Jeg er klar ved telefonen! Ring på: 70 90 91 00 Uden for åbningstid

Ida Rejsekonsulent

Hej . Jeg sidder klar ved telefonen, hvis du har spørgsmål til dit rejsetilbud! Du kan ringe til mig på 70 90 91 00 eller sende mig en mail på info@flamingotours.dk.

Hej . Jeg er ikke ved telefonen lige nu. Send mig gerne en mail på info@flamingotours.dk – jeg svarer hurtigst muligt.

Fra: 35.495 kr.
15 dage
Inkl. fly
Indhent Tilbud Gratis og uforpligtende

Peru, Ecuador og Galapagos

Oplev Perus og Ecuadors største højdepunkter på én rejse – fra Perus magiske inkaruiner, levende kultur og storslåede bjerglandskaber til Galapagos‑øernes enestående dyreliv.

 

Rejsen begynder i Lima, hvor moderne storbyliv møder kolonial charme, før turen går videre til hjertet af inkariget. I Den Hellige Dal besøger du traditionelle landsbyer og farverige markeder, udforsker ruinerne i Ollantaytambo og tager toget gennem Andesbjergene til Aguas Calientes. Herfra fortsætter du til ikoniske og sagnomspundne Machu Picchu, hvor inkaernes historie folder sig ud i et af verdens mest ikoniske bjerglandskaber.

 

Herefter rejser du videre til Cusco – inkaernes gamle hovedstad, der emmer af kulturarv og atmosfære – inden turen går til Ecuadors hovedstad Quito med sine smalle gader og koloniale bygninger. Rejsen fortsætter derfra til Galapagos‑øerne, hvor du møder kæmpeskildpadder og nysgerrige søløver og får mulighed for at udforske de dramatiske lavaformationer, det klare vand og det enestående dyreliv, der har gjort øerne berømte verden over.

 

Højdepunkter

  • 6 nætters rundrejse i Peru
  • 3 nætter i Ecuador
  • 4 nætters ø-hop på Galapagos-øerne
  • Lima – Gastronomi og storbystemning
  • Den Hellige Dal – Andinske landsbyer og frodige dale
  • Machu Picchu – Ikoniske ruiner og storslåede bjerglandskaber
  • Cusco – Inkaernes hovedstad
  • Quito – Kolonihistorie og højlandsstemning
  • Galapagos – Unikt dyreliv med kæmpeskildpadder og søløver
  • Alle transfers og indenrigsfly inkluderet

 

Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.

Peru

Få et uforpligtende tilbud

Sådan bestiller du en rejse

Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag

Find drømmerejsen Find drømmerejse på vores hjemmeside. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til os på 70 90 91 00 eller skrive til os på info@flamingotours.dk.
Vælg dato og lufthavn Vælg både afrejsedato og lufthavn i formularen. Dit tilbud vil blive baseret på disse valg.
Modtag personligt tilbud Vi opsætter og sender dig et helt uforpligtende tilbud, normalt inden for én hverdag.
Se flyplan og skræddersy I dit personlige tilbud kan du se rejseplanen, tilkøbsmuligheder, vigtig information og skræddersy rejsen med vores rejsekonsulent.
Godkend og bestil Når I er tilfredse, accepterer I rejsen fra jeres personlige tilbud, hvor I også finder depositumsbeløbet.
Rejsen venter! Vi sørger for at holde jer opdateret om eventuelle tidsændringer.

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Velkommen til Peru

I dag starter eventyret, når du flyver fra Danmark til Peru med mellemlanding(er) undervejs.

Ved ankomst til Jorge Chávez International Airport står vores lokale samarbejdspartner klar til at tage i mod dig og køre dig til hotellet, der ligger i den charmerende bydel Miraflores. Undervejs bliver du informeret om programmet for de næste dage.

Køretiden fra lufthavnen er ca. 40 minutter.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores Larco 3
Dag 2:

Lima på egen hånd

Du har dagen fri til at nyde Lima i dit eget tempo. Er du træt efter rejsen, kan du slappe af på hotellet om formiddagen og senere gå en tur i det hyggelige Miraflores‑kvarter. Her finder du både den smukke klippekyst, grønne parker, små gallerier og gode shoppingmuligheder. Kvarteret er også et oplagt sted at udforske Limas kulinariske scene – fra cevicherías til moderne restauranter og lokale markeder.

