>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Fra 16.495 kr.
19 dage
Inkl. fly
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende

Thailands højdepunkter og Phuket

Drømmer du om at opleve noget af det bedste, Thailand har at byde på med en god blanding af kultur, natur og vidunderlige sandstrande?

 

Denne 19 dages rundrejse er en fantastisk måde at opleve nogle af Thailands absolutte højdepunkter – fra imponerende templer og farverige markeder i pulserende Bangkok over frodige regnskove og lokale stammer i Chiang Mai til fascinerende ruiner i Sukhothai samt Dødens Jernbane og broen over River Kwai i Kanchanaburi.

 

Rejsen sluttes af med en skøn badeferie på den populære ferieø Phuket, som byder på billedskønne sandstrande, krystalklart vand, fantastisk snorkling og dykning samt et væld af aktivitetsmuligheder.

 

Her får du rig mulighed for at opleve nogle af Thailands mest vidunderlige områder i dit eget tempo. Vi har sørget for hoteller og privat chauffør, så du bare skal læne dig tilbage og nyde de mange oplevelser.

 

Højdepunkter

  • 2 nætter i Bangkok – kontrasternes by
  • 3 nætter i Kanchanaburi – oplev Dødens Jernbane og broen over River Kwai
  • 1 nat i Sukhothai – Thailands første hovedstad
  • 3 nætter i Chiang Mai – oplev templer, jungle og stammelandsbyer
  • 7 nætters badeferie på Phuket – paradisstrande, snorkling og dykning
  • Oplev det bedste af Thailand
  • Mange udflugtsmuligheder
  • Privat, engelsktalende chauffør

 

Har du andre ønsker til programmet, f.eks. andre overnatningssteder, ekstra destinationer eller flere/færre nætter?
Skriv til os. Så skræddersyr vi gerne dit program.

På grund af vejret på Phuket anbefaler vi især denne rejse i perioden november til april. Drømmer du om at rejse i sommerhalvåret, anbefaler vi i stedet at slutte rundrejsen af med badeferie på Koh Samui.

Thailand

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Afrejse fra Danmark

Du rejser fra Danmark til Thailands hovedstad Bangkok med mellemlanding(er) undervejs.

På turen har du god tid til at slappe af, læse en bog, se en film eller blot hvile øjnene, så du er frisk og veludhvilet, når du lander i morgen.

Dag 2:

Velkommen til Thailand

Du ankommer til Bangkok efter en forhåbentlig behagelig rejse og bliver modtaget af din private chauffør, som kører dig direkte til hotellet. Her tjekker du ind og har resten af dagen på egen hånd.

Tag en dukkert i poolen, gå på opdagelse i området omkring hotellet eller slap af på værelset og få en god nats søvn, så du er klar til at udforske den spændende hovedstad i morgen.

Inkluderet
Ibis Styles Khao San 3
Tilkøb/opgradering
Riva Surya Bangkok 4
Dag 3:

Bangkok på egen hånd

Glæd dig til en hel dag i magiske Bangkok – en hektisk storby, hvor nyt og gammelt mødes med moderne højhuse og storcentre, hyggelige gadekøkkener og farverige markeder, kongelige paladser og fascinerende templer. Bangkok har noget for enhver smag.

Er det dit første besøg i Bangkok, må du ikke snyde dig selv for en gåtur i Bangkoks historiske bydel, hvor du blandt andet kan opleve det overdådige kongepalads Grand Palace og Wat Phra Kaew-templet, som huser den verdensberømte Emerald Buddha og er et af de vigtigste og helligste templer i hele Thailand. Lige rundt om hjørnet finder du Wat Pho, hvor du kan opleve den enorme liggende Buddha, som er hele 46 meter lang og 15 meter høj, samt et væld af smukke stupaer og andre Buddha-figurer.

Drømmer du om at opleve det ”ægte” Thailand og få et kig bag facaden i den travle storby, kan vi varmt anbefale en afslappende cykeltur eller en gåtur i rolige Lumpini Park, som er et vidunderligt åndehul midt i den kaotiske storby. Du kan også tage på en hyggelig sejltur i longtail-båd på klongerne – de mere rolige sidekanaler til den hektiske Chao Praya-flod, hvor lokale bor i små pælehuse direkte i vandet.

I Bangkok findes også et væld af markeder, hvor du kan få testet dine evner til at prutte om prisen, samt et virvar af restauranter, barer, butikker, souvenirshops, gadekøkkener, massagesaloner og meget mere.

Inkluderet
Ibis Styles Khao San 3
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Riva Surya Bangkok 4
Dag 4:

Turen går til Kanchanaburi

Du spiser morgenmad på hotellet, inden du bliver hentet af din private chauffør, som kører dig videre til Kanchanaburi.

