Jeg er klar ved telefonen! Ring på: 70 90 91 00 Uden for åbningstid

Ida Rejsekonsulent

Hej . Jeg sidder klar ved telefonen, hvis du har spørgsmål til dit rejsetilbud! Du kan ringe til mig på 70 90 91 00 eller sende mig en mail på info@flamingotours.dk.

Hej . Jeg er ikke ved telefonen lige nu. Send mig gerne en mail på info@flamingotours.dk – jeg svarer hurtigst muligt.

Hoteller i Sri Lanka

Suriya Resort Kammala ligger på stranden nord for Negombo.
 
Hotellet har en fantastisk udsigt ud over det smukke Indiske Ocean, og du kan naturligvis gå direkte ned på stranden. Stranden er god til badning det meste af året, men i regntiden kan der være perioder hvor det ikke er muligt at bade i havet. På stranden er der også mulighed for at prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter.
 
Hvis du foretrækker at bade i poolen, er det selvfølgelig også en mulighed, og hvis du bare ønsker at ligge og dase med en god bog, kan du bruge en af liggestolene i poolområdet. Der er også mulighed for at besøge fitnesscentret eller få en dejlig massage eller afslappende behandling i spaafdelingen.
 
Restauranten på hotellet serverer lækker mad til alle dagens måltider, og i baren kan du få serveret en smagfuld drink, som du kan nyde i den smukke have, der ligger på området. I alle fællesområderne er der gratis wifi. Hotellet tilbyder laundry service, så du kan få vasket tøj under dit ophold.
 
Hotellet har 60 værelser og suiter, som alle har eget bad/toilet med toiletartikler og hårføner. Der er også aircondition, minibar, telefon, TV, kaffe- og tefaciliteter, safebox og drikkeflasker med vand på værelset. Mod ekstra tillæg er det muligt at opgradere værelset.
 
Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.
Læs mere
Goldi Sands Hotel ligger direkte ved den smukke sandstrand i Negombo, kun 15 minutter fra Bandaranaike Internationale Lufthavn og tæt på byens lokale markeder og seværdigheder. Her bor du i en afslappende atmosfære med havet lige uden for døren.

Du kan tage en svømmetur i hotellets pool eller gå direkte ned til stranden for at nyde solen og bølgerne. Stranden er god til badning det meste af året, men i regntiden kan der være perioder hvor det ikke er muligt at bade i havet. I de perioder er hotellets swimmingpool et godt alternativ.
 
Hotellets spa tilbyder traditionelle ayurvediske behandlinger, perfekt til afslapning efter en dag i solen.

Hotellets restaurant byder på både lokale srilankanske retter og internationale klassikere. Du kan nyde dine måltider i en hyggelig atmosfære med udsigt over havet og afslutte aftenen med en drink i baren.

Værelserne er rummelige og komfortabelt indrettede med enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge. De har aircondition, WiFi og tv, så du kan slappe af efter en dag fyldt med oplevelser.
Læs mere
På Sri Lankas sydkyst finder du dette tropiske paradis med en unik beliggenhed på en halvø med vand på begge sider og en isoleret strand i læ fra bølgerne. Slap af under et palmetræ eller ved den lækre swimmingpool med børnepool og udsigt over Det Indiske Ocean. Forkæl kroppen med en omgang yoga, eller nyd en behandling i resortets ayurveda-spa.
 
Hungrer du efter flere oplevelser, er der rig mulighed for fisketure, snorkling eller udflugter i området.
 
Resortet byder på to restauranter, en bar med udsigt over havet, wi-fi og tennisbane.
 
De rummelige værelser i srilankansk stil har eget bad/toilet, havudsigt, balkon/terrasse, aircondition, minibar, te-/kaffefaciliteter, hårtørrer og tv. For familier er mulighed for familieværelser eller connecting rooms.
 
Du kan uden ekstra omkostninger skifte til et værelse på Dickwella Resort & Spa.
Læs mere
Det charmerende og autentiske Ella Heritage Hotel har en fantastisk beliggenhed tæt på seværdigheder som Little Adam’s Peak (1,8 km) og Ella Spice Garden (500 m) samt i gåafstand til centrum af Ella, hvor du finder et udvalg af barer og restauranter.
 
Hotellet er fornyligt renoveret og du bor i velindrettede værelser med dobbeltseng eller to enkeltsenge, tv og eget badeværelse med moderne faciliteter. Udvalgte værelser har desuden balkon.
 
