Sådan bestiller du en rejse
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Højdepunkter:
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
I dag begynder eventyret, når du rejser fra den valgte lufthavn mod Kuala Lumpur med mellemlanding(er) undervejs.
Når du lander i Kuala Lumpurs internationale lufthavn, står chaufføren klar til at hente dig og køre dig til dit hotel. Her kan du, afhængig af ankomsttidspunkt, slappe af på hotellet, gå på opdagelse i området omkring hotellet eller blot gå i seng, så du er klar til at udforske den pulserende hovedstad i morgen.
Dagen i dag har du på egen hånd i Kuala Lumpur – en pulserende og mangfoldig, asiatisk metropol, hvor moderne skyskrabere smelter sammen med historiske templer, frodige parker og farverige markeder.
Er du stadig lidt træt efter rejsen, er der rig mulighed for at slappe af ved hotellets dejlige swimmingpool. Det er dog også nemt at gå på opdagelse på egen hånd og udforske byen i dit helt eget tempo.
Du kan for eksempel gå en tur gennem hyggelige KLCC Park, der ligger i smukke og rolige omgivelser ved foden af storslåede Petronas Towers – verdens højeste tvillingetårne og Kuala Lumpurs mest ikoniske vartegn.
Byen er også et sandt paradis for shopping-entusiaster med alt fra traditionelle gademarkeder og små butikker med kunsthåndværk til store, moderne shoppingcentre, og når sulten melder sig, kan du vælge mellem et væld af små gadekøkkener og caféer, som serverer lækker, lokal mad.
Det er også muligt at tilkøbe arrangerede ture i Kuala Lumpur. Se udvalget og læs nærmere under ”Tilkøbsture”.
I dag kan du glæde dig til at opleve nogle af Kuala Lumpurs absolutte højdepunkter og få et indblik i den mangfoldighed, som gør byen til noget helt særligt.
Du oplever blandt andet Batu Caves – et ikonisk hinduistisk tempel, der især er kendt for den enorme, gyldne statue af den hinduistiske gud Murugan, som står ved indgangen til templet. For at nå hovedtemplet skal du bestige 272 farverige trin, og inde i hulerne finder du fascinerende helligdomme og smukke huleformationer.
Efter frokost fortsætter du med tog til den smukke Jamek-moske med sine hvide kupler, betagende murstensbuer og elegante minareter, som blev bygget i 1909 og er en af de ældste moskeer i Kuala Lumpur.
Du besøger også et af de ældste markeder i Kuala Lumper – Central Market – som kan dateres helt tilbage til 1888 og i dag er et kulturelt og kunstnerisk centrum med et væld af boder, hvor du kan prutte om prisen på souvenirs, smykker, tekstiler og håndværk eller prøve autentiske malaysiske retter som satay (grillspyd), nasi lemak (malaysisk risret) og laksa (nudelsuppe).
Derudover besøger du det farverige og livlige kvarter Chinatown, hvor du blandt andet oplever det fascinerende Sin Sze Si Ya Temple, der er Kuala Lumpurs ældste taoistiske tempel fra 1864, samt det imponerende Sri Maha Mariammam Temple, der er metropolens ældste hinduistiske tempel opført i 1873.
Efter en spændende og oplevelsesrig dag vender du tilbage til hotellet, hvor du har aftenen på egen hånd.
Du spiser morgenmad på hotellet og bliver senere kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver videre til Sandakan på Borneo. Ved ankomst til Sandakan, står en chauffør klar til at hente dig og køre dig til hotellet, hvor du har resten af dagen på egen hånd.
Her kan du enten slappe af på hotellet, så du er klar til de mange oplevelser, som venter de næste dage, eller du kan gå på opdagelse i Sandakans bymidte eller slentre en tur langs den livlige havnepromenade og prøve lokal streetfood.
Borneo er verdens tredjestørste ø og et paradis for naturelskere med ældgamle regnskove og eksotisk dyreliv. Sandakan ligger ideelt placeret i forhold til nogle af de mest spektakulære naturoplevelser i området.
