Jeg er klar ved telefonen! Ring på: 70 90 91 00 Uden for åbningstid

Ida Rejsekonsulent

Hej . Jeg sidder klar ved telefonen, hvis du har spørgsmål til dit rejsetilbud! Du kan ringe til mig på 70 90 91 00 eller sende mig en mail på info@flamingotours.dk.

Hej . Jeg er ikke ved telefonen lige nu. Send mig gerne en mail på info@flamingotours.dk – jeg svarer hurtigst muligt.

Rejser til Sri Lanka

Rejser til Sri Lanka

Drømmer du om en rejse til Sri Lanka? Sri Lanka har noget for alle: frodig natur, eksotiske dyrearter, spændende buddhistisk kulturarv og lækre badestrande – og så er befolkningen i Sri Lanka nogle af de mest venlige, gæstfri og hjælpsomme, der findes.

En rundrejse på den tropiske paradisø i Det Indiske Ocean byder på oplevelser for både store og små, og når du kommer hjem, vil det være med minder om køer der bevæger sig frit rundt i gaderne, farverige sariklædte kvinder, imponerende templer, buddhistiske munke, unikke naturoplevelser, duften af krydrede karryretter og meget mere i bagagen.

Det er svært ikke at forelske sig i Sri Lanka, og har du først været på Sri Lanka én gang, er sandsynligheden for, at du kommer tilbage igen stor.

Oplevelser i Sri Lanka

Når du rejser til Sri Lanka, er du garanteret oplevelser i verdensklasse, og på en rundrejse med Flamingo Tours får du noget af det allerbedste, landet har at byde på.

Besøg for eksempel Sigiriya, som også er kendt som løveklippen og er på UNESCOs verdensarvsliste. Turen op til toppen af den 200 m høje klippe er lang og varm, men når de 1.200 trin er tilbagelagt, kan du opleve en overdådig udsigt, som er hele rejsen værd.

Byen Kandy i det centrale højland er kendt som landets spirituelle centrum og et absolut must, når du rejser til Sri Lanka. Her finder du blandt andet Temple of the Tooth, som siges at huse en af Buddhas hjørnetænder og derfor er en af Sri Lankas største helligdomme.

Drømmer du om dyreliv, kan du tage på safari i en af Sri Lankas nationalparker og opleve blandt andet majestætiske elefanter, sky leoparder, legende aber og glubske krokodiller samt store påfugle, farvestrålende papegøjer og forskellige rovfugle.

Ofte stillede spørgsmål

Sri Lanka er et af de bedste steder i Asien til safari. Her kan du opleve elefanter, leoparder, vandbøfler, krokodiller og et rigt fugleliv, især i nationalparker som Yala og Udawalawe.

De officielle sprog er singalesisk og tamil, men engelsk er udbredt og tales på hoteller og i turistområder.

Noget af det fantastiske ved Sri Lanka er, at det altid er muligt at finde et sted på øen, hvor der er godt vejr, for når det regner i syd, er det tørt i nord og omvendt. Du kan derfor rejse til Sri Lanka hele året.

 

I perioden maj til august er der regntid i den sydvestlige del af landet, mens der i oktober til januar er regntid på nord- og østkysten. Året rundt er der dog rig mulighed for både fantastiske oplevelser og godt vejr på vores rundrejser.

 

Det skal dog nævnes, at uanset hvor på øen du befinder dig, kan der året rundt opstå kraftige, kortvarige regnskyl. Det kan derfor være en god idé at medbringe en tynd regnponcho eller lignende.

Sri Lanka er kendt for sine gyldne strande, frodige teplantager, gamle kongebyer, buddhistiske templer og spændende safarioplevelser. Landet byder også på et rigt dyreliv med blandt andet elefanter og leoparder.

Badeferie på Sri Lankas sydkyst

Udover spændende kultur, imponerende natur og den mest imødekommende lokalbefolkning byder Sri Lanka også på azurblåt vand og fantastiske, palmeklædte sandstrande med rig mulighed for at dase i timevis eller snorkle ved det omkringliggende koralrev.

Sri Lanka er derfor også en oplagt destination til badeferie.

Med en badeferie på Sri Lankas sydkyst får du lækre strande og krystalklart vand samt mulighed for at tage på sejltur for at spotte blåhvaler og delfiner ved Mirissa, besøge et lokalt tempel eller tage på udflugt til Galle, hvor du kan opleve det hollandske fort, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Trænger du mere til at slappe af, er det bare med at finde den helt perfekte plads på sandstranden eller ved hotellets hyggelige poolområde og læne dig godt tilbage.

Sri Lanka og Maldiverne

Når du rejser til Sri Lanka, har du efter den oplevelsesrige rundrejse mulighed for at fortsætte din ferie på billedskønne Maldiverne. Her får du en virkelig luksuriøs badeferie, hvor afslapning og forkælelse er i højsædet.

Maldivernes paradisøer byder på kridhvide, palmeklædte strande med krystalklart vand og eminente muligheder for snorkling og andre vandsportsaktiviteter i det rolige vand.

Det luksuriøse hotel byder på en lang række aktiviteter og udflugtsmuligheder for dem, der gerne vil opleve endnu mere, mens der er rig mulighed for afslapning ved stranden, på den private terrasse eller ved en af hotellets mange spisesteder og barer.

En afslappende og luksuriøs badeferie på Maldiverne kan på det varmeste anbefales – uanset om du rejser til Sri Lanka på familieferie, på egen hånd, med gode venner eller som en romantisk ferie for to.

Læs mere om vores rejse til Sri Lanka og Maldiverne her.

Vores rejser til Sri Lanka

Sri Lanka er et oplagt valg, hvis du drømmer om en rejse med eksotiske strande, frodig natur, farverige templer og spændende kulturhistorie. Her får du en skøn kombination af safari, teplantager, bjerglandskaber og afslappende strandliv.

Find din favorit herunder:

Magiske Sri Lanka med badeferie

Magiske Sri Lanka og luksus på Maldiverne

Magiske Sri Lanka og Dubai

Sri Lanka med børn

Sommer i Sri Lanka med badeferie

Sommerferie i Sri Lanka med børn

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk ved spørgsmål eller ønsker til din drømmerejse.

Brug for hjælp til at finde den perfekte rejse?

Drømmer du om en uforglemmelig rejse til Sri Lanka?

Hvis du drømmer om en rejse til Sri Lanka, er du meget velkommen til at udfylde formularen til venstre.

 

Når vi har modtaget dine oplysninger, vil en af vores erfarne rejsekonsulenter kontakte dig hurtigst muligt for at hjælpe med at sammensætte den perfekte rejse til dig.

 

Vi rådgiver dig gerne om templer, frodige højlande, nationalparker og de mange unikke oplevelser, Sri Lanka har at byde på – fra teplantager og historiske byer til smukke strande og spændende safarioplevelser.

Ida Brämer
  • Ida Brämer
  • Rejsekonsulent
  • Tlf: 70 90 91 00
  • Mail: info@flamingotours.dk