Ella Heritage har en hyggelig fælles have og terrasse med en skøn udsigt til de smukke omgivelser. Hotellets restaurant er meget populær, og der kommer ofte gæster udefra. Restauranten er kendt for sin hyggelige atmosfære og ikke mindst for sine fantastisk velsmagende rotti.
 
Det er muligt at skifte til et dobbeltværelse på Ella Heritage uden ekstra beregning.
 

Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.

Læs mere
En unik gæstfrihed og service karakteriserer Thilanka Hotel, som selvom det gennem årene har vokset sig til et stort hotel, fortsat går efter at tilbyde komforten fra et privat hjem kombineret med de luksuriøse og moderne faciliteter fra et velrenommeret hotel. Og de lykkes i den grad med det!
 
Thilanka Hotel ligger i hjertet af Kandy, Sri Lanka, omgivet af frodig natur og tæt på byens kulturelle seværdigheder.
 
Under dit ophold kan du nyde hotellets udendørs infinity-pool med panoramaudsigt over Kandy by og Hanthana-bjergkæden. Hotellet tilbyder også en restaurant og bar, hvor du kan slappe af efter en dag med sightseeing.
 
Hotellets restaurant byder på både lokale srilankanske retter og internationale favoritter, serveret enten som buffet eller à la carte. Der lægges vægt på friske råvarer og autentiske smagsoplevelser, så du kan nyde et velsmagende måltid i en afslappet atmosfære med udsigt over de naturskønne omgivelser.
 
Værelserne er indrettet med komfortable møbler og moderne faciliteter. De er udstyret med enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge, aircondition, tv samt en værdiboks. Hvert værelse har desuden en rummelig balkon med udsigt over Kandy by, søen eller de omkringliggende bjerge.

Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.

Læs mere
På Fresco Water Villa bor du i smukke omgivelser med en fantastisk beliggenhed kun 10-15 minutter fra den berømte løveklippe.
 
Hotellet har en stor, flot have og et lækkert poolområde med liggestole til fri afbenyttelse. Du finder også både restaurant og bar samt mulighed for roomservice, hvis det skal være ekstra nemt.
 
Værelserne er lyse og rummelige med enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge. De har aircondition, safebox, WiFi, tv og ikke mindst en balkon med udsigt til den hyggelige have, så du kan slappe af og nyde den rolige atmosfære efter en dag med oplevelser i Sigiriya.
 
Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.
Læs mere
Beliggende i eventyrlige omgivelser med frodig natur, smukke teplantager og krystalklare vandfald er Morning Dew Hotel et ideelt tilflugtssted for dig, som drømmer om at nyde roen og naturen i Sri Lankas maleriske Hill Country – langt væk fra byens larm.
 
Det lækre boutique hotel er højt beliggende i hyggelige Ella og har en formidabel udsigt mod både Little Adam's Peak og The Rock. Særligt hotellets rooftop-terrasse byder på en helt fantastisk panoramaudsigt over området.
 
Lad dig omslutte af den rolige stemning på Morning Dew Hotel, hvor du også har muligheden for at opfriske sanserne i hotellets swimmingpool eller nyde en dejlig behandling i spaen.
 
Fra hotellet kan du gå til blandt andet Ellas hyggelige hovedgade, og vil du virkelig på opdagelse i de frodige omgivelser, er det muligt at leje mountainbikes på stedet.
 
Den lille a la carte restaurant på Morning Dew Hotel byder på en fin blanding af internationale og lokale retter, mens mocktail-baren tilbyder et bredt udvalg af ikke-alkoholiske cocktails. Du kan også forkæle dine smagsløg med en kop lokal te eller friskbrygget kaffe, mens du nyder den vidunderlige udsigt.
 
Alle værelser på Morning Dew Hotel er pænt og smagfuldt indrettede med lækkert badeværelse, wi-fi, aircondition, tv, mulighed for roomservice og ikke mindst balkon med en smuk udsigt til de omgivende bjerge.
 
Vær opmærksom på, at Morning Dew Hotel ligger oppe af en stejl bakke og derfor ikke er velegnet for gangbesværede. Vi hjælper meget gerne med at finde et alternativt hotel, hvis du ønsker det.
 
Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.
 
Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.
Læs mere
Club Hotel Dolphin er et familevenligt, 4-stjernet hotel, som ligger direkte ved den gyldne sandstrand Negombo Beach.
 
Stranden er god til badning det meste af året, men i regntiden kan der være perioder hvor det ikke er muligt at bade i havet.
 
Hotellet har et væld af faciliteter for både børn og voksne. Du kan for eksempel spille badminton, tennis eller bordtenis, få pulsen op i træningsrummet eller tage en dykkert i hotellets store poolområde. Er du til afslapning, kan du tage et smut forbi hotellets spa-område og få en massage. Familiens mindste kan blive en del af hotellets Kids Club, hvor de har mulighed for at lave en masse kreative og sjove aktiviteter. 
 
Når sulten melder sig, kan du vælge mellem hotellets to restauranter, som byder på velsmagende internationale og srilankanske retter i hyggelige omgivelser. Har du lyst til at slappe af og nyde solnedgangen med din yndlingsdrink, kan du vælge mellem hotellets barer.
 
På Club Hotel Dolphin bor du i pæne, rummelige værelser i moderne stil. Alle værelser har TV, aircondition, mini køleskab samt en møbleret terrasse, hvor du kan nyde de dejlige omgivelser.
Rejser I to voksne med to børn, får I enten et familieværelse eller to dobbeltværelser med forbindelsesdør.
Læs mere
Velkommen til Kithala Resort, beliggende i hjertet af Tissamaharama mellem Kataragama og Yala. Resortet er det ideelle sted for rejsende, der ønsker at udforske gamle templer og deltage i spændende safari-eventyr i Sri Lanka.
 
I hovedrestauranten kan du nyde et hjertevarmende srilankansk måltid, og i baren kan du nippe til en aften-drink, mens du tager udsigten over de smukke rismarker ind. Mad afspejler den lokale kultur og tilbyder lokale delikatesser og internationale favoritter.
 
Kithala Resort er perfekt for eventyrlystne gæster med muligheder for Yala Safari-ture og ture til Kataragama, som byder på spændende opdagelser. Der tilbydes også fugleture og kulturelle udflugter.
 
Kithala Resort byder dig velkommen til en ferie fyldt med eventyr, tropisk skønhed og de enkle bekvemmeligheder, der definerer traditionelt Sri Lanka, alt sammen indhyllet i landets tropiske skønhed.
 
Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.
Læs mere
Thaproban Pavilion Waves er placeret i den charmerende kystby Unawatuna i Galle, som er kendt for sin smukke strand og sit rige dyreliv. Området tilbyder en ideel kombination af sol, sand og surf, og er en populær destination for dig, der søger en fredelig, men alligevel magisk strandferie. Hotellet ligger direkte ved havet ca. 400 meter fra Unawatuna Beach.

På Thaproban Waves kan du vælge mellem to spændende spisemuligheder. Nyd måltiderne i hotellets rummelige spiseområde, hvor der er fuld af liv, eller på tagrestauranten med enfugleperspektivudsigt over det omkringliggende landskab. Restauranten tilbyder et bredt udvalg af lokale og internationale retter.

Værelserne er rummelige, komfortable og funktionelle. På værelset er der en dobbeltseng eller to enkeltsenge, eget badeværelse, privat siddeområde, Wi-Fi og aircondition.
 
Skal du have sved på panden? Så tilbyder hotellet et fuldt udstyret fitnesscenter. For børnene er der et legeområde, hvor de små kan nyde deres eget private rum og have det sjovt i trygge omgivelser. Unawatuna-stranden byder på svømme- og snorkeloplevelser samt ideelle betingelser for dykning.
 
Hotellet er det ideelle sted for dig, der ønsker at kombinere afslapning og eventyr i en eksotisk og indbydende atmosfære.
 
Du kan uden ekstra omkostninger skifte til et dobbeltværelse på Thaproban Pavilion Waves.
Læs mere
Mandara Resort Mirissa er smukt beliggende direkte ved stranden i det populære kystområde Mirissa på Sri Lankas sydkyst. Resortet har en fredelig og privat beliggenhed, omgivet af palmer og med udsigt over Det Indiske Ocean. Samtidig ligger det kun en kort køretur fra centrum af Mirissa, hvor du finder hyggelige caféer og lokale butikker.
 
