalg af restauranter og caféer, og fordi nordkysten ligger længere væk fra Balis mest besøgte turistområder, får du her mulighed for at opleve en mere fredelig og autentisk side af øen.

Inkluderet hotel
The Lovina Bali 4
Morgenmad + frokost
Morgenmad og frokost. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Puri Bagus Lovina 4
Dag 7:

Git Git-vandfaldet og Banjars varme kilder

Glæd dig til at opleve af nogle af Nordbalis smukkeste naturområder med frodige vandfald, varme kilder og afslappende omgivelser.

Efter morgenmad på hotellet går turen til det imponerende Gitgit-vandfald, som er et af de mest kendte vandfald på Bali. Vandfaldet ligger omgivet af frodig jungle, og en kort gåtur gennem det grønne landskab fører dig frem til det brusende vand, som falder fra klipperne ned i den lille dal nedenfor.

Efter besøget fortsætter du til en lokal restaurant, hvor du nyder frokosten i naturskønne omgivelser, inden turen går videre til de populære Banjar Hot Springs. Her kan du slappe af i de naturligt varme, mineralholdige kilder, som er omgivet af tropiske haver. De varme bade har i århundreder været værdsat af lokalbefolkningen og er et oplagt sted at nyde de rolige omgivelser og den afslappede atmosfære.

Efter besøget ved Banjar Hot Springs kører du tilbage til hotellet, hvor resten af dagen er til fri afbenyttelse med mulighed for at slappe af ved poolen, nyde stranden eller udforske Lovinas hyggelige restauranter og caféer på egen hånd.

Inkluderet hotel
The Lovina Bali 4
Morgenmad + frokost
Morgenmad og frokost. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Puri Bagus Lovina 4
Dag 8:

Ulun Danu-templet og båd til Nusa Lembongan

Du tager afsked med Lovina tidligt om morgenen og begiver dig mod syd gennem Balis frodige landskaber.

Undervejs besøger du det berømte Ulun Danu Beratan-tempel, som er blandt de mest ikoniske og fotograferede templer på Bali. Templet ligger smukt ved bredden af Lake Beratan, men når vandstanden er høj, ser dele af komplekset næsten ud til at svæve ude på søen, hvilket skaber en helt særlig stemning.

Efter besøget fortsætter turen til havnen i Sanur, hvor du går ombord på båden, som sejler dig til Balis idylliske lillesøster Nusa Lembongan, der ligger ud for Sanurs kyst.

Efter blot 30-45 minutters sejlads ankommer du til Nusa Lembongan, hvor bådoperatøren sørger for transporten til dit hotel. Her tjekker du ind på hotellet og har resten af dagen på egen hånd.

Inkluderet hotel
Indiana Kenanga Boutique Hotel & Spa 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Batu Karang Lembongan 4
Dag 9-11:

Badeferie på Nusa Lembongan

De næste dage har du god tid til at nyde livet på Nusa Lembongan, som er kendt for sin afslappede ø-stemning, smukke sandstrande og fremragende muligheder for snorkling og andre oplevelser på vandet.

Her kan du komme helt ned i tempo med afslappende dage ved stranden eller hotellets pool, mens du nyder de smukke omgivelser.

Hvor Bali først og fremmest er kendt for sin kultur, natur og stemning, er Nusa Lembongan stedet, hvor du finder nogle af områdets bedste strande. Det krystalklare turkisblå vand, de lyse sandstrande og de idylliske bugter giver øen et næsten tropisk paradispræg, som adskiller sig fra mange af strandene på Balis fastland.

For de aktive byder Nusa Lembongan også på et væld af udflugts- og aktivitetsmuligheder. Du kan for eksempel sejle i kajak gennem øens mangroveskove, prøve kræfter med SUP-boarding langs kysten eller udforske den nærliggende ø Nusa Ceningan, som er forbundet med Nusa Lembongan via den ikoniske gule hængebro. Du har også mulighed for at tage på snorkel- eller dykkerudflugter, hvor du kan være heldig at opleve farverige koralrev, tropiske fisk, havskildpadder og majestætiske djævlerokker.

Nusa Lembongan er på mange måder lidt anderledes end resten af Bali. Trafikken består hovedsageligt af cykler og scootere, hvilket er en stor kontrast til Balis hektiske trafik, og der er generelt en mere afslappet, lokal og autentisk stemning. Her findes også et fint udvalg af hyggelige, små barer og autentiske spisesteder, men natteliv og shopping skal du lede længe efter.