Har du lyst til at opleve endnu mere, kan du tage på en guidet byrundtur, hvor du oplever både det koloniale og moderne Lima, deltage i et madlavningskursus eller tage på street food-tur i byens historiske centrum, hvor du smager dig gennem lokale favoritter og mærker storbyens puls. Læs mere under "Tilkøbsture".

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores Larco 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Tilkøbsture
Madlavningskursus i Lima
Byrundtur i Lima
Streetfood i Lima
Dag 3:

Turen går til Urubamba

Tidligt om morgenen kører du til lufthavnen for at flyve til Cusco, den tidligere hovedstad i Inkariget.

Ved ankomst til Cusco bliver du kørt til Manos de la Comunidad, et spændende sted hvor du kan opleve Andesbjergenes kultur og traditioner helt tæt på. Her møder du blandt andet de karakteristiske sydamerikanske lamaer, alpakaer, vicuñaer og guanacoer – og får indblik i de traditionelle teknikker bag forarbejdningen af deres uld. Du kan se, hvordan ulden farves, spindes og væves, og opleve lokale håndværkere demonstrere det smukke tekstilarbejde.

Herefter fortsætter du til Urubamba, hvor du har resten af dagen på egen hånd med mulighed for at slappe af på hotellet eller gå på opdagelse i den stemningsfulde by, som ligger midt i den frodige Sacred Valley, omgivet af grønne marker og høje bjergsider.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Valle Sagrado Urubamba 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 4:

Den Hellige Dal

I dag kører du til landsbyen Pisac, hvor du besøger det store, farverige indianermarked. Her kan du opleve, hvordan de lokale stadig udveksler varer og fødevarer efter gamle traditioner – en levende del af kulturen, som giver et fint indblik i hverdagen i dalen – og vil du have en autentisk souvenir med hjem, er det her, du kan gøre en god handel.

Du spiser frokost på en lokal restaurant, inden du rejser videre mod inkafæstningen Ollantaytambo, der under inkariget var den kongelige residens for Kejser Pachacuti. Selve byen er i den grad stadig levende og charmerende, og du kommer til ruinområdet fra byen via en trappe med 200 trin. Heldigvis er udsigten så betagende, at det godt kan undskylde, at du gør holdt flere gange undervejs.

Herefter går du på egen hånd videre til togstationen, som ligger få minutters gang fra fæstningen, og stiger ombord på toget til Aguas Calientes. Nyd den betagende udsigt fra toget med naturen og bjerge på hver side samt hyggelig servering undervejs.

Fremme i Aguas Calientes bliver du kørt til hotellet og kan glæde dig til at stå op til en helt ubeskrivelig oplevelse på Machu Picchu i morgen.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Cusco Machu Picchu 4
Morgenmad + frokost
Morgenmad og frokost. Ekskl. drikkevarer.
Tilkøbsture
Vistadome: Panoramaudsigt på togturen
Dag 5:

Machu Picchu

Du starter dagen med morgenmad på hotellet. Herefter venter en uforglemmelig udflugt til Machu Picchu, en af verdens mest ikoniske arkæologiske seværdigheder.

Under en cirka 2,5 timers guidet rundvisning udforsker du den imponerende inkaby, hvor du blandt andet oplever Intihuatana-stenen (soluret), Vagttårnet, Inkaens palads og De Tre Vinduer – alle steder der giver et fascinerende indblik i inkaernes avancerede arkitektur og spirituelle univers.

Efter besøget tager du bussen ned til den hyggelige by Aguas Calientes. Herfra går turen videre til togstationen, hvor du stiger ombord på toget tilbage til Ollantaytambo.

