Sådan bestiller du en rejse
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Denne safarirejse til Sydafrika er ideel for dig, som drømmer om fantastiske dyre- og naturoplevelser.
På safarirejsen bor du på Lamai Safari Lodges, som er danskejet, men har lokalt personale, og som består af flere mindre lodges og hytter, som alle har samme høje standard og ligger i dyrerige områder. Her får du autentisk, sydafrikansk stemning med et strejf af dansk hygge i helt fantastiske omgivelser.
Resortet har sit eget, private ”Big Five”-område, som breder sig over 10.000 ha. og er i åben forbindelse med Kruger Nationalpark. Det er her, alle game drives foregår, og du kan blandt andet være heldig at opleve de legendariske "Big Five": elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard.
Rejsen afsluttes med et ophold ved de verdensberømte Victoria Falls, hvor du også har mulighed for at tilkøbe ekstra aktiviteter og udflugter.
Højdepunkter
Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Du flyver fra Danmark til Sydafrika med mellemlanding(er) undervejs.
Ankommer du allerede samme aften, overnatter du på et hotel nær lufthavnen, så du er frisk og veludhvilet, når eventyret for alvor begynder i morgen.
Du ankommer til Johannesburg lufthavn, hvor chaufføren tager imod dig.
Er du ankommet dagen før, følges du med eventuelle andre gæster, som ankommer i dag.
Du kører ud af Johannesburg og op gennem den yderste del af Drakensbjergene og mod det populære low weld område, hvor Lamai Safari Lodges er placeret. Det tager 6-7 timer at køre til lodgen i Kruger, inklusiv et par stop undervejs, hvor du kan strække benene og samtidig har mulighed for at se lidt af det smukke land, du er kommet til.
Det er også muligt, mod et tillæg, at flyve fra Johannesburg til Kruger-området.
Du står tidligt op og starter dagen med en stemningsfuld morgen game drive.
Dyresporene efter nattens aktiviteter er stadig friske, og du bliver kørt ud i området, hvor du blandt andet har mulighed for at opleve ”The Big Five” (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) samt andre ikoniske, afrikanske dyr såsom giraffer, zebraer, kuduer, vortesvin og impalaer.
Undervejs gøres holdt ved et smukt udsigtspunkt, hvor du kan nyde en kop kaffe/te og den sydafrikanske, kikse-lignende delikatesse rusk, mens du bliver varmet af solens første stråler.
Herefter kører du tilbage og spiser morgenmad på lodgen, hvorefter der er tid til at slappe af ved poolen eller ved et af de små udsigtssteder/terrasser, der har udsigt til de vilde dyr.
Om eftermiddagen tager du på endnu en game drive og får endnu flere spændende dyreoplevelser, inden der er tid til hygge og afslapning på lodgen, indtil middagen serveres.
I dag går turen gennem en stor del af "Big Five"-området ned til Oliphant River, hvor du har mulighed for at opleve blandt andet flodheste, krokodiller og elefanter, som bader langs floden.
Undervejs på turen holder du pause i bushen og spiser din medbragte morgenmad – en hyggelig og helt særlig oplevelse.
Efter en oplevelsesrig game drive vender du tilbage til lodgen, hvor du har eftermiddagen på egen hånd med mulighed for at slappe af på lodgen, tage en dukkert i poolen eller tilkøbe en ekstra game drive, en tur på ATV eller en village walk, hvor du får et unikt indblik i livet i en sydafrikansk landsby.
Du starter dagen med et tidligt morgen game drive i Big Five-området, hvor du endnu engang får mulighed for at få fantastiske dyreoplevelser.
Herefter spiser du morgenmad på lodgen og har god tid til at nyde dagen og omgivelserne.
Ud på eftermiddagen kører du på endnu et game drive og slutter af på et af de højeste punkter i reservatet med en fantastisk udsigt over bushen. Her kan du nyde et glas mousserende vin og en snack, mens solen går ned over bjergene.
Hvis vejret tillader det, serveres middagen også i bushen, og ellers er den klar, når du kommer tilbage til lodgen.
På turen tilbage kører guiden med spotlight og finder øjne i natten. Hvis du er heldig, kan du spotte løver på udkig efter bytte, elefanter, der trætte efter dagens indtag står og halvsover mellem træerne, eller hyæner, der nysgerrigt kommer helt tæt på bilen.
Dagen er til fri disposition med mulighed for at slappe af på lodgen, nyde en dag ved poolen eller bestille ekstra aktiviteter og få endnu flere oplevelser.
Udbuddet af aktiviteter kan variere, men kan eksempelvis være:
Det er blevet tid til at tage afsked med det fantastiske dyreliv ved Lamai Safari Lodges.
Chaufføren kører dig til Hoedspruit, hvorfra du flyver direkte til Johannesburg. Her overnatter du på et hotel i nærheden af lufthavnen, så du er klar til at rejse videre til vidunderlige Victoria Falls i morgen.
Ved ankomst til lufthavnen i Johannesburg finder du nemt hotellets shuttlebus, som kører direkte fra lufthavnen til hotellet.
I dag tager du hotellets shuttlebus til lufthavnen og flyver til Victoria Falls/Livingstone.
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt videre til hotellet, hvorefter du kan slappe af og nyde de næste dage.
Resten af ferien nydes med det skønne hotel som base. Ønskes der en guidet tur til vandfaldene, kan dette godt arrangeres.
Victoria Falls kan ses fra både Zambia- og Zimbabwesiden, og der kan købes ture, der dækker én eller begge sider. Prøv evt. at gå turen over fra Zambia til Zimbabwe, henover Victoria Falls Bridge. Turen tager ca. 20 min at gå, alt efter hvor mange stops du tager på vejen. Tag dig god tid til udsigten, og mærk spændingen fra dem, der gør sig klar til at springe i bungee jump fra broen. Du kan altid tage en taxa retur.
Har du ikke fået nok safari, kan du også tilkøbe ture til Chobe Nationalpark i Botswana. Ønsker du begge sider af vandfaldet og samt Chobe Nationalpark, kan du købe et fællesvisum, der dækker både Zimbabwe, Zambia og Botswana – et såkaldt ”Univisa”.
Det er muligt at booke ekstra nætter ved Victoria Falls, hvis du ønsker.
Efter en skøn ferie skal du nu sige farvel for denne gang og flyve tilbage til Danmark.
Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver hjem.
Velkommen hjem fra en uforglemmelig rejse!