Jeg er klar ved telefonen! Ring på: 70 90 91 00 Uden for åbningstid

Ida Rejsekonsulent

Hej . Jeg sidder klar ved telefonen, hvis du har spørgsmål til dit rejsetilbud! Du kan ringe til mig på 70 90 91 00 eller sende mig en mail på info@flamingotours.dk.

Hej . Jeg er ikke ved telefonen lige nu. Send mig gerne en mail på info@flamingotours.dk – jeg svarer hurtigst muligt.

Fra: 26.995 kr.
13 dage
Inkl. fly
Indhent Tilbud Gratis og uforpligtende

Magiske Peru: Nazca, Ballestas og Machu Picchu

Denne 13‑dages rundrejse til magiske Peru tager dig på en rejse gennem landets største kontraster – fra kystens rå natur til Andesbjergenes rige kulturarv.

 

Rejsen begynder i Lima, hvor moderne storbyliv står side om side med byens koloniale arv og udsigten over det åbne Stillehav. Herfra går turen sydpå til den dramatiske kyst i Paracas og videre til Nazca, hvor du får et af rejsens mest mindeværdige øjeblikke: flyveturen over de gådefulde Nazca‑linjer, der breder sig som enorme figurer i ørkenen. Du tager også på sejltur til Ballestas-øerne, som er kendt for sit imponerende dyreliv med søløver, fugle og pingviner, og besøger den lille ørkenoase Huacachina, som er omgivet af høje sandklitter og gyldent sand.

 

I Andesbjergene venter Cusco, inkaernes gamle hovedstad, med brostensgader, markeder og nærliggende ruiner. Du besøger små indianerlandsbyer og får indblik i hverdagslivet i højlandet, før du bevæger dig gennem Den Hellige Dal med dens terrasser, landsbyer og historiske steder. Rejsen kulminerer ved den ikoniske og sagnomspundne ruinby Machu Picchu, som er et af verdens syv vidundere.

 

Anbefales ikke til børn under 3 år.

 

Højdepunkter

  • 11 nætters oplevelsesrig rundrejse i Peru
  • Lima – Koloniarv og storbystemning 
  • Nazca – Flyvetur over de mystiske Nazca-linjer
  • Ballestas-øerne – Pingviner, fugle og søløver
  • Huacachina – Ørkeneventyr
  • Den Hellige Dal – Indianerlandsbyer og imponerende ruiner
  • Machu Picchu – Ikoniske inkaruiner i Andesbjergene
  • Cusco – Bjergstemning og inka-arv
  • Alle transfers inkluderet

 

Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.

Peru

Få et uforpligtende tilbud

Sådan bestiller du en rejse

Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag

Find drømmerejsen Find drømmerejse på vores hjemmeside. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til os på 70 90 91 00 eller skrive til os på info@flamingotours.dk.
Vælg dato og lufthavn Vælg både afrejsedato og lufthavn i formularen. Dit tilbud vil blive baseret på disse valg.
Modtag personligt tilbud Vi opsætter og sender dig et helt uforpligtende tilbud, normalt inden for én hverdag.
Se flyplan og skræddersy I dit personlige tilbud kan du se rejseplanen, tilkøbsmuligheder, vigtig information og skræddersy rejsen med vores rejsekonsulent.
Godkend og bestil Når I er tilfredse, accepterer I rejsen fra jeres personlige tilbud, hvor I også finder depositumsbeløbet.
Rejsen venter! Vi sørger for at holde jer opdateret om eventuelle tidsændringer.

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Velkommen til Peru

I dag starter eventyret, når du flyver fra Danmark til Peru med mellemlanding(er) undervejs.

Ved ankomst til Jorge Chávez International Airport står vores lokale samarbejdspartner klar til at tage i mod dig og køre dig til hotellet, der ligger i den charmerende bydel Miraflores. Undervejs bliver du informeret om programmet for de næste dage.

Køretiden fra lufthavnen er ca. 40 minutter.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores Larco 3
Dag 2:

Byrundtur i Lima

Dagen starter roligt med tid til at nyde omgivelserne, slappe af eller gå på opdagelse i nærområdet, inden du skal ud og udforske byen nærmere.

Om eftermiddagen tager du på en spændende byrundtur, hvor du får et levende indblik i både det koloniale og det moderne Lima.

Du starter i det historiske centrum, hvor du oplever Plaza Mayor, som er en af byens smukkeste pladser, samt præsidentpaladset og katedralen – et område, hvor byens rige historie virkelig folder sig ud. Du besøger også det smukke San Francisco-kloster, som er på UNESCOs verdensarvsliste, og de berømte katakomber, som giver et fascinerende kig ind i Limas religiøse og kulturelle fortid.

