Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Rejseinfo til Zanzibar

Fakta om Zanzibar
  • Tanzania, Dodoma
  • Engelsk og Swahili
  • Tanzanisk shilling (TZS)
  • 700.000
  • 20°C - 30°C
  • Sommertid +1 time, vintertid +2 timer

Har du valgt at kombinere din safari i Afrika med en afslappende badeferie på Zanzibar, anbefaler vi, at du læser nedenstående rejseinfo, inden du rejser. Her finder du praktiske informationer om f.eks. flybilletter og bagage, nyttig viden om f.eks. vejr, visum og valuta samt gode råd om drikkepenge, pakning af håndbagage m.m.

Du kan desuden læse nærmere og se billeder af vores hoteller på Zanzibar her.

Se alle vores rejser til Zanzibar her.

Rejsebetingelser

Alle rejser købt hos Flamingotours.dk, er omfattet af pakkerejseloven. Læs endvidere vores rejsebetingelser

Rejsebetingelser

Flybilletter og rejseplan

Det er meget vigtigt at dit/jeres navn(e) på flybilletterne er 100% identisk med det navn, der står i passet, da det ikke kan ændres, efter reservationen er gennemført.

Da der i nogle tilfælde kan ske ændringer i flytiderne, er det vigtigt, at du løbende og særligt på afrejsedagen tjekker de aktuelle flytider for din rejse. I din booking-bekræftelse kan du finde en vejledning til, hvordan du nemmest gør det.

Vi anbefaler desuden, at du altid møder op i lufthavnen i god tid inden afrejse.

Pladsreservation

Selvom vi rigtig gerne vil hjælpe, har vi desværre ikke mulighed for at reservere pladser på flyet. Hvis du har specielle ønsker til, hvor du gerne vil sidde i flyet, eller hvis I er flere, der rejser sammen, og I vil være sikre på at sidde sammen på flyrejsen, anbefaler vi, at du selv går ind på flyselskabets hjemmeside og forhåndsbooker sæder i flyet.

På flyselskabets hjemmeside er der en funktion, der hedder noget i stil med ”manage my booking”, og det er her, du kan booke dit sæde. Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for forhåndsbooking af sæder, så det er en god idé at sidde klar med betalingskortet. Mange flyselskaber tilbyder også – mod ekstra betaling – ekstra benplads eller opgradering til bedre komfort.

Det varierer fra flyselskab til flyselskab, hvor tidligt du kan forhåndsreservere flysæder. De fleste flyselskaber åbner først for denne mulighed mellem 72 og 24 timer før afgang. Det er derfor en god ide at forsøge at foretage pladsreservationen så hurtigt som muligt efter du modtager din e-ticket fra os.

Hvis det endnu ikke er muligt at booke, vil du få besked om dette samt info om, hvornår der åbnes op for muligheden for at forhåndsreservere flysæder.

Mange flyselskaber har også en app til telefonen, hvor du blandt andet kan vælge pladser i flyet og se eventuelle tidsændringer med det samme.

Det bedste tidspunkt at besøge Zanzibar

Zanzibar ligger tæt på ækvator, og du kan derfor regne med dejligt varmt vejr og dagtemperaturer på 25-30°C året rundt. Temperaturen på det krystalklare havvand følger dagtemperaturen med lækkert, lunt vand hele året.

Det eneste, der adskiller højsæson og lavsæson, er dermed regntiden, som primært falder i månederne april og maj samt i mindre grad i marts, november og december. Resten af året er vejret på Zanzibar normalt præget af sol, varme og kun ganske lidt regn.

Regntid på Zanzibar

Den store regntid på Zanzibar falder fra sidst i marts til midt i maj. Her kan du risikere regn i flere dage, og regnmængderne kan være meget store, hvorfor årstiden ikke er oplagt til badeferie, selvom temperaturerne stadig er høje og havvandet lunt.

