Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Fra: 28.995 kr.
15 dage
Inkl. fly
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende

Historiske Peru med Inca Trail

Mærk Peru i krop og sind på denne rejse, hvor du får oplevet byerne og landet som før og nu. Det hele afsluttes med en vandretur i inkaernes fodspor, der ender ved Machu Picchu – ét af verdens syv vidundere.

 

Fra hovedstaden ”Kongernes by”, Lima, til ”Den hvide by”, Arequipa rejser du videre op i Andesbjergene og oplever Colca Canyon med de svævende kondorer. 

 

Du besøger Titicacasøen i 4.000 meters højde og oplever de farverige indianerstammer i området. Herfra tager du videre mod hjertet af det gamle inkarige, byen Cusco samt Den Hellige Dal. 

 

Herefter tager du vandrestøvlerne på og går ad Inca Trail – stien som inkaerne selv har lagt for flere hundrede år siden. Målet: Det sagnomspundne og imponerende Machu Picchu.

 

Vær opmærksom på, at Inca Trail ikke kan gennemføres i februar, da der er lukket hvert år i februar måned pga vedligehold. Hvis du rejser i denne periode, kan du i stedet vælge at gå Salkantay trekket - til samme pris og med samme antal nætter.

 

Turen anbefales ikke til børn under 12 år.

 

Højdepunkter

  • 10 nætters oplevelsesrig rundrejse i Peru
  • 3 nætter på den ikoniske Inca Trail
  • Lima – oplev byen på kanten af Stillehavet, blandt andet Miraflores-bydelen, San Fransisco-klosteret og det historiske centrum
  • Arequipa – ”Den Hvide By” med Santa Catalina klosterby, smuk arkitektur fra kolonitiden og charmerende bycentrum
  • Colca Canyon – Sydamerikas dybeste kløft, svævende kondorer og betagende landskab
  • Titicacasøen – farverige indianerstammer på Uros og Taquile samt inkaruiner
  • Cusco – inkaernes hovedstad, Santo Domingo-kirken og Saksaywaman-ruinerne
  • Den Hellige Dal – landsbyen Pisac og det imponerende ruinområde Ollantaytambo
  • Inkastien og ”Dead Woman’s Pass” 4200 meter over havets overflade
  • Machu Picchu – det mytiske og mægtige inkaområde højt oppe i Andesbjergene

 

Inca Trail bliver hurtig udsolgt, da der er begrænset pladser pr. dag. Vi kan i stedet tilbyde Salkantay trekket til samme pris og samme antal nætter. Send en forespørgsel på ønskede dato, og skriv "Salkantay" i kommentarfeltet.

 

Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et skræddersyet program, der opfylder dine drømme og ønsker.

Peru

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Udrejse fra Danmark

Du flyver fra Danmark med morgenflyet og lander i Jorge Chávez International Airport om aftenen lokal tid.

Vores lokale samarbejdspartner kører os til vores hotel, der ligger i den charmerende bydel Miraflores. Undervejs bliver vi informeret om programmet for de næste dage.

Køretiden fra lufthavnen er ca. 40 minutter.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores 3
Dag 2:

Byrundtur i smukke Lima

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet, hvorefter du tager afsted mod den centrale del af Lima. 

Sammen med grupper fra andre hoteller, skal du nu opleve den historiske del af byen, med de imponerende bygninger fra den spanske kolonitid. Plaza Mayor, som er en af byens smukkeste pladser, ligger omgivet af regeringspaladset og katedralen, der er et af de vigtigste eksempler på arkitektur fra kolonitiden i Peru. 

Det samme gør sig gældende for det smukke San Fransisco-kloster, som er fredet af UNESCO som en del af verdens kulturarv. Klosteret indeholder en af de vigtigste samlinger af kunst fra kolonitiden, og de dystre katakomber under klosteret skal også opleves. 

Du besøger den moderne del af Lima: Bydelen El Olivar de San Isidro, Miraflores og Larcomar. I Miraflores er der blandt andet mulighed for en gåtur langs ”Malecon”, som er betegnelsen for de sammenhængende, frodige parker, man via brede gangstier kan bevæge sig igennem, mens man nyder den betagende udsigt over Stillehavet.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores 3
Morgenmad
Dag 3:

Fly til Arequipa og byrundtur

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor turen nu går videre til Arequipa, "Den Hvide By". Arequipa er Perus andenstørste by og ligger smukt placeret, omgivet af tre store vulkaner. 

