Vælg antal værelser samt antal rejsende på hvert værelse.
Velkommen til paradis! Diamonds Thudufushi er et luksuriøst, 5-stjernet all inclusive-resort beliggende i South Ari-atollen – en smuk 25 minutters flyvetur med vandflyver fra lufthavnen i Male.
Her får du kridhvide sandstrande og svajende palmer på en privat ø i Maldiverne omgivet af krystalklart vand og et imponerende husrev med fantastiske snorklemuligheder.
Den omfattende all inclusive-pakke inkluderer foruden måltider og drikkevarer også udvalgte vandsportsaktiviteter, strandhåndklæder, snorkleudstyr og guidede snorkleture til husrevet*.
Snorkling og dykning
Husrevet rundt om Diamonds Thudufushi byder på fantastisk snorkling, hvor du kan være heldig at opleve farvestrålende koraller, klovnefisk, papegøjefisk, rokker, skildpadder og meget mere.
Snorkleudstyr er tilgængeligt på resortet, så du kan udforske det fascinerende undervandsliv på egen hånd, og foretrækker du at have en guide med, kan du tage med på en guidet tur til husrevet eller tilkøbe en snorkletur til et af de populære snorklesteder, som ligger i nærheden.
Diamonds Thudufushi har også eget dykkercenter, som tilbyder dykkerkurser for alle niveauer samt dykkerture med mulighed for at opleve undervandshuler, hvalhajer, muræner, hvidtippede og grå revhajer samt majestætiske ørne- og djævlerokker.
Aktiviteter og udflugter
Det krystalklare, turkisblå vand er uden tvivl hovedattraktionen på Diamonds Thudufushi, og foruden snorkling og dykning kan du også kaste dig ud i en række vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandski, kajak og SUP. Du kan også sejle en tur med katamaran eller prøve kræfter med dybhavsfiskeri.
Foretrækker du at blive på land, er der både beachvolley, bordtennis og dart, træningsrum samt mulighed for at dyrke pilates og yoga.
Du kan også forkæle dig selv med en afslappende spabehandling i Serena Spa, som byder på en lang række behandlinger baseret på indiske traditioner blandet med det bedste fra andre asiatiske lande.
Restauranter og barer
Hovedrestauranten på Diamonds Thudufushi byder på en overdådig buffet både morgen, middag og aften. Derudover findes der to skønne a la carte-restauranter og en hyggelig strandbar, som serverer lette måltider og snacks i løbet af dagen.
Resortet har også flere barer, som byder på farverige drinks og cocktails, champagne, vin, øl, sodavand og frugtjuicer i fantastiske omgivelser.
Dit ophold på Diamonds Thudufushi er med all inclusive, hvor alle hovedmåltider fra buffet samt udvalgte snacks og drikkevarer i løbet af dagen er inkluderet sammen med udvalgte vandsportsaktiviteter, snorkleudstyr og strandhåndklæder.
For gæster, som bor i Water Villa, er frokost og aftensmad i a la carte-restauranten Aqua desuden inkluderet.
*Indholdet i all inclusive-pakken kan ændres af resortet uden varsel. Det aktuelle indhold samt eventuelle tidsbegrænsninger oplyses ved ankomst.
På Diamonds Thudufushi bor du i lækre bungalows eller villaer, som ligger direkte på stranden eller står på pæle i det krystalklare vand. Alle værelsestyper har wi-fi, safebox, minibar og strandhåndklæder.
Hvis flyplanen ikke passer dig, kan vi skræddersy en flyplan som er tilpasset dine ønsker. Har du har et specifikt ønske om at få en direkte flyvning eller har du andre forslag til flyrejsen, kan du kontakte os på info@flamingotours.dk eller ring til os på tlf. 70909100.
Hvis flyplanen ikke passer dig, kan vi skræddersy en flyplan som er tilpasset dine ønsker. Har du har et specifikt ønske om at få en direkte flyvning eller har du andre forslag til flyrejsen, kan du kontakte os på info@flamingotours.dk eller ring til os på tlf. 70909100.
For os er det en selvfølge, at du skal have bagage med på din ferie. Hos Flamingo Tours er håndbagage og indtjekket bagage derfor altid inkluderet i prisen.
Hvor mange kg du må medbringe afhænger af, hvilket flyselskab du skal flyve med, men det ligger normalt mellem 20 og 30 kg per person. Du kan se, hvor meget du må medbringe, på din flybillet.