I november og starten af december falder den lille regntid, som typisk vil byde på korte regnskyl efterfulgt af blå himmel og sol. Det kan derfor sagtens lade sig gøre at rejse til Zanzibar i disse måneder, og en fordel ved at rejse netop her kan være, at der er knap så mange turister på øen.

I højsæsonen fra juni til oktober og fra januar til februar er risikoen for regn mindst, og du vil meget af tiden opleve solskin og blå himmel.

Vejret på Zanzibar måned for måned

Herunder kan du finde informationer om gennemsnitstemperaturer og nedbør på Zanzibar måned for måned.

Zanzibar

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Max temp

32

33

32

30

29

29

29

29

30

31

31

31

Min temp

23

22

22

23

22

21

20

19

19

20

21

22

Vand temp

29

29

29

29

28

27

26

25

26

26

28

29

Nedbør i mm

86

54

150

385

254

70

50

48

52

96

216

184

Modtagelse i lufthavnen

Vores lokale guider står klar i lufthavnen, og kører dig til hotellet.

Indchecket bagage og håndbagage

Du må som udgangspunkt altid medbringe 20 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage på din rejse. På din rejseplan kan du se, præcis hvor meget bagage du må medbringe.

Vær opmærksom på, at du på indenrigsfly ofte må medbringe mindre bagage end på internationale flyvninger. Det er derfor vigtigt, at du er særligt opmærksom på bagagerestriktionerne på eventuelle indenrigsflyvninger.

Din bagage checkes altid ind hele vejen fra start til slut. Du skal altså ikke hente din bagage og checke ind igen ved eventuelle mellemlandinger.

Vi anbefaler at pakke kufferterne, så du kan klare dig i nogle dage, hvis bagagen skulle blive forsinket. Husk derfor at pakke pas, penge, visum, medicin osv. i håndbagagen.

Når bagagen bliver forsinket, tager det altid lidt ekstra tid før bagagen ankommer, sammenlignet med hvad vi er vant til i Europa.

Måltider og drikkevarer

Vores ture inkluderer de måltider som er inkluderet i programmet. Drikkevarer er altid for egen regning, medmindre I har opgraderet til all inclusive. Vær opmærksom på, at all inclusive kun gælder lokale drikkevarer. Ønsker I fx en finere fransk rødvin eller en bestemt type international øl, skal dette betales separat til fuld pris.

Rejseforsikringer

Vi anbefaler alle vores kunder at have rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Vær sikker på at du er dækket ordentligt ind med dine nuværende forsikringer til Afrika.

Vi hjælper dig gerne med forsikringer hvis I mangler rejse- eller afbestillingsforsikring - læs mere her: Forsikring.

Vær opmærksom på at en evt. afbestillingsforsikring skal bestilles inden indbetaling af depositum.

Rejseforsikringer

Visum

Danske statsborgere skal have turistvisum, når de rejser til Tanzania og Zanzibar.

Du kan spare tid ved ankomst ved at søge visum online. For at gøre dette, skal du oprette en konto (eVisa) på https://visa.immigration.go.tz/ og betale direkte med VISA eller Mastercard. Husk at udskrive bekræftelsen på visum og tag dette med på turen. Denne digitale løsning er dog desværre ikke særlig brugervenlig, og vi oplever desværre tit, at der er kunder, som oplever tekniske udfordringer med at gøre det på denne måde.

Der er dog ingen grund til panik, for du kan også sagtens ordne visum, når du lander i lufthavnen i Tanzania.Visummet kan fås ved ankomst i lufthavnen. Det koster 50 USD pr person og betales kontant. Visummet gælder også på Zanzibar.

Er du i tvivl om, hvordan du udfylder ansøgningen, kan du læse nærmere i vores guide til visumansøgning her.

Vi anbefaler at søge visum i god tid inden afrejse, men vær opmærksom på, at visummet gælder i tre måneder og skal være gyldigt under hele opholdet. Vær i øvrigt opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse, samt at der skal være mindst tre tomme sider i passet.

Du kan læse mere om visum til Tanzania på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du ikke er dansk statsborger, anbefaler vi, at du tager kontakt til Tanzanias ambassade i Stockholm for at høre, hvilke regler, der gælder for dig.