Fra morgenen af bliver du hentet på hotellet og kørt til Sepilok Orangutang Rehabilitation Centre – et verdenskendt rehabiliteringscenter, hvor forældreløse og reddede orangutanger genindføres i naturen. Her bliver du klogere på centrets indsats for at bevare de vilde orangutanger i området, kommer på en 10-minutters gåtur gennem regnskoven og ser orangutangerne blive fodret ved fodringsplatformen, inden du får mulighed for at observere dem i den udendørs ”børnehave”, hvor unge orangutanger lærer at overleve i naturen.
Herefter besøger du Sun Bear Conservation Centre, som ligger ved siden af og er et redningscenter for malajbjørne – verdens mindste bjørneart, som kun findes i Sydøstasien. Her kan du observere malajbjørnene i deres naturlige habitat og lære mere om deres rolle i Borneos økosystem.
Efter frokost kører du cirka 2½ timer til Bilit Adventure Lodge, hvor du tager på en eftermiddagssejltur på Kinabatangan-floden, som er Sabahs længste flod. Her får du mulighed for at observere det fascinerende dyreliv, som området er så kendt for, og du kan blandt andet være heldig at opleve næseæber, krokodiller, elefanter, sjældne fuglearter og vilde orangutanger.
Du starter dagen med en tidlig flodsafari inden morgenmaden, hvor du får mulighed for at opleve den idylliske morgenstemning langs floden og de vilde dyr, som oftest er mest aktive i de tidlige morgentimer.
Når du kommer tilbage til lodgen, spiser du morgenmad, inden du tager på en gåtur gennem junglen for at opleve naturen på endnu tættere hold.
Herefter er der tid til at slappe af på lodgen, før du tager på endnu en flodsafari om eftermiddagen til en anden del af floden for at opleve endnu mere af områdets fascinerende dyreliv.
Dit jungleeventyr nærmer sig sin afslutning, og du kan nu se frem til nogle dage med masser af afslapning, billedskønne strande og god tid til at fordøje de mange oplevelser.
Du bliver kørt til lufthavnen i Sandakan efter morgenmaden og flyver videre til Kota Kinabalu, som er hovedstad i delstaten Sabah – den ene af de to malaysiske delstater på Borneo. Her står en chauffør klar til at køre dig til dit hotel, hvor du har resten af dagen til fri afbenyttelse med mulighed for at slappe af på hotellet, tage en dukkert i det smukke hav eller gå på opdagelse i området.
Kota Kinabalu ligger på Borneos nordvestkyst, og området byder på et væld af dejlige strande og aktivitetsmuligheder.
Du bor på et lækkert resort, som ligger direkte ved den smukke, gyldne sandstrand med Det Sydkinesiske Hav til den ene side og frodig regnskov til den anden. Her er der rig mulighed for at komme helt ned i gear med en afslappende tur til stranden eller en svømmetur i hotellets dejlige pool, og skal der ske lidt mere, findes der ved flere af områdets strande vandsportsaktiviteter som jetski, stand-up-paddleboard (SUP) og kajak.
I området omkring Kota Kinabalu findes der også flere golfbaner, og drømmer du om at opleve Borneos fascinerende undervandsliv, kan du tage på snorkeltur til nærliggende øer, hvor du kan opleve farverige koralrev og eksotiske fisk.
Det er også muligt at tilkøbe dagsudflugter, hvor du for eksempel kan prøve kræfter med white water rafting, tage på cykeltur gennem landsbyer og smuk natur eller tage på trekkingtur i junglen. Se udvalget af udflugter under ”Tilkøbsture”.
I dag er det tid til at sige farvel til Borneo og begynde hjemrejsen.
Du bliver hentet på hotellet af en chauffør, som kører dig til lufthavnen i Kota Kinabalu i god tid før afrejse. Herfra flyver du tilbage til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.
Afhængig af flyrejseplanen ankommer du, på grund af tidsforskellen, til Danmark enten samme aften eller i morgen.
Du lander i Danmark efter en forhåbentlig behagelig flyrejse med masser af gode minder fra din rejse til Malaysia og Borneo i bagagen.
Velkommen hjem!