Ved ankomst i Arequipa bliver du hentet og kørt til hotellet. Om eftermiddagen tager du på en guidet gåtur rundt i byen, hvor du blandt andet kommer forbi Plaza de Armas – det store torv, som er hjertet i byens historiske centrum med sine høje palmer, hyggelige cafeer, springvand og ikke mindst den imponerende Basílica Catedral Santa Maria.

Du besøger også det smukke kapel Capilla de San Ignacio samt Santa Catalina-klostret, som ligger midt i byen og er en af Arequipas absolutte hovedattraktioner. Det 20.000 kvadratmeter, kæmpestore kloster blev bygget i 1579 og var tidligere hjem for flere hundrede nonner. De få nonner, der er tilbage, bor i dag i en mindre del af klostret, som ikke er tilgængelig for offentligheden. Her kan du glæde dig til at gå på opdagelse mellem klostrets farverige mure, flotte søjlegange og hyggelige kroge.

Inkluderet hotel
Hotel Casa Andina Select Arequipa 4
Morgenmad
Dag 4:

Colca Canyon

Du bliver hentet tidligt om morgenen og kører mod Colca Canyon gennem et meget betagende landskab.

Undervejs passerer du smukke søer, imponerende vulkaner og flere fantastiske udsigtspunkter, hvor det er muligt at holde pause og nyde udsigten.

Du gør blandt andet holdt ved Pampa Cañahuas, som er hjem for en lang række eksotiske dyr, herunder lamaer, flamingoer, andesørnen og ikke mindst de elegante og sjældne kameldyr vikunjaer.

Fra det højeste punkt på rejsen, 4.800 m oppe, får du det smukkeste udsyn over den peruvianske del af Andesbjergene.

Herfra kører du ned i kløften til den lille, maleriske landsby Chivay, hvor du checker ind på hotellet og har resten af dagen til fri afbenyttelse. Gå f.eks. på opdagelse i byen, forkæl dig selv med en tur i de varme kilder, ”La Calera”, eller slap af på hotellet og nyd udsigten til de unikke omgivelser.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Colca 3
Morgenmad + frokost
Dag 5:

Cruz del Condor (Kondorkrydset) og smuk rejse mod Puno

Efter morgenmaden bliver du hentet og starter rundturen, hvor du skal opleve de mest vidunderlige steder i Colca Canyon.

Undervejs gør du holdt i små landsbyer, hvor tiden ser ud til at være gået i stå, og hvor den koloniale arkitektur er imponerende velbevaret.

Du vandrer videre til Colca Canyons absolut bedste udsigtspunkt, ”Mirador Cruz del Condor” – Kondorkrydset, hvor du har en fantastisk udsigt over den 1.200 m dybe kløft. Her får du også en sjælden mulighed for at opleve de majestætiske kondorer, der svæver gennem kløften med et imponerende vingefang på op til 3 meter, som gør den til verdens største flyvende fugl.

Du kører tilbage til Chivay, hvor der er tid til frokost, inden turen går mod Puno, der ligger ca. 6 timers kørsel væk, inklusiv indlagte stop ved udsigtspunkter.

I Puno er der check-in på hotellet – næsten 4.000 m over havets overflade, tæt på Titicacasøen.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Puno 3
Morgenmad + frokost
Dag 6:

De flydene Urosøer og Taquileøen på Titicacasøen

Dagen bruges på at opleve Titicacasøen, der ligger på grænsen mellem Peru og Bolivia, og som er verdens højest beliggende sø. 

Du bliver hentet om morgenen og sejler fra Puno ud på søen mod de flydende øer, Uros, som er små øer skabt af siv og rødder. 

På hver ø bor der flere Urosstammer, og de lever som de har gjort de sidste mange hundrede år. Det er fascinerende at få lov til at få et indblik i deres hverdag. 