Infrastrukturskat

Vi gør opmærksom på, at hotellerne på Zanzibar opkræver en skat på 4 USD per person per nat. Dette er ikke noget, vi har mulighed for at påvirke, og beløbet kan ikke betales via os. Beløbet opkræves ved check-out og betales således direkte til hotellet.

Guide til ansøgning om visum

Vaccinationer

Det er dit ansvar som rejsende, at du har de nødvendige vaccinationer for at rejse til Zanzibar. Vi anbefaler derfor, at du kontakter din egen læge eller en vaccinationsklinik vedrørende vaccinationer. Du kan også læse mere om vaccinationer her.

Som rejsende fra Kenya til Zanzibar, skal du være særligt opmærksom på, at der er krav om gul feber-vaccination, da Kenya er et højrisikoland. Snak også med din læge om dette, og husk at medbringe dokumentation på, at du er vaccineret, så du kan fremvise dette ved ankomst, såfremt det bliver nødvendigt. Fraråder lægen gul feber-vaccination, skal du blot medbringe dokumentation på dette.

Læs mere på www.sikkerrejse.dk

Håndbagage

Vi anbefaler at du pakker flg. i din håndbagage:

  • Pas
  • Flybilletter
  • Kreditkort & kontanter
  • Malariapiller
  • Livsvigtig medicin
  • Kamera
  • Solbriller
  • Mobiltelefon, oplader og andet elektronik
  • Tøj til et par dage i tilfælde af at kufferten forsinkes
  • Mavepiller

Forbud mod brug af plastikposer på Zanzibar

Når du rejser til Zanzibar, skal du være opmærksom på det forbud mod plastikposer, som trådte i kraft den 1. juni 2019.

I et forsøg på at begrænse omfanget af miljøskadelig plastik, er der vedtaget et forbud, som forbyder at bruge, importere, eksportere, fremstille, sælge og opbevare alle former for ikke-nedbrydelige plastikposer samt plastikemballage.

Den eneste undtagelse er de små ”lynlås-poser”, man bruger til opbevaring af toiletsager under rejsen, og som man har med i håndbagagen. Der forventes, at man opbevarer og bruger disse under hele sin rejse og først smider posen væk, når man igen har forladt landet.

Skulle du ankomme til Zanzibar med en plastikpose, kan du enten lade den ligge i flyet, når du forlader det, eller du kan aflevere posen ved en af de skranker, der er i ankomsthallen til netop dette formål.

Myndighederne ønsker naturligvis ikke, at turister og besøgende skal have sit ophold i landet/på øen ødelagt på grund af det nye forbud, så de opfordrer turister og besøgende til at tænke over, hvordan man pakker sine ting – og i hvad – så de kan håndhæve forbuddet med mindst muligt besvær og ulejlighed for dem, der besøger landet.

Tænk derfor på, hvordan du pakker, og undgå så vidt muligt at pakke i plastikposer og plastikemballage.

Rejser til Zanzibar

Valuta på Zanzibar

Zanzibar er en del af Tanzania, og der bruges derfor samme lokale valuta som i Tanzania, nemlig tanzanianske shilling (TZS). Det er dog en god ide at medbringe US Dollars til at betale drikkevarer og lignende på turen. Sørg for at medbringe 20, 10, 5 og 1 dollarsedler. Dollarsedler ældre end 2006 modtages ikke på Zanzibar.

Vær opmærksom på at ikke alle overnatningssteder på Zanzibar tager imod kreditkort, og hvis der kan betales med kreditkort, kan gebyret være højt. Derfor anbefaler vi kontanter.

Det er som udgangspunkt kun muligt at hæve kontanter i Stone Town.

Vær også opmærksom på, at tanzanianske shilling ikke kan veksles uden for landets grænser, så sørg for at veksle tilbage til USD, inden du rejser hjem.