Resortet er ideelt for både afslapning og oplevelser. Du kan nyde sol og hav på den rolige strand lige ved hotellet eller tage en dukkert i den store udendørs swimmingpool. Mandara Resort tilbyder også aktiviteter som snorkling og surfing, og det er et oplagt udgangspunkt for hvalsafari – en af Mirissas mest kendte attraktioner.
 
Hotellets restaurant byder på både lokale srilankanske specialiteter og internationale retter. Du kan nyde friske fisk- og skaldyrsretter med udsigt over stranden, og der er også mulighed for romantiske middage i det fri. Maden tilberedes med lokale råvarer, og restauranten tilbyder både buffet og à la carte. Der findes desuden en bar, hvor du kan slappe af med en cocktail ved solnedgang.
 
Værelserne på Mandara Resort Mirissa er rummelige og elegant indrettede med moderne komfort og lokale detaljer. Alle værelser er udstyret med aircondition, Wi-Fi, safebox og tv. For familier er mulighed for familieværelser eller connecting rooms.
 
Du kan uden ekstra omkostninger skifte til et værelse på Mandara Resort Mirissa.
Læs mere
Centauria Wild er et elegant og imponerende 4-stjernet hotel, beliggende i den mest betagende del af Udawalawe mellem Udawalawe Lake og Udawalawe Nationalpark. Her får du en luksuriøs atmosfære, fremragende service og en fantastisk beliggenhed omgivet af naturens skønhed.
 
På Centauria Wild er der rig mulighed for at slappe af ved poolområdet, der inkluderer liggestole og parasoller. Du kan også forkæle dig selv med en afslappende spa-behandling.
 
Når sulten melder sig, kan du nyde din mad i hotellets restaurant, som tilbyder en fantastisk udsigt over søen og nationalparken. Hvis du i stedet ønsker at sidde og slap af med en drink, vin, eller en kop kaffe, kan du besøge hotellets lounge bar.
 
På Centauria Wild bor du i luksuriøse og moderne værelser med dobbelt- eller enkeltsenge, en komfortabel sofa, badeværelse med hårtørrer og privat balkon med udsigt til den betagende natur. Værelserne har desuden aircondition, tv og gratis wi-fi.
 
Rejser I to voksne med to børn, får I enten et familieværelse eller to dobbeltværelser med forbindelsesdør.

Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.
Læs mere
Oplev Coral Sands Hotel i Hikkaduwa, et nyligt opgraderet 4-stjernet hotel.
 
Beliggende direkte ved den charmerende Hikkaduwa Beach, tilbyder hotellet en perfekt blanding af afslapning og aktiviteter for hele familien. Det nærliggende rev dæmper bølgerne, hvilket gør stranden ideel til både sikker badning for børn og vandsportsaktiviteter som snorkling og dykning. Derudover kan I nyde en forfriskende dukkert i en af hotellets to swimmingpools.
 
Hotellet har 82 værelser med havudsigt, alle udstyret med balkon eller terrasse, fladskærms-tv, og privat  badeværelse. For familier, er der mulighed for at booke connecting-rooms.
 
I hotellets restaurant kan I nyde et bredt udvalg af retter, fra lokale srilankanske specialiteter til internationale klassikere, alt sammen mens I nyder den betagende udsigt over det Indiske Ocean.
 
Coral Sands Hotel er det ideelle valg for familier, der søger en uforglemmelig ferie med både kultur, komfort og sjov ved havet.
Læs mere
Serenite Ella er et hyggeligt og charmerende boutique hotel, som ligger i vidunderlige, frodige og fredfyldte omgivelser cirka 1 km uden for Ella.
 
Fra hotellet er der kun få kilometer til attraktioner som Nine Arch Bridge, Ella Rock og Little Adam’s Peak, og hotellet er derfor et fantastisk udgangspunkt for at udforske området til fods, på mountainbike eller med tuktuk.
 
Om aftenen anbefaler vi at tage en tuktuk den korte tur til og fra byen, da der ikke er nogen gadelamper langs vejen. Alternativt serverer hotellets restaurant lækre, lokale retter i hyggelige omgivelser med en helt formidabel udsigt over de frodige omgivelser.
 
Alle værelser på Serenite Ella ligger i charmerende bungalows med en fantastisk udsigt. Nogle har desuden en privat balkon, hvorfra de smukke omgivelser kan nydes. Alternativt findes der flere fællesområder på hotellet, hvor det er muligt at slappe af og nyde omgivelserne.
 
