>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Bali Zoo

En tur til Bali Zoo er en fantastisk udflugt for hele familien!

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og kørt til fantastiske Bali Zoo, hvor du kan opleve mere end 350 forskellige dyrearter.

Balis eneste zoo fungerer som et ”Nature’s Education Centre”, og det venlige personale vil meget gerne vise dig rundt og fortælle om de forskellige arter samt deres arbejde med dyrene.

En af hovedattraktionerne – særligt for familiens yngste – er de fascinerende elefanter, og det er både muligt at prøve at fodre de majestætiske dyr eller få en ridetur på ryggen af en elefant (tilkøb). Elefanterne i Bali Zoo bliver passet og plejet efter alle kunstens regler, og sæderne, som bruges ved rideturene, er behagelige for både passagerer og elefant.

Det daglige program inkluderer desuden fodring af for eksempel løver, krokodiller og tigere.

Efter nogle skønne timer i Bali Zoo kører du tilbage til hotellet, hvor du har resten af dagen til fri afbenyttelse.

Praktisk

Éntre, frokost samt op til 4 timer i Bali Zoo er inkluderet i prisen. Børn under 2 år er gratis.

Pris per voksen
365 DKK
Børn 2-12 år
290 DKK