Du fortsætter turen mod den lange klippeø Taquile. Her går du en times tid ad små stier for at komme frem til landsbyen.

Befolkningen på øen er kendt for deres håndværk, som af UNESCO anses for at være det ypperste, ikke bare i Sydamerika, men i hele verden. På denne ø er det mændene, der strikker, og kvinderne, der karter uldet og væver. 

Du får et spændende indblik i deres kultur og spiser frokost på en lokal restaurant, inden du sejler tilbage til Puno.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Puno 3
Morgenmad + frokost
Dag 7:

Rejse gennem Andesbjergene til Cusco

Dagen bruges på at rejse mod Cusco, der engang var hjertet i inkariget. Du bliver hentet på hotellet og kørt til busterminalen, hvor guiden hjælper os med at finde vores bus. Den behagelige turistbus kører langs med ”Solruten”, hvor du blandt andet skal besøge byen Pucara og stoppe ved ”La Raya”-passet i 4300 meters højde.

Du spiser en lækker, traditionel frokost i byen Sicuani og fortsætter mod inkaruinerne og Wiracocha-templet i Raqchi – et af de største arkæologiske områder relateret til inkariget.

Sidste stop inden ankomsten til Cusco er landsbyen Andahuaylillas, hvor du skal besøge kirken, som på grund af sine imponerende malerier også er kendt som Perus sixtinske kapel.

Ved ankomst til Cusco bliver du hentet på busstationen og kørt til hotellet.

Der er nu tid til at gå en tur i Cusco by og opleve den gode stemning.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Helpension
Dag 8:

Cusco – inkaernes hovedstad

Den første del af dagen er til fri afbenyttelse og kan bruges til at udforske den spændende by, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

I det hele taget anses Cusco for at være en af Sydamerikas mest spændende byer. Oplev livet på Plaza de Armas, hvor også den store, smukke katedral ligger, samt restauranter og cafeer, hvor man kan sætte sig med en forfriskning og nyde omgivelserne.

De smalle, brolagte gader, hvor der dukker små markeder op, er en opdagelsestur værd, og byen har spændende museer, der fortæller levende om byens historie og inkariget.

Om eftermiddagen skal du på en guidet tur til nogle af de vigtigste inkaruiner i Peru. Oplev blandt andet soltemplet Qoricancha, offerpladsen Qenqo, Puca Pucara-ruinerne, vandtemplet Tambomachay og fæstningen Sacsayhuaman med de karakteristiske vægge af store sten sat sammen helt tæt og uden brug af mørtel.

Derefter kører du tilbage til hotellet.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Morgenmad
Dag 9:

Den Hellige Dal

Du bliver hentet efter morgenmaden og kører mod Den Hellige Dal, der ligger mellem Cusco og Machu Picchu. Første stop er dog landsbyen Pisac, hvor du kan opleve det store, farverige indianermarked. Hvis du vil have en autentisk souvenir med hjem, er det her, du kan gøre en god handel med de lokale indianere, der forventer, at du prutter om prisen.

Du spiser frokost på en lokal restaurant, inden du rejser videre mod inkafæstningen Ollantaytambo, der under inkariget var den kongelige residens for Kejser Pachacuti. Selve byen er i den grad stadig levende og charmerende, og du kommer til ruinområdet fra byen via en trappe med 200 trin. Heldigvis er udsigten så betagende, at det godt kan undskylde, at du gør holdt flere gange undervejs.

Efter at have nydt udsigten og den fascinerende fæstning, går turen tilbage til hotellet i Cusco.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Helpension
Dag 10:

Cusco og Wayllabamba

Nu er det tid til at begynde vores rejse ad inkastien mod Machu Picchu.

Du rejser fra Cusco tidligt om morgenen og kører igen gennem Den Hellige Dal til Ollantaytambo, hvor der er mulighed for at holde en kort pause, inden du fortsætter mod startpunktet for turen. Her gøres klar til at begynde selve vandringen.

På turens første dag besøger du landsbyen Miskay i 2.800 meters højde, hvor du får mulighed for at møde de lokale og prøve den populære drik ”chicha”. Du kommer også til at opleve det fantastiske landskab, Cusichaca River samt det smukke arkæologiske område Patallacta – og måske du endda kan være heldige at opleve den smukke kæmpekolibri, som området er kendt for.