Værelserne er rummelige og stilfuldt indrettede med enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge. De har aircondition,safebox, WiFi, tv og en privat balkon, hvor du kan nyde den smukke udsigt over Ellas bjerge.
 
Vær opmærksom på, at hotellet ikke er velegnet for gangbesværede, da der er en del niveauforskelle og trapper på området. Er niveauforskelle og trapper en udfordring, anbefaler vi i stedet Ella Heritage.
 
Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.
Læs mere
NH Bentota Ceysands er et luksuriøst hotel beliggende på en halvø med Bentota-floden på den ene side og det smukke Indiske Ocean på den anden. Her bor du direkte ved den lange, gyldne sandstrand omgivet af sol, hav, palmer og frodig mangrove.
 
Resortet har et vidunderligt, stort poolområde med børnepool, boblebad, masser af liggestole og parasoller samt en poolbar, hvor du kan købe snacks, kølige drikkevarer og farvestrålende cocktails i løbet af dagen.
 
Her er også et træningsrum, hvor du kan holde formen ved lige, en lille souvenirbutik samt mulighed for at booke udflugter i området. Ved stranden tilbydes forskellige vandsportsaktiviteter som vandski, snorkling og windsurfing.
 
Trænger du til forkælelse, kan du lægge vejen forbi den luksuriøse spaafdeling, som foruden dampbad og sauna byder på afslappende massage og autentiske ayurveda-behandlinger, og når sulten melder sig, findes der både en buffetrestaurant og flere a la carte-restauranter, som serverer velsmagende asiatiske og internationale retter samt lækre, lokale specialiteter og friskfanget fisk og skaldyr.
 
På NH Bentota Ceysands bor du i pæne og moderne værelser indrettet med varme farver. Alle værelser har aircondition, wi-fi samt balkon eller terrasse, hvor du kan nyde den smukke udsigt over den grønne have eller den frodige mangrove langs floden. For familier er der mulighed for værelser med to queen size-senge (150 cm brede).
Læs mere
Pledge Scape er et lækkert hotel beliggende direkte ved den gyldne sandstrand i Negombo med svajende palmer, strandsand og det smukke Indiske Ocean lige uden for døren. Hotellet ligger ved kysten med en fantastisk udsigt over havet, men stranden ud for hotellet egner sig ikke til badning.
 
Her kan du slappe af ved den lækre inifinity-pool, som ligger direkte ved stranden med en formidabel udsigt over havet, tage en dukkert i Det Indiske Oceans blide bølger eller nyde en forfriskende drink i poolbaren, som blandt andet serverer lune snacks, kolde øl og farverige cocktails. Hotellet har også et træningsrum, hvor du kan holde formen ved lige.
 
Når sulten melder sig, kan du bestille velsmagende internationale og srilankanske retter i hotellets restaurant, og om aftenen kan du nyde en farverig cocktail eller et glas vin i den hyggelige bar, som byder på aftenunderholdning flere gange om ugen.
 
På Pledge Scape bor du i pæne og rummelige værelser, som er indrettet i moderne og minimalistisk stil. Alle værelser har aircondition, wi-fi, safebox, minibar og badeværelse med badekar samt en balkon, hvor du kan nyde den vidunderlige udsigt over havet.
 
Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.
Læs mere
Habarana Village by Cinnamon er et hyggeligt hotel, som ligger midt i den frodige natur ved bredden af den smukke Habarana-sø ca. en halv times kørsel fra Sigiriya.
 
Hotellet har en dejlig swimmingpool med liggestole og parasoller samt en spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv med en afslappende spabehandling efter en oplevelsesrig dag.
 
Restaurantens aftenbuffet byder på lækre internationale og lokale retter, og efter middagen kan du nyde en eksotisk cocktail i hotellets bar.
 
På Habarana Village by Cinnamon bor du i små, hyggelige huse, som er bygget, så de ligner de simple huse, de lokale bor i. Husene er pænt og enkelt indrettet med seng, skrivebord og eget badeværelse samt udsigt til den grønne have.
 
Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.
 
Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.
Læs mere
Earl’s Regency er et luksuriøst hotel beliggende i smukke, frodige omgivelser uden for Sri Lankas kulturelle hovedstad Kandy.
 
Efter en lang og oplevelsesrig dag kan du slappe af ved den skønne swimmingpool, der følger konturerne af den naturlige klippeformation, som den er bygget ind i. Ved poolen findes liggestole samt en poolbar, som serverer snacks og kolde drikkevarer.
 