Inkluderet hotel
Indiana Kenanga Boutique Hotel & Spa 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Batu Karang Lembongan 4
Tilkøbsture
Dagsudflugt til Nusa Penida (Fra Lembongan)
Nusa Penida med snorkling (Fra Lembongan)
Dag 12:

Turen går til Sanur

Du spiser morgenmad på hotellet og har morgenen på egen hånd, inden du bliver hentet og kørt til havnen. Herfra sejler du tilbage til Sanur, hvor bådoperatørens bus kører dig videre til dit hotel, som ligger centralt placeret med nem adgang til byens mange restauranter, små butikker, markeder og den hyggelige strandpromenade.

Sanur er kendt for sin afslappede atmosfære og er et oplagt sted at afslutte rundrejsen. Her kan du nyde de sidste feriedage i rolige omgivelser, forkæle dig selv med en middag ved stranden og få købt de sidste souvenirs, inden turen går hjemad.

Efter indtjekning på hotellet har du resten af dagen til fri afbenyttelse og kan udforske byen på egen hånd eller nyde de dejlige omgivelser på hotellet.

Det er muligt at flytte opholdet i Sanur til eksklusive Nusa Dua. Se de forskellige muligheder under "Hotelopgraderinger".

Inkluderet hotel
Taksu Sanur Hotel 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Akana Sanur (Sanur) 4
Bali Beach Hotel (Sanur) 5
Hotel Griya Santrian (Sanur) 4
Prama Sanur Beach Hotel Bali (Sanur) 4
Puri Santrian (Sanur) 4
Sudamala Resort Sanur (Sanur) 4
Apurva Kempinski (Nusa Dua) 5
Grand Mirage Resort (Nusa Dua) 5
Merusaka Nusa Dua (Nusa Dua) 5
Nikko Bali Benoa Beach (Nusa Dua) 5
Sadara Boutique Beach Resort (Nusa Dua) 4
SOL by Meliá Benoa (Nusa Dua) 5
Dag 13:

Sanur på egen hånd

Dagen i dag har du på egen hånd i hyggelige Sanur med mulighed for at nyde en rolig dag ved hotellets pool, slappe af på stranden eller tage en gåtur langs den hyggelige strandpromenade, som strækker sig flere kilometer langs kysten.

Ønsker du lidt mere aktivitet, kan du prøve forskellige vandsportsaktiviteter ved stranden, tage på en afslappende sejltur med glass bottom boat eller besøge det populære vandland Waterbom, som byder på sjove vandrutsjebaner for både store og små.

Uanset hvordan du vælger at bruge dagen, er Sanur et skønt sted at nyde de sidste dage på Bali med sin afslappede atmosfære, hyggelige stemning og smukke beliggenhed ved havet.

Inkluderet hotel
Taksu Sanur Hotel 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Hotelopgraderinger
Akana Sanur (Sanur) 4
Bali Beach Hotel (Sanur) 5
Hotel Griya Santrian (Sanur) 4
Prama Sanur Beach Hotel Bali (Sanur) 4
Puri Santrian (Sanur) 4
Sudamala Resort Sanur (Sanur) 4
Apurva Kempinski (Nusa Dua) 5
Grand Mirage Resort (Nusa Dua) 5
Merusaka Nusa Dua (Nusa Dua) 5
Nikko Bali Benoa Beach (Nusa Dua) 5
Sadara Boutique Beach Resort (Nusa Dua) 4
SOL by Meliá Benoa (Nusa Dua) 5
Dag 14:

Hjemrejsen begynder

Ferien lakker mod enden, og det er tid til at sige farvel til Bali.

Du bliver hentet på hotellet i god tid og kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Forude venter en lang hjemrejse med god tid til at fordøje de mange indtryk fra rejsen.

Afhængig af flyrejseplanen ankommer du, på grund af tidsforskellen, til Danmark enten samme aften eller i morgen.

Inkluderet
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 15:

Velkommen hjem

Du lander i Danmark efter en forhåbentlig behagelig flyrejse med masser af gode minder fra din rejse til Bali i bagagen.

Velkommen hjem!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 12 nætters rundrejse
  • Fly inkl. bagage
  • Indkvartering som angivet i dagsprogrammet
  • Delt transport på Nusa Lembongan og fra havnen til hotellet i Sanur
  • Privat bil med engelsktalende chauffør/guide på resten af turen
  • Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
  • Børnerabatten gælder ved minimum 2 voksne
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i rejsen

  • Turistskat (150.000 IDR per person)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Sædereservation på fly
  • Enkeltværelsestillæg
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Måltider udover de nævnte i dagsprogrammet
  • Tilkøb af ekstra udflugter
M
T
O
T
F
L
S
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Se grupperabat og fordele i tilbudet!
Få et uforpligtende tilbud med pris og rejseplan

Andre rejser til Bali