Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Ring til os på tlf. 70 90 91 00

Safari i Tarangire Nationalpark

25.01.2018

Tarangire Nationalpark er en af Afrikas mindre kendte perler. Det er et sted, hvor elefanter går rundt mange steder på sletterne, og hvor løvebrøl fylder natten.

Tarangire ligger ca. 120 km sydvest fra Arusha, og er mest kendt for sine store bestande af elefanter, løver og leoparder. Tarangire nationalpark har den største koncentration af dyreliv udenfor Serengeti´s økosystem. Tarangire har en fin bestand af giraffer, bøfler, zebraer, gnuer og flere arter antiloper. Og alle større rovdyr ses også tit i nationalparken.

Tarangire er også et rigtigt godt sted for fugleentusiaster, da Tarangire er det sted i verden hvor flest fugle, ca. 550 forskellige arter, yngler på en gang. De fleste af fuglearterne holder til i Tarangire´s sumpområder omkring floden, og det er også her de yngler.

Men dyrene er kun det halve. Naturen i Tarangire Nationalpark er formidabel. Parkens 2.850 km2 er det sted i Tanzania hvor der er størst diversitet i landskabet. I parkens bakkede landskab finder man store mængder af de episke baobabtræer, som alene bør være grund nok til at besøge parken. 

Parken deles i to af Tarangire floden. Det er Tarangire-floden der har givet navn til nationalparken. Flodens bugtende udløb, er i tørkeperioden den eneste kilde til vand i parken. Det er derfor meget tillokkende for dyr, og giver dermed et meget rigt dyreliv at møde for besøgende ved floden. 


Relateret Rejser

Safari Tanzania Fra kr. 17995

Oplev Tanzania på en 8 dages safari med udflugt til Serengeti nationalpark, Lake Manyara, Olduvai Gorge – kendt som ”menneskehedens vugge”, Ngorongoro krateret og Tarangire nationalpark.

8 dage Fly inkluderet Læs mere
Safari Tanzania & Zanzibar Fra kr. 19995

Oplev Tanzania på en 14 dages rejse med 5 nætter på safarien efterfulgt af 6 nætter Zanzibar. Besøg Serengeti, Lake Manyara, Olduvai Gorge – ”menneskehedens vugge”, Ngorongoro krateret og Tarangire nationalpark.

14 dage Fly inkluderet Læs mere