Ved ankomst til Kanchanaburi checker du ind på dit hotel og har resten af dagen på egen hånd. Her kan du for eksempel går en tur i byen, besøge den berømte bro over River Kwai eller blot slappe af på hotellet, nyde den formidable udsigt over floden, forkæle dig selv med en afslappende massage eller tage en dukkert i den dejlige swimmingpool.

Inkluderet
Good Times Resort 3
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
U Inchantree Kanchanaburi 4
Dag 5-6:

Oplev Kanchanaburi og River Kwai

Du har nu to dage, hvor du på egen hånd kan udforske Kanchanaburi, som er et sandt paradis for både naturelskere og historieinteresserede.

De mest berømte seværdigheder ved Kanchanaburi er dødens jernbane med broen over River Kwai og Hellfire Pass, som i dag er omdannet til museum – nogle meget spændende seværdigheder med en frygtelig barsk historie.

Dødens jernbane blev opført under 2. verdenskrig og var et brutalt projekt, som kostede tusindvis af tvangsarbejdere og krigsfanger livet. Broen over River Kwai står i dag som et mindesmærke for de grusomheder, som fandt sted, og i Hellfire Pass Memorial Museum kan du få et indblik i de frygtelige forhold, fangerne arbejdede under for at føre jernbanen gennem den massive klippe.

Er du til smuk natur, kan du tage en togtur på dødens jernbane og nyde den fantastisk flotte natur langs River Kwai. Du kan også tage på udflugt til Erawan Waterfalls, som er et af de smukkeste og mest berømte vandfald i Thailand, eller besøge Elephants World, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på de majestætiske dyr og få lov at fodre dem eller bade dem i floden.

Inkluderet
Good Times Resort 3
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
U Inchantree Kanchanaburi 4
Dag 7:

Historiske Sukhothai

Efter nogle spændende dage i Kanchanaburi er det blevet tid til at rejse længere mod nord til den historiske by Sukhothai. Køreturen tager cirka 7 timer, så du har god tid til at nyde udsigten til den smukke natur.

Ved ankomst til Sukhothai checker du ind på hotellet og har resten af dagen til at udforske området på egen hånd.

Sukhothai er kendt som det gamle Siams første hovedstad og er i dag en af Thailands mest historisk betydningsfulde destinationer. I Sukhothai Historical Park, som er på UNESCOs verdensarvsliste, kan du opleve ruinerne af den gamle hovedstad med templer, royale paladser og et væld af historiske monumenter.

Området opleves bedst på cykel, så vi sørger for, at hotellet har en cykel klar til dig, når du ankommer. Foretrækker du at udforske området til fods, kan det også sagtens lade sig gøre.

Inkluderet
Le Charme Sukhothai 3
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Sukhothai Heritage Resort 4
Dag 8:

Velkommen til Chiang Mai

I dag går turen videre mod nord til Chiang Mai, som er kendt for sine mange imponerende templer, unikke stammekulturer, farverige markeder og frodige jungle med mulighed for trekking og adventure-aktiviteter.

Ved ankomst til Chiang Mai checker du ind på hotellet og har resten af dagen på egen hånd. Her kan du for eksempel gå på opdagelse i området, slappe af ved hotellet swimmingpool eller opleve stemningen på et af byens mange markeder, som bugner af souvenirs, tøj, stammehåndværk, frugter, blomster og meget mere.

Den berømte og hektiske Night Bazaar er særligt populær blandt turister, og priserne er derefter, men markedet er alligevel en oplevelse, og her er en fantastisk stemning og et væld af madboder, hvor du kan lade dig friste af lækre, thailandske specialiteter.

Inkluderet
Sala Lanna Chiang Mai 4
Morgenmad
Dag 9-10:

Chiang Mai på egen hånd

Glæd dig til to dejlige dage i vidunderlige Chiang Mai, som er kendt som Thailands kulturelle hovedstad. Her står oplevelserne i kø, uanset om du er til historie, kultur, natur eller adventure.

I den gamle bydel finder du et væld af templer, museer, restauranter og markeder, som nemt kan udforskes til fods, og bliver du træt i benene, er den næste tuk tuk eller rickshaw aldrig langt væk.

Et besøg ved det smukke Doi Suthep-tempel, som ligger på toppen af Doi Suthep-bjerget i nationalparken med samme navn lige uden for Chiang Mai, kan varmt anbefales. Templet er det helligste i Chiang Mai, og når du har gået de 300 trappetrin op til templet, belønnes du med en helt formidabel 360 graders udsigt over byen og omgivelserne.