Undervejs gøres holdt ved et smukt udsigtspunkt for at spise frokost, og efter lidt hviletid fortsætter du mod vores første camp i Wayllabamba i 3.000 meters højde.

Inkluderet hotel
Overnatning i telt
Helpension
Dag 11:

Wayllabamba – Warmiwañusca – Pacaymayo

Du starter dagen tidligt og fortsætter efter morgenmaden vores tur i skyggen af bjergene.

Dette kan blive en hård og helt speciel dag, da du skal nå det højeste punkt på ruten: Warmiwañusca, 4.200 meter over havets overflade. Der er rig mulighed for at holde pause undervejs, og vi anbefaler, at man tager sig god tid og holder de pauser, der er behov for.

Undervejs kan du nyde udsigten til de fantastisk smukke omgivelser og Dead Woman’s Pass, som passet kaldes. Det er en helt særlig oplevelse at gå gennem det skiftende landskab, hvor den eneste konstant er den stensti, som inkaerne selv lagde for mange hundrede år siden.

Når du når toppen, belønnes du med en helt spektakulær udsigt over Andesbjergene og har mulighed for at tage de karakteristiske billeder af inkastien.

Dagen afsluttes i Pacaymayo Camp, hvor du spiser aftensmad og får en god nats søvn.

Inkluderet hotel
Overnatning i telt
Helpension
Dag 12:

Pacaymayo - Wiñay Wayna

Efter en god morgenmad begynder dagens vandring, som byder på flere arkæologiske steder, herunder Runcuracay, Sayacmarca og Phuyuptamarca med sine imponerende fontæner og vandkanaler.

Undervejs kan du nyde de smukke landskaber og det rige fugleliv – og måske du endda kan være heldige at spotte andesgåsen.

Efter frokost fortsætter du til Wiñay Wayna, som er en af de smukkeste inkaruiner i området. Her tilbringer du også den sidste nat på inkastien.

Inkluderet hotel
Overnatning i telt
Helpension
Dag 13:

 Solopgang over Machu Picchu

Dagen starter meget tidligt, så du kan nå at se solen stå op over Machu Picchu – en helt unik oplevelse.

Du går det sidste stykke mod den mytiske by og når området via Inti Punku (Puerta del Sol), hvorfra du har den mest betagende udsigt over hele Machu Picchu.

I ca. 2-2½ timer bliver du vist rundt af en guide, som viser dig de mest imponerende steder i det ikoniske ruinområde, som er kendt som et af verdens syv vidundere.

Når du er færdig med at udforske Machu Picchu og er godt fyldt op med indtryk, tager du bussen til Aguas Calientes, hvorfra du stiger ombord på toget til Ollantaytambo. Ved ankomst bliver du hentet og kørt tilbage til Cusco.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Morgenmad
Dag 14:

Hjemrejse til Danmark

Efter morgenmaden bliver du kørt til lufthavnen, hvor turen går tilbage til Danmark.

Inkluderet hotel
Morgenmad
Dag 15:

Ankomst til Danmark

Velkommen hjem fra en fantastisk rejse!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 10 nætter på rundrejsen
  • 3 nætter i telt på Inca Trail
  • Fly og indkvartering som beskrevet i programmet
  • Afhentning i lufthavnen og transfer til og fra hotellerne
  • Busture nævnt i programmet
  • Alle måltider på turen som beskrevet i programmet
  • Alle ture som beskrevet i programmet
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • Dobbeltværelse ved 2 personer, trippelværelse ved 3 personer
  • Afrejsegaranti - rejsen gennemføres med minimum 2 deltagere
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i rejsen

  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
M
T
O
T
F
L
S
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Gratis, uforpligtende og hurtigt!

Andre rejser til Peru

  • 11 nætters rundrejse
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
Inkluderet i prisen
  • 13 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
24.495 kr.
Læs mere
  • 12 nætters rundrejse
  • 2 nætter i Amazonas
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
  • Amazonfloden
Inkluderet i prisen
  • 16 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
30.995 kr.
Læs mere