Sådan bestiller du en rejse
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Tag på en uforglemmelig rejse til Sydafrika med safari ved ikoniske Kruger Nationalpark, og glæd dig til et væld af aktiviteter i det livlige Sun City.
På første del af rejsen bor du på danskejede Lamai Safari Lodges, som ligger i et dyrerigt område, hvor du kan opleve de vilde dyr helt tæt på. Her får du autentisk, sydafrikansk stemning med et strejf af dansk hygge i helt fantastiske omgivelser – og en dejlig swimmingpool, hvor du kan slappe af og børnene kan lege mellem de spændende game drives.
Lodgen har sit eget, private ”Big Five”-område, som breder sig over 10.000 ha. og er i åben forbindelse med Kruger Nationalpark. Det er her, alle game drives foregår, og du kan blandt andet være heldige at opleve de legendariske "Big Five": elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard.
Rejsen afsluttes i det skønne ferieresort Sun City, Sydafrikas "mini-Las Vegas", som byder på et bredt udvalg af aktiviteter, herunder kasinoer, koncerter og liveshows, to verdensberømte golfbaner designet af Gary Player samt det imponerende udendørs badeland, Valley of Waves, som er kendt for sine fantastiske pools og vandrutsjebaner. I Sun City får du den perfekte kombination af afslapning, eventyr og underholdning i smukke, sydafrikanske omgivelser.
Højdepunkter
Hvis du har andre ønsker til jeres rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Du flyver fra Danmark til Sydafrika med mellemlanding(er) undervejs.
Ankommer du allerede samme aften, overnatter du på et hotel nær lufthavnen, så du er frisk og veludhvilet, når eventyret for alvor begynder i morgen.
I dag ankommer du til Johannesburg lufthavn, hvor chaufføren tager imod dig.
Er du ankommet dagen før, følges du med eventuelle andre gæster, som ankommer i dag.
Du kører ud af Johannesburg og op gennem den yderste del af Drakensbjergene mod det populære low weld område, hvor Lamai Safari Lodges er placeret. Det tager 6-7 timer at køre til lodgen i Kruger, inklusiv et par stop undervejs, hvor du kan strække benene og samtidig har mulighed for at se lidt af det smukke land, I er kommet til.
Det er også muligt, mod et tillæg, at flyve fra Johannesburg til Kruger-området.
Du står tidligt op og starter dagen med en stemningsfuld morgen game drive.
Dyresporene efter nattens aktiviteter er stadig friske, og du bliver kørt ud i området, hvor du blandt andet har mulighed for at opleve ”The Big Five” (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) samt andre ikoniske, afrikanske dyr såsom giraffer, zebraer, kuduer, vortesvin og impalaer.
Undervejs gøres holdt ved et smukt udsigtspunkt, hvor du kan nyde en kop kaffe/te og den sydafrikanske, kikse-lignende delikatesse rusk, mens du bliver varmet af solens første stråler.
Herefter kører du tilbage og spiser morgenmad på lodgen, hvorefter der er tid til at slappe af ved poolen eller ved et af de små udsigtssteder/terrasser, der har udsigt til de vilde dyr.
Om eftermiddagen tager du på endnu en game drive og får endnu flere spændende dyreoplevelser, inden der er tid til hygge og afslapning på lodgen, indtil middagen serveres.
I dag går turen gennem en stor del af "Big Five"-området ned til Oliphant River, hvor du har mulighed for at opleve blandt andet flodheste, krokodiller og elefanter, som bader langs floden.
Undervejs på turen holder du pause i bushen og spiser din medbragte morgenmad – en hyggelig og helt særlig oplevelse.
Efter en oplevelsesrig game drive vender du tilbage til lodgen, hvor du har eftermiddagen på egen hånd med mulighed for at slappe af på lodgen, tage en dukkert i poolen eller tilkøbe en ekstra game drive, en tur på ATV eller en village walk, hvor du får et unikt indblik i livet i en sydafrikansk landsby.
Du starter dagen med et tidligt morgen game drive i Big Five-området, hvor du endnu engang får mulighed for at få fantastiske dyreoplevelser.
Herefter spiser du morgenmad på lodgen og har god tid til at nyde dagen og omgivelserne.
Ud på eftermiddagen kører du på endnu et game drive og slutter af på et af de højeste punkter i reservatet med en fantastisk udsigt over bushen. Her kan du nyde et glas mousserende vin og en snack, mens solen går ned over bjergene.
Hvis vejret tillader det, serveres middagen også i bushen, og ellers er den klar, når du kommer tilbage til lodgen.
På turen tilbage kører guiden med spotlight og finder øjne i natten. Hvis du er heldig, kan du spotte løver på udkig efter bytte, elefanter, der trætte efter dagens indtag står og halvsover mellem træerne, eller hyæner, der nysgerrigt kommer helt tæt på bilen.
Dagen er til fri disposition med mulighed for at slappe af på lodgen, nyde en dag ved poolen eller bestille ekstra aktiviteter og få endnu flere oplevelser.
Udbuddet af aktiviteter kan variere, men kan eksempelvis være:
Det er blevet tid til at tage afsked med det fantastiske dyreliv ved Lamai Safari Lodges, og chaufføren kører dig til Hoedspruit, hvorfra du flyver til Johannesburg.
Fra Johannesburg kører du videre til Sun City, Sydafrikas førende ferieresort, som ligger på grænsen til Pilanesberg Nationalpark nord for Johannesburg. Her tjekker du ind på hotellet og har resten af aftenen på egen hånd.
De næste dag bruges i Sun City, hvor der findes et væld af attraktioner og aktivitetsmuligheder for alle aldre.
Drømmer du om eksotisk badeferie, vil du uden tvivl elske Valley of Waves – et imponerende, udendørs vandland med lækre, kunstige sandstrande, vidunderlige swimmingpools med indbydende, turkisblåt vand og flere vandrutsjebaner.
I Sun City er der også mulighed for vandsportsaktiviteter som jetski, parasailing og wakeboarding, og for golfentusiaster findes der hele to fantastiske Championship-baner, som begge er designet af den sydafrikanske golflegende Gary Player. Gary Player Country Club er kendt som en af de bedste golfbaner i Sydafrika, og på Lost City Golf Course plejer især de 2 meter lange, levende krokodiller på hul 13 at gøre indtryk.
Har du ikke fået nok af safari, ligger Pilanesberg Nationalpark kun en kort køretur fra Sun City, og her kan du få flere spændende dyreoplevelser og måske endda være heldige at spotte The Big Five.
Tilbage på resortet er der ingen risiko for at komme til at kede sig – hverken som barn eller som voksen. Du kan besøge den udendørs trampolinpark, tage et spil minigolf, gå på kasino, shoppe, lade dig forkæle med en afslappende massage og meget mere.
Chaufføren henter dig på hotellet og kører dig direkte til lufthavnen i Johannesburg i god tid, inden flyet går hjem til Danmark.
Velkommen hjem fra en uforglemmelig rejse!