Turen fortsætter gennem de elegante og moderne distrikter San Isidro og Miraflores, hvor du får et indtryk af Limas nutidige puls. Undervejs kan du blandt andet nyde en afslappende gåtur langs den maleriske promenade Malecón – en række sammenhængende, frodige parker forbundet af brede stier, der fører dig gennem grønne omgivelser med en betagende udsigt over det glitrende Stillehav.

Efter en oplevelsesrig eftermiddag vender du tilbage til hotellet.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores Larco 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 3:

Turen går til Paracas

Efter morgenmaden bliver du kørt til busstationen, hvor du stiger ombord på bussen mod Paracas. Busturen tager omkring fire timer og giver dig mulighed for at læne dig tilbage og nyde landskabet, mens du bevæger dig sydpå langs kysten. Ved ankomst bliver du hentet og kørt direkte til dit hotel.

Om eftermiddagen går turen ind i hjertet af Paracas National Reserve – et af Perus mest unikke naturområder. Her møder du et landskab formet af vind, hav og ørken, hvor dramatiske klippeformationer, gyldne sandstrande og det dybblå Stillehav skaber en næsten surrealistisk kulisse. Det er et sted, hvor stilheden og naturens rå skønhed virkelig får lov at fylde, og hvor du får en fornemmelse af den særlige atmosfære, som gør Paracas så fascinerende.

Efter en oplevelsesrig eftermiddag vender du tilbage til hotellet, hvor aftenen er din egen – perfekt til at slappe af, nyde omgivelserne eller lade op til næste dags eventyr.

Inkluderet hotel
Hacienda Bahia Paracas 5
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 4:

Flyvetur over Nazca-linjerne

En spændende dag venter, når du bliver kørt fra Paracas mod Nazca – en smuk køretur på cirka 4 timer – for at opleve et af Perus mest gådefulde vidundere fra luften. Her stiger du ombord på et lille fly, der tager dig med på en uforglemmelig flyvetur over de mystiske Nazca-linjer – et enormt netværk af geoglyffer, der breder sig over omkring 350 km² midt i ørkenen.

Fra luften får du et enestående udsyn til de ikoniske figurer, som Nazca‑kulturen skabte for mere end 1.500 år siden, herunder kolibrien, hunden, aben, astronauten og mange flere.

Der er mange teorier om de fascinerende linjers formål, og ingen ved det med sikkerhed, men den tyske matematiker Maria Reiche brugte over 50 år på at studere linjerne og nåede frem til, at de muligvis fungerede som et astronomisk kalender-system.

Efter flyveturen besøger du et 12 meter højt udsigtstårn, hvor du fra jorden kan se dele af figurerne Hånden og Træet – endnu et perspektiv på dette unikke arkæologiske mysterium.

Når dagens eventyr er slut, bliver du kørt tilbage til hotellet, hvor du kan slappe af og lade de mange indtryk synke ind.

Bemærk: Flyvningen over Nazca-linjerne kan blive aflyst af de peruvianske myndigheder, hvis vejr- eller vindforhold ikke tillader det. Det sker dog sjældent.

Inkluderet hotel
Hacienda Bahia Paracas 5
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 5:

Islas Ballestas og ørkeneventyr

Dagen begynder med en bådtur til Ballestas-øerne – et af Perus mest livlige naturreservater. Her sejler du tæt på klipperne, hvor du kan opleve et rigt dyreliv med Humboldtpingviner, pelikaner, flamingoer, delfiner og store kolonier af søløver, som holder til på de solvarme klippehylder.

Herefter vender du tilbage til fastlandet, hvor turen går videre med privat transport til Ica. Her kan du glæde dig til at opleve et af Perus mest ikoniske steder: oasen Huacachina, som ligger smukt omkranset af høje, gyldne sandklitter.

Fra oasen går du en kort tur op gennem ørkenen til området, hvor ørkenbuggyerne holder klar. Snart suser du ud over de enorme klitter i en buggy og kører op og ned ad sandbakker, der kan være op til 100 meter høje – en sjov og anderledes måde at opleve ørkenen på. Hvis du har lyst, kan du også prøve sandboarding, hvor du glider ned ad de bløde klitter på et specialdesignet board.

Efter oplevelserne i ørkenen bliver du kørt til busstationen, hvor en komfortabel bus bringer dig tilbage til Lima. Ved ankomst står der transfer klar til at køre dig til hotellet.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores Larco 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 6:

Fly til Cusco og indianermarked

Efter morgenmaden bliver du kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver videre til Cusco – hjertet i det gamle Inka-rige. Ved ankomst står din private chauffør klar til at tage imod dig og køre dig videre mod Den Hellige Dal, hvor landskabet åbner sig i brede, grønne dale.

