Hikka Tranz by Cinnamon er et stort og pænt hotel beliggende direkte ved den lange, gyldne sandstrand med kort afstand til centrum af den populære badeby Hikkaduwa, som byder på et bredt udvalg af butikker, restauranter og barer.
Hotellet har et stort, lækkert poolområde med separat børnepool samt liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Der er også en hyggelig poolbar, som serverer snacks, kolde drikkevarer og forfriskende cocktails med udsigt over poolen og havet.
Hovedrestauranten på Hikka Tranz by Cinnamon serverer morgenmad, frokost og aftensmad fra buffet med et pænt udvalg af internationale og srilankanske retter, og resten af dagen har de en a la carte-menu, du kan vælge fra. Hotellet har også en hyggelig a la carte-restaurant, hvor du kan nyde friskfanget fisk og skaldyr til lyden af bølgernes blide brusen.
På Hikka Tranz by Cinnamon bor du i pæne værelser med safebox, minibar og wi-fi samt privat balkon med delvis udsigt over det smukke Indiske Ocean.