Er du til storslåede naturoplevelser, er mulighederne mange i Chiang Mai. Du kan for eksempel tage på trekking i den frodige jungle, sejle ned ad floden på en tømmerflåde eller kaste dig ud i ziplining, hvor du får en unik udsigt over regnskoven, mens du flyver mellem trætoppene via en lang svævebane – en fantastisk oplevelse for både store og små.

Du kan også tage et madlavningskursus, besøge et elefantreservat og komme helt tæt på de majestætiske dyr eller tage på udflugt for at opleve lokale stammelandsbyer. Mulighederne er næsten uendelige i Chiang Mai.

Inkluderet
Sala Lanna Chiang Mai 4
Morgenmad
Dag 11:

Turen går til Phuket

Du spiser morgenmad på hotellet og bliver hentet af chaufføren, som kører dig til lufthavnen i Chiang Mai. Herfra flyver du direkte til Phuket, hvor en ny chauffør står klar til at hente dig og køre dig til dit hotel.

Resten af dagen har du til fri afbenyttelse. Du kan for eksempel tage til stranden, tage en dukkert i den dejlige swimmingpool eller gå på opdagelse i området omkring hotellet.

Phuket er Thailands største ø og en af de mest populære ferieøer i hele landet. Her får du alt, hvad du kan drømme om fra lange, gyldne sandstrand med krystalklart vand, fascinerende kalkstensklipper og fantastisk snorkling til fascinerende templer, frodig natur og gode shoppingmuligheder.

Inkluderet
Centara Kata Resort Phuket 4
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Beyond Resort Kata 4
Katathani Phuket Beach Resort 4
Dag 12-17:

Badeferie ved Kata Beach

Kata er vores favoritområde på Phuket med nogle af øens smukkeste og mest børnevenlige sandstrande med fint, gyldent sand og roligt, krystalklart vand samt et væld af restauranter, gadekøkkener, butikker, skræddere, massageklinikker og aktivitetsmuligheder.

Kata-området har to vidunderlige strande – Kata (Yai) Beach og Kata Noi. Kata (Yai) Beach er den længste og mest besøgte af de to strande med flere restauranter og småbutikker, mens Kata Noi er mindre og har knap så mange faciliteter.

Begge strande har fint, blødt sand og relativt roligt vand i højsæsonen fra november til maj. Strandene er derfor ideelle for alle, som gerne vil bade i det dejlige havvand. Her kan du nyde livet med sand mellem tæerne, tage en dukkert i havet, lade dig forkæle med en massage på stranden eller bruge dagen ved hotellets dejlige poolområde.

Ved Kata Noi findes desuden et rev, hvor du kan snorkle og opleve farverige, tropiske fisk. Vil du opleve endnu mere af de fantastiske undervandsliv, kan du nemt tage en båd ud til nærliggende koralrev eller til James Bond Island, Phi Phi-øerne eller de verdensberømte Similan-øer, der er kendt som et af de bedste dykkersteder i verden.

Er du til uforglemmelige naturoplevelser på land, ligger Khao Sok Nationalpark blot 3 timers kørsel herfra. Her kan du vandre i den frodige jungle, svømme i kølige vandfald eller sejle i kajak på Cheow Larn-søen, og foretrækker du historie, kan du besøge Phuket Old Town og udforske de charmerende, gamle gader, besøge et museum eller slå dig ned på en af de hyggelige caféer.

Badeferien kan uden problemer forlænges, hvis du vil have endnu mere tid på vidunderlige Phuket.

Inkluderet
Centara Kata Resort Phuket 4
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Beyond Resort Kata 4
Katathani Phuket Beach Resort 4
Dag 18:

Hjemrejsen begynder

Efter en oplevelsesrig rundrejse og nogle vidunderlige dage på Phuket, er det blevet tid til at tage afsked med Thailand.

Du spiser morgenmad på hotellet og bliver kørt til lufthavnen i god tid før afrejse. Køreturen til lufthavnen tager ca. 1½ timer.

Afhængig af flyrejseplanen kan du på grund af tidsforskellen ankomme til Danmark allerede samme aften.

Inkluderet
Morgenmad
Dag 19:

Velkommen hjem

Velkommen hjem fra en fantastisk rejse!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 16 nætter i Thailand
  • Privat, engelsktalende chauffør
  • Fly og indkvartering som beskrevet i dagsprogrammet
  • Alle transfers som beskrevet i dagsprogrammet
  • Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Rejsen gennemføres ved minimum 2 deltagere
  • Dobbeltværelse ved to personer, trippelværelse ved tre personer

Ikke inkluderet i rejsen

  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Måltider udover de nævnte i dagsprogrammet
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
M
T
O
T
F
L
S
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Gratis, uforpligtende og hurtigt!

Andre rejser til Thailand