Undervejs gør du stop ved Manos de la Comunidad, et lokalt projekt hvor du får et indblik i traditionelle håndværk og det daglige liv i Andesbjergene. Turen fortsætter til den charmerende by Pisac, hvor du besøger det store, farverige indianermarked. Her kan du opleve, hvordan de lokale stadig udveksler varer og fødevarer efter gamle traditioner – en levende del af kulturen, som giver et fint indblik i hverdagen i dalen – og vil du have en autentisk souvenir med hjem, er det her, du kan gøre en god handel.

Herefter går turen videre gennem dalens smukke landskab til dit hotel.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Valle Sagrado Urubamba 3
Morgenmad + frokost
Morgenmad og frokost. Ekskl. drikkevarer.
Dag 7:

Den Hellige Dal

I dag går turen til Chinchero – en andinsk landsby, som er kendt for sine dygtige tekstilhåndværkere. Her får du et indblik i de traditionelle teknikker, hvor farver, mønstre og symboler fungerer som et visuelt sprog, der fortæller om oprindelse, status og verdenssyn. Håndværket er blevet videregivet mundtligt gennem generationer, og du får et fint indtryk af den levende kultur, der stadig præger området.

Herefter fortsætter du til Moray, et fascinerende arkæologisk område med fire ovale terrasser, der ligger som store skåle i landskabet. De fire terrasser, kaldet muyus, menes at have været brugt af inkaerne til landbrugseksperimenter, hvor forskellige afgrøder kunne testes i skiftende mikroklimaer. Stedet giver et spændende indblik i inkaernes avancerede forståelse af natur og dyrkning.

Næste stop er Maras, hvor du besøger de imponerende saltbassiner, der har været i brug siden inkatiden. Her ledes saltvand fra en naturlig kilde ud i tusindvis af små bassiner, hvor solen langsomt får vandet til at fordampe, så saltet kan høstes. Udsigten over de næsten 3.000 bassiner, der breder sig ud over bjergsiden, er et af områdets mest karakteristiske syn.

Efter frokosten, som nydes på en lokal restaurant, besøger du Ollantaytambo‑fæstningen, der engang bevogtede indgangen til Den Hellige Dal. Fæstningen består af en række store stenterrasser og nåes via en lang trappe med 200 trin. Heldigvis er udsigten så betagende, at det godt kan undskylde, at du gør holdt flere gange undervejs.

Når du har udforsket området, kan du gå en tur gennem de hyggelige gader i den lille nærliggende by, hvor gader og kanaler stadig følger inkaernes oprindelige byplan, inden turen går tilbage til hotellet.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Valle Sagrado Urubamba 3
Morgenmad + frokost
Morgenmad og frokost. Ekskl. drikkevarer.
Dag 8:

Aguas Calientes og Machu Picchu

Glæd dig til et af rejsens højdepunkter, når turen i dag går til ikoniske Machu Picchu.

Dagen begynder tidligt, når du kører til togstationen og stiger på toget fra Ollantaytambo mod Aguas Calientes. Togturen varer omkring halvanden time og fører dig gennem smukke dale og tæt skov, mens landskabet langsomt ændrer sig fra højland til subtropisk grønne omgivelser.

Ved ankomst til Aguas Calientes fortsætter du med bus op til Machu Picchu, hvor de første kig til bjergtoppene og terrasserne giver en fornemmelse af stedets særlige atmosfære. Her venter en guidet rundtur på cirka 2-2½ timer, hvor du besøger nogle af områdets mest ikoniske steder, herunder den magiske solsten Intihuatana, De Tre Vinduer og Inkaernes Palads.

Efter rundturen går turen tilbage til Aguas Calientes, hvor du checker ind på hotellet og har resten af dagen på egen hånd med mulighed for at slappe af på hotellet, lade dig forkæle med en massage eller gå en tur langs Urubamba-floden, som løber gennem byen.

Inkluderet hotel
El MaPi by Inkaterra 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Tilkøbsture
Vistadome: Panoramaudsigt på togturen
Dag 9:

Machu Picchu og transfer til Cusco

Dagen starter med endnu et besøg ved fascinerende Machu Picchu, hvor du denne gang kan udforske området helt i dit eget tempo. Du kan gå tilbage til steder, du ikke nåede i går, bevæge dig ud på de mere stille terrasser, udforske de gamle landbrugsområder eller komme helt tæt på de imponerende vandkanaler, som stadig leder vand gennem ruinerne.

