>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Masse af bøfler løber på tværs af vejen

Pamoja Olea Farm Lodge

Pamoja Olea Farm Lodge er en skøn og rolig oase beliggende ved landsbyen Karatu i Tanzanias højland. Lodgen har en ideel beliggenhed mellem Lake Manyara og Tarangire Nationalpark til den ene side og Ngorongoro-krateret og Serengeti til den anden.

De 14 autentiske og charmerende hytter ligger spredt ud i den grønne have med en vidunderlig udsigt til Ngorongoro Forest og en skøn swimmingpool i midten, hvor du kan tage en svalende dukkert på de varme dage.

Alle hytter er pænt og smagfuldt indrettet med dobbeltseng eller enkeltsenge, siddeområde, rustikt badeværelse med bruser eller badekar samt privat terrasse med havestole.

Værelserne er rummelige med plads til op til fire personer, hvorfor Pamoja Olea Farm Lodge også er ideelt for familier med børn.