Vær desuden opmærksom på, at selv om valutaen i Kenya også hedder shilling, så er det ikke den samme shilling som på Zanzibar/i Tanzania. Hvis du først har været på safari i Kenya, kan du derfor ikke bruge eventuelt resterende kenyanske shilling på Zanzibar.

Drikkepenge

Mange steder i verden benyttes drikkepenge som en naturlig del af de ansattes løn. Dette er også tilfældet på Zanzibar.

Det tilrådes at have små sedler på sig, da de ansatte ikke kan give penge tilbage på større beløb.

Som guideline til drikkepenge anbefaler vi 1 USD per kuffert, som portørerne bærer for dig og 6-12 USD per person per dag til guiden.

Drikkepengene er selvfølgelig frivilligt og skal gives personligt til guiden/portøren. 

Infrastruktur-skat

Der gøres opmærksom på, at hotellerne på Zanzibar opkræver en skat på 4 USD per person per nat. Dette er ikke noget, vi har mulighed for at påvirke, og beløbet kan ikke betales via os. Beløbet opkræves ved check-ud fra hotellet og betales således direkte til hotellet.

Tidsforskel

Zanzibar er to timer foran Danmark, når vi har vintertid og en time foran Danmark, når vi har sommertid.

Sprog

Tanzanias befolkning er på ca. 52 millioner mennesker, og Kiswahili (eller på engelsk blot "swahili") er landets officielle sprog. Engelsk er også et hovedsprog i landet og er udbredt specielt i byerne og turistområderne.

På Zanzibar kan du med andre ord sagtens begå dig på engelsk.

Myg

Sørg for at have myggespray med på turen, så I efter mørkets frembrud kan spraye specielt ben og hænder imod myg. De fleste overnatningssteder har også myggenet på værelserne. 

Elektricitet og opladning af bl.a. mobiltelefoner

Zanzibar har 240 volt, og der bruges 3 benede stik. 

Tidevand på Zanzibar

Zanzibars kridhvide sandstrande, som er blandt verdens bedste, er sammen med det krystalklare Indiske Ocean og de smukke koralrev uden tvivl en af hovedattraktionerne på paradisøen.

Her kan du også opleve det fascinerende fænomen tidevand – især på øens østkyst, hvor der er størst forskel på højvande og lavvande.

Tidevand på Zanzibars østkyst

Der er højvande to gange i døgnet, og forskellen på højvande og lavvande er størst omkring fuldmåne og nymåne. Når forskellene er på sit højeste, kan helt op til 800 meter havbund være blottet ved lavvande.

På nogle tider af døgnet er det derfor ikke ideelt at bade i havet på østkysten. Til gengæld er der rig mulighed for at lede efter skaller og konkylier på den blottede havbund, udforske revene langs kysten, gå en tur langs den smukke sandstrand eller tage en dukkert i hotellets swimmingpool.

Mindre tidevand på nordkysten

Drømmer du om at kunne bade i havet dagen lang, er nordkysten det perfekte sted for dig. Strandene på nordkysten er ikke så påvirkede af tidevandet, og havet kan derfor nydes hele dagen. Vandet bliver dog hurtigere dybt, hvorfor nordkysten ikke er ubetinget børnevenlig.

Sikkerhed på Zanzibar

Zanzibar er generelt et meget sikkert sted at rejse. Turisterne udgør en vigtig indtægtskilde på Zanzibar, og langt de fleste lokale er meget venlige og hjælpsomme.

Lige som i andre udviklingslande skal du dog være opmærksom på, at en stor del af befolkningen er fattige og vil gå langt for at skaffe mad til familien. Det sker derfor, at turister bliver udsat for tyverier.

