>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Flok af flamingoer set tæt på

Sigiriya: 5 grunde til at opleve den berømte Lion Rock 26.02.2019

Sigiriya er et af de vigtigste og mest berømte historiske monumenter i Sri Lanka. Herunder får du 5 gode grunde til at lægge vejen forbi den berømte Lion Rock.

1: Lion Rock

Sigiriya – eller Lion Rock, som den også kaldes – er en 200 m høj klippe, som rejser sig stejlt over det smukke landskab. Selv på afstand er den enorme klippefæstning et imponerende syn.

 

2: De royale haver

For foden af løveklippen finder du de symmetriske, royale haver, som byder på blandt andet huler samt vandreservoirer og er blandt de ældste anlagte haver i verden. Allerede her får du en fornemmelse af, hvor storslået klippefæstningen har været i sin tid.

 

3: De verdensberømte vægmalerier

På turen op mod toppen af Sigiriya-fæstningen kan du blandt andet opleve fascinerende vægmalerier fra 500-tallet, som er malet direkte på klippevæggen langs en naturligt overdækket klippeafsats.

Kalkmalerierne forestiller primært barbrystede kvinder, hvis identitet endnu ikke er fastslået. Nogle mener, at de forestiller Kong Kasyapas harem af kvinder, mens andre mener, at freskoerne portrætterer kvinder, som deltager i en religiøs ceremoni. 

 

4: Lion Gate

Cirka halvvejs oppe af klippen finder du et lille plateau, hvor Kong Kasyapa opførte en kæmpemæssig port i form af en løve, og det er formentlig herfra løveklippen har fået sit navn.

I dag står kun poterne tilbage, men de enorme poter er i sig selv imponerende og vidner om, hvor stor Lion Gate var i sin tid.

 

5: Ruinerne af Kong Kasyapas palads

Fra de royale haver er der 1.202 trin op til toppen af Sigiriya-klippen, og med mindre du er dårligt gående eller har helt små børn med på turen, er den uden tvivl værd at tage.

På toppen af Lion Rock kan du nemlig gå på opdagelse i ruinerne af et imponernede palads opført af Kong Kasyapa i år 477. Lad dig fascinere af, hvor omfattende og gennemtænkt Kong Kasyapas fæstning var med både palads, damme og sindrige vandingssystemer, og nyd også den overdådige udsigt fra toppen.

Sigiriya er på UNESCOs verdensarvsliste og er et af de bedst bevarede eksempler på byplanlægning fra den tid.

 

Find din drømmerejse til Sri Lanka og Sigiriya her.

"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"

- Allan Kristensen

"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."

- Anette Sørgensen

"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."

- Fra TrustPilot

"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."

- Annette og Hans