Bahia Principe Sunlight Costa Adeje er et firestjernet hotel, der ligger i byen Costa Adeje på den sydlige del af Tenerife. Fra hotellet er der et par kilometer til både den nærmeste strand og til centrum, hvor du finder et bredt udvalg af restauranter og shoppingmuligheder.
Hotellet har en døgnåben reception, så du kan få hjælp på alle døgnets tider. På hotellet er der tre pools, hvoraf den ene er opvarmet om vinteren. Du finder ligeledes ikke mindre end fire forskellige restauranter, så der er noget for enhver smag. Restauranterne serverer henholdsvis italiensk, brasiliansk, asiatisk og mexicansk mad. På hotellet er der også hele tre barer, som serverer drinks og andre drikkevarer.
Hotellet har 519 værelser, som er indrettet med enten to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Værelserne har eget bad og toilet, aircondition, TV, minibar, safebox, en balkon eller en terrasse samt wi-fi.