For at undgå at havne i en uheldig situation, anbefaler vi, at du følger nedenstående råd:

  1. Undlad at færdes udenfor hotellet på egen hånd – særligt om aftenen
  2. Få hotellet til at sørge for en bil, hvis du skal på udflugt eller ud at spise, frem for at praje en tilfældig taxa på gaden
  3. Husk at aftale afhentningssted og -tidspunkt med chaufføren, når han sætter dig af, så du ikke skal tænke på det, når du skal hjem igen
  4. Lad være med at tage dine mest værdifulde smykker med på rejsen
  5. Hav en (bælte)taske med dine værdier tæt på kroppen, når du er på udflugt – undlad at gå rundt med kamera, mobiltelefon og pung fremme
  6. Brug din sunde fornuft og lad være med at tage nogen chancer

Søpindsvin på østkysten

På østkysten af Zanzibar finder du nogle af de absolut smukkeste strande i verden med krystalklart, azurblåt vand. Ulempen ved østkysten er dog, at der kan være mange søpindsvin, som ved mellem- og lavvande kan være til gene, hvis du ønsker at bade i havet.

Søpindsvin kan være meget smertefulde at træde på. Vi anbefaler derfor, at du medbringer badesko eller anvender de badesko, som mange hoteller stiller gratis til rådighed.

Indførsel af planter, frø og plantedele

Som rejsebureau skal vi, som følge af EU's Plantesundhedsforordning, gøre vores rejsende opmærksom på reglerne omkring indførsel af frø, planter og levende plantedele fra lande uden for EU. Reglerne gælder for alle rejsende, der ankommer til Danmark fra destinationer uden for EU.

Reglerne medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, blomster, grøntsager eller frugter fra rejser til lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Bananer, durian, kokos, dadler og ananas er dog undtaget.

Formålet med reglerne er at beskytte vores natur- og kulturlandskab samt planteproduktion mod alvorlige sygdomme og skadedyr, som kan følge med planteprodukter, da disse kan gøre stor skade på dansk økonomi og natur.

Planlægger du at indføre planteprodukter, anbefaler vi at læse nærmere hos Landbrugsstyrelsen via de to links herunder.

Rejseregler – læs reglerne og undgå sanktioner

Hold planteskadegørere og plantesygdomme ude af EU

Medbragt medicin

Hvert land kan have sine egne regler for medbragt medicin. Du bør henvende dig til landets ambassade for at høre, hvilke krav der er.

Det er vores erfaring, at følgende praksis som regel gælder.

Få din egen læge til at skrive en attest på engelsk, som angiver:

  • Dit navn, fødselsdato og pasnummer
  • Hvad du behandles for
  • Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin)
  • Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag)


Husk altid at rejse med medicinen i den originale emballage.

Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 4 nætter på safari med helpension
  • 7 nætter på lækkert hotel på eksotiske Zanzibar
  • Lake Nakuru
  • Masai Mara
  • Meget safari på få dage
Pris pr. pers. fra
18.995 kr.
Læs mere
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 5 nætter på safari med helpension
  • 6 nætter på eksotiske Zanzibar på 4-stjernet resort med halvpension
  • Serengeti Nationalpark
  • Lake Manyara
  • Ngorongoro-krateret
  • Tarangire Nationalpark
Pris pr. pers. fra
23.495 kr.
Læs mere
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 5 nætter på safari med helpension
  • 6 nætter på Zanzibar på 4-stjernet hotel
  • Amboseli Nationalpark
  • Lake Naivasha
  • Masai Mara-reservatet
Pris pr. pers. fra
19.995 kr.
Læs mere
Inkluderet i prisen
  • 12 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 4 nætters oplevelsesrig safari
  • 5 nætters badeferie på Zanzibar
  • Lake Manyara
  • Tarangire
  • Ngorongoro-krateret
  • Mange safarioplevelser på kort tid
  • Eksotisk badeferie på Zanzibar
Pris pr. pers. fra
16.495 kr.
Læs mere
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 7 nætters safari med helpension
  • 4 nætter på Zanzibar på 4-stjernet hotel
  • Aberdare Nationalpark
  • Samburu vildtreservat
  • Solio Conservancy
  • Lake Naivasha
  • Masai Mara-reservatet
Pris pr. pers. fra
26.995 kr.
Læs mere

"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"

- Allan Kristensen

"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."

- Anette Sørgensen

"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."

- Fra TrustPilot

"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."

- Annette og Hans