Hos Khao Sok Riverside Cottages får du en unik jungleoplevelse. Bo i en træhytte midt i junglen med eget bad, terrasse og masser af udflugtsmuligheder.
Hos familieejede Khao Sok Riverside Cottages får du den ultimative jungleoplevelse. Du bor i en hyggelig træhytte midt i junglen med eget badeværelse, wi-fi, loftvifte og myggenet samt en skøn terrasse med udsigt til junglen. For familier med børn er der mulighed for familieværelser.
Khao Sok Riverside Cottages har officielt 2 stjerner, fordi der er et begrænset udvalg af faciliteter. Her er for eksempel ingen swimmingpool, men de unikke omgivelser opvejer det til fulde, og hotellet har også sin egen restaurant, som serverer lækre thailandske og internationale retter.
Under dit ophold kan du nemt selv gå på opdagelse i den frodige jungle og opleve frøer, egern, tropiske fugle, smukke orkideer, høje palmetræer og hundredvis af sommerfugle. Hotellet tilbyder også et udvalg af spændende udflugter i området. Du kan for eksempel tage på vandretur i junglen, sejle kano på floden, tage et madlavningskursus eller prøve at bade en elefant.