Du kan også vælge at bestige Montaña Machu Picchu eller Huayna Picchu. Montaña er en længere, men roligere opstigning ad brede stier, hvor udsigten åbner sig i store panoramaflader over ruinområdet og de omkringliggende bjerge. Huayna Picchu er kortere og mere dramatisk, med smalle, stejle trapper og tæt kontakt med bjergsiden, og giver dig den ikoniske fugleperspektiv‑udsigt direkte ned over Machu Picchu.

Når du er færdig med at udforske Machu Picchu og er godt fyldt op med indtryk, tager du bussen tilbage til Aguas Calientes, hvor du stiger ombord på toget til Ollantaytambo. I Ollantaytambo bliver du hentet af en chauffør, der kører dig til Cusco.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 10:

Byrundtur i Cusco

Første del af dagen har du på egen hånd og kan tage det helt i dit eget tempo. Du kan slappe af på hotellet, gå en tur i Cuscos gader, besøge et lokalt marked eller bare nyde stemningen i byen, indtil du om eftermiddagen skal på byrundtur i og omkring Cusco.

Du starter i byens historiske centrum, hvor du besøger den centrale plads Plaza de Armas, den imponerende katedral og Santo Domingo‑kirken, som i dag står oven på resterne af et af Inkarigets mest betydningsfulde templer, Koricancha. Det tidligere soltempel udgør kirkens solide fundament og er bygget af præcist tilhuggede sten, der er lagt så perfekt sammen, at konstruktionen står uden brug af mørtel.

Herefter fortsætter du ud til de nærliggende ruiner omkring Cusco, hvor du oplever Qenqo, et ceremonielt område hvor ritualer og ofringer fandt sted, samt Puca Pucara, "den røde fæstning", som var en vigtig del af forsvaret omkring Cusco og menes at have fungeret som et tambo, hvor soldater og rejsende kunne hvile og organisere sig.

Turen går videre til Tambomachay, kendt som “Inkaens Bad”, før du afslutter ved Sacsayhuaman, som ligger på en bakketop lige nord for Cusco og er en af de mest imponerende og betydningsfulde Inka-ruiner i Peru. Fæstningsanlægget fungerede både som militær forsvarsposition og som ceremonielt centrum, og det er her, de store inka‑festivaler som Inti Raymi stadig fejres. Fra fæstningen har du en storslået udsigt over hele Cusco-dalen, og du får et stærkt indtryk af inkaernes ingeniørkunst og byplanlægning.

Efter en oplevelsesrig eftermiddag bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 11:

Turen går til Lima

Du bliver hentet på hotellet i Cusco og kørt til lufthavnen, hvor turen går videre til Lima.

Ved ankomst står chaufføren klar til at hente dig og køre dig til hotellet.

Resten af dagen er til fri afbenyttelse med mulighed for at slappe af på hotellet, slentre en tur langs kysten, shoppe i Larcomar eller sætte dig ned og nyde en kop kaffe eller en middag med udsigt over vandet.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores Larco 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 12:

Hjemrejsen begynder

I dag er det tid til at sige farvel til Peru og begynde hjemrejsen.

Du bliver hentet på hotellet af en chauffør, som kører dig til lufthavnen i god tid før afrejse. Herfra flyver du tilbage til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Inkluderet
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 13:

Velkommen hjem

Du lander i Danmark efter en forhåbentlig behagelig flyrejse med masser af gode minder fra din rejse til Peru i bagagen.

Velkommen hjem!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 11 nætters rundrejse i Peru
  • Fly inkl. bagage
  • Transfers og indkvartering som beskrevet i dagsprogrammet
  • Måltider på turen som beskrevet i programmet
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • Dobbeltværelse ved 2 personer, trippelværelse ved 3 personer
  • Rejsen gennemføres ved minimum 2 rejsende
  • Børnerabatten gælder ved minimum 2 voksne
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i rejsen

  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
  • Sædereservation på fly
M
T
O
T
F
L
S
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Se grupperabat og fordele i tilbudet!
Få et uforpligtende tilbud med pris og rejseplan

Andre rejser til Peru

  • 11 nætters rundrejse
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
Inkluderet i prisen
  • 13 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
21.995 kr.
Læs mere
  • 12 nætters rundrejse
  • 2 nætter i Amazonas
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
  • Amazonfloden
Inkluderet i prisen
  • 16 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
26.995 kr.
Læs mere
  • 6 nætter i Peru
  • 3 nætter i Ecuador
  • 4 nætter på Galapagos
  • Kontrastfyldte Lima
  • Den Hellige Dal
  • Ikoniske Machu Picchu
  • Historiske Cusco
  • Stemningsfulde Quito
  • Galapagos' unikke dyreliv
Inkluderet i prisen
  • 15 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
35.495 kr.
Læs mere