For de mindste har hotellet en separat, lavvandet børnepool og en lille legeplads, og for de aktive er der mulighed for at spille badminton eller få pulsen op i træningsrummet. Hotellet ligger også tæt på golfbanen ved Victoria Golf and Country Resort. På hotellet findes desuden en souvenirbutik samt en spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv med en afslappende massage.
 
Når sulten melder sig, kan du glæde dig til spændende, kulinariske oplevelser, som kombinerer international fine dining med lækre, srilankanske specialiteter. Hotellet har også flere barer, som serverer alt fra lette retter og snacks til kolde øl og farverige cocktails.
 
På Earl’s Regency bor du i pæne og rummelige værelser med aircondition, safebox og privat balkon samt badeværelse med badekar.
 
Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.
 
Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.
Læs mere
Elephant Reach Yala ligger i vidunderlige, frodige omgivelser tæt på Yala Nationalpark. Hotellet har en skøn swimmingpool, som er omgivet af liggestole og grønne træer, samt en bar, som blandt andet tilbyder vin, øl og lækre cocktails.
 
Hotellets restaurant serverer lækre, srilankanske retter, tropiske salater samt friskfanget fisk og skaldyr. Der er også mulighed for roomservice, hvis du foretrækker at spise på værelset.
 
På Elephant Reach Yala bor du i pæne værelser med safebox, minibar, rummeligt badeværelse og en dejlig terrasse eller balkon med udsigt til haven eller poolen.
 
Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.
 
Sri Lanka er et populært rejsemål og hotellerne er oftest små og hyggelige. Dette betyder at der, i højsæsonen, og ved sen bestilling (3-4 måneder inden afrejse), er en risiko for, at et eller flere af rundrejsehotellerne bliver erstattet af alternativer.
Læs mere
Amaya Beach Pasikudah er et virkelig lækkert hotel beliggende direkte ved den smukke sandstrand i Pasikudah. Det luksuriøse strandparadis giver rig mulighed for at komme helt ned i gear med lange, dovne dage ved stranden eller ved den vidunderlige, store swimmingpool, som ligger med udsigt over stranden og havet. Her finder du også poolbaren, hvor du blandt andet kan nyde en kop srilankansk kaffe eller en forfriskende cocktail.
 
Skal der ske lidt mere, tilbyder hotellet et væld af vandsportsaktiviteter. Du kan for eksempel prøve kræfter med jetski, windsurfing, vandski eller stand up paddle (SUP), sejle en tur i kano eller kajak eller udforske de smukke koraller og livet under havoverfladen med dykkermaske eller snorkel.
 
Du kan også tage på fisketur og prøve dybhavsfiskeri eller sejle en tur i en glass bottom boat, hvor du kan opleve livet i havet helt uden at blive våd.
 
Tilbage på hotellet kan du forkæle dig selv med en afslappende massage eller en traditionel ayurveda-behandling i hotellets spaafdeling, eller du kan deltage i aktiviteter som vandpolo, beachvolley, badminton og vandaerobic. Du kan også få pulsen op i træningsrummet eller leje en cykel, så du kan udforske de smukke omgivelser på egen hånd.
 
For hotellets mindste gæster findes et indendørs legerum samt en børnepool, hvor børnene kan lege og få nye venner.
 
Når sulten melder sig, kan du glæde dig over, at Amaya Beach Pasikudah har nogle af områdets allerbedste restauranter. Hovedrestauranten byder på en overdådig buffet med velsmagende asiatiske og internationale retter samt friskfanget fisk og skaldyr, mens restauranten Spice Market serverer lækre, srilankanske retter og forfriskende cocktails.
 
Hotellet har også en skøn beach club, som ligger direkte ved stranden med en vidunderlig udsigt over havet. Her kan du stille sulten med en pizza eller en let snack og nyde en kold øl eller en farverig cocktail på en af de behagelige daybeds.
 
På Amaya Beach Pasikudah bor du i lyse og rummelige værelser, som er elegant indrettet med behagelige senge, skrivebord og en lille siddeplads. Alle værelser har wi-fi, minibar, safebox og aircondition samt en skøn, privat terrasse eller balkon med udsigt til den grønne have. Det er muligt at opgradere til havudsigt. 
 
Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.
Læs mere
Heavens Edge Hotel er dit naturparadis i Sri Lanka. Det luksuriøse hotel ligger på toppen af Ella-passet, 3300 fod over havet, med en unik panoramaudsigt over berømte Ella Gap, Little Adam's Peak og Babaragama-vandfaldet. Hotellets beliggenhed gør det til et ideelt sted for afslapning væk fra byens larm.
 
Ved Heavens Edge kan du starte dagen med at vågne op til lyden af vandfald i det fjerne og frisk, upåvirket luft. Du kan derefter nyde en dykkert i poolen og kigge ud på den fantastiske udsigt. Hotellet er desuden familievenligt, med en børnepool og et Game/TV værelse, hvor der er mulighed for at spille brætspil, dart, pool eller billiard. Her har du også mulighed for at se TV og spille PlayStation.
 
Når sulten melder sig, kan du besøge hotellets restaurant og bar, som serverer både vestlige, østlige og autentiske srilankanske retter og drikkevarer. 
 
Alle værelser er rummelige og udstyret med komfortable king-size senge, moderne møbler, elegante badeværelser med luksuriøse armaturer, Wi-Fi og TV. Alle værelser har en betagende udsigt over den smukke natur, som du kan nyde fra værelsets balkon.
 
Rejser I med børn, er der mulighed for en ekstra opredning eller to værelser med forbindelsesdør.
Læs mere
Thaproban Beach House er et lille, charmerende boutique-hotel beliggende direkte ved Unawatunas vidunderlige sandstrand med en formidabel udsigt over bugten og havet.
 
Hotellet er ideelt for gæster, som vægter beliggenhed højere end luksus, for det er præcis, hvad du får – et intimt og enkelt hotel med en helt vidunderlig beliggenhed direkte ved den smukke sandstrand og med gåafstand til Unawatuna by, hvor du finder et bredt udvalg af restauranter.
 
Foretrækker du at spise på hotellet, har Thaproban Beach House en hyggelig restaurant, hvor du kan nyde lækre lokale retter samt friskfanget fisk og skaldyr med fødderne i det bløde strandsand.
 
Der er ingen swimmingpool på Thaproban Beach House, men havet er lige uden for døren, og kan du ikke undvære swimmingpoolen, er du er velkommen til at bruge den dejlige pool på søsterhotellet Thambapanni Retreat, som ligger ca. 100 m fra hotellet.
 
Det lille, intime hotel har blot 12 værelser og er ideelt for gæster, som foretrækker et lille hotel med masser af charme og fantastisk service. Værelserne er rummelige og enkelt indrettede med aircondition, minibar og safebox, badeværelse med bruser samt balkon eller terrasse med udsigt til haven eller omgivelserne. Det er muligt at opgradere til (delvis) havudsigt.
 
Du kan uden ekstra omkostninger skifte til et dobbeltværelse på Thaproban Beach House.
Læs mere
Amethyst Resort Pasikudah er et hyggeligt, 4-stjernet hotel, som ligger ved den vidunderlige sandstrand i Pasikudah.
 
Med gyldent sand og roligt azurblåt vand, som er ideelt til både badeture og snorkling, er Amethyst Resort Pasikudah det perfekte udgangspunkt for en skøn badeferie – uanset om du foretrækker ren afslapning eller masser af oplevelser og aktiviteter.
 
I bugten ud for Pasikudah findes et af de mest populære koralrev på Sri Lanka, og hotellet har sit eget dykkercenter, som arrangerer snorkle- og dykkerture. Det er også muligt at prøve kræfter med vandsportsaktiviteter som vandski, windsurfing og kajaksejlads.
 
Tilbage på hotellet kan du tage en dukkert i den indbydende swimmingpool, forkæle dig selv med en forfriskende cocktail i poolbaren, mens børnene leger i børnepoolen, eller nyde et lækkert måltid i hotellets egen restaurant, som blandt andet byder på friskfanget fisk og skaldyr. Vil du have en virkelig unik oplevelse, kan du bestille en romantisk, privat middag på en flydende pontonbåd.
 
På Amethyst Resort Pasikudah bor du i pæne og rummelige værelser, som ligger i hyggelige, små rækkehuse. Alle værelser har aircondition, minibar, safebox, tv og badeværelse samt privat terrasse med udsigt til floden. Det er muligt at opgradere til havudsigt.
Læs mere