Ved ankomst bliver du kørt til dit hotel i Cusco.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 6:

Cusco – inkaernes hovedstad

Den første del af dagen er til fri afbenyttelse og kan bruges til at slappe af eller på egen hånd udforske den spændende by, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

I det hele taget anses Cusco for at være en af Sydamerikas mest spændende byer. Oplev livet på Plaza de Armas, hvor også den store, smukke katedral ligger, samt restauranter og cafeer, hvor du kan sætte dig med en forfriskning og nyde omgivelserne.

De smalle, brolagte gader, hvor der dukker små markeder op, er en opdagelsestur værd, og byen har spændende museer, der fortæller levende om byens historie og inkariget.

Om eftermiddagen skal du på en guidet tur til nogle af de vigtigste inkaruiner i Peru. Oplev blandt andet soltemplet Qoricancha, offerpladsen Qenqo, Puca Pucara-ruinerne, vandtemplet Tambomachay og fæstningen Sacsayhuaman med de karakteristiske vægge af store sten sat sammen helt tæt og uden brug af mørtel.

Derefter kører du tilbage til hotellet.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 7:

Turen går til Quito

Om morgenen bliver du kørt til lufthavnen i Cusco, hvorfra du flyver videre til Ecuadors hovedstad Quito, som er kendt for sin velbevarede koloniale arkitektur og status som UNESCO-verdensarv.

Ved ankomst til Quito ud på eftermiddagen bliver du mødt af din lokale guide, som tager dig med på en afslappet byrundtur gennem Ecuadors hovedstad. Du kører gennem både de moderne kvarterer og det charmerende historiske centrum, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Turen inkluderer også en kort gåtur omkring Plaza Grande og de hyggelige gader omkring pladsen, hvor du får en fornemmelse af byens atmosfære og får mulighed for at opleve kirker og historiske bygninger udefra. Undervejs fortæller din guide om Quitos koloniale historie, lokale traditioner og livet i byen. Guiden gennemgår også programmet for de kommende dage, deler gode tips og svarer på alle de spørgsmål, du måtte have.

Herefter bliver du kørt til hotellet, hvor du checker ind og har aftenen på egen hånd.

Inkluderet hotel
Mercure Hotel Quito 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 8:

Fridag i Quito

Du har dagen på egen hånd med mulighed for at opleve Quito i dit eget tempo. Gå på opdagelse i byens kvarterer, besøg lokale caféer eller dyk ned i den historiske bydel – mulighederne er mange.

Du kan også tage på spændende udflugter og opleve et af Sydamerikas mest berømte indianermarkeder i Otavalo, hvor lokale sælger farverige tekstiler og kunsthåndværk, slappe af i de varme kilder i Papallacta omgivet af smukke bjerglandskaber, tage på eventyr ved den ikoniske Cotopaxi-vulkan eller opleve den tætte tågeregnskov, smukke vandfald og farverige fugle som tukaner og kolibrier i Mindo Cloud Forest.

Du kan læse mere om mulige udflugter under 'Tilkøbsture'.

Inkluderet hotel
Mercure Hotel Quito 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Tilkøbsture
Cotopaxi-vulkanen
Papallacta Hot Springs
Mindo Cloud Forest
Otavalo-markedet, Cotacachi og Cuicocha-lagune
Dag 9:

Turen går til Galapagos

Om morgenen bliver du kørt til Quito lufthavn og flyver derfra til Galapagos-øerne. Herfra går turen videre til Puerto Ayora, hvor du tager med en båd til Isabela Island – Galapagos’ største og mest vulkansk aktive ø.

Isabela Island er dannet af seks skjoldvulkaner, hvoraf fem stadig er aktive, hvilket gør øen til et af de mest geologisk dynamiske steder på jorden.

Under bådturen, som tager cirka 2 timer, er der mulighed for at spotte delfiner og hvaler – især mellem juli og oktober.

Inkluderet hotel
Volcano Hotel 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 10:

Snorkling ved Lava Tunnels

I dag går turen til Los Tuneles, som er et kystområde formet af de seneste vulkanudbrud på Isabela. Her har lavaen skabt et netværk af buer og kanaler fyldt med klart vand, hvor du har mulighed for at snorkle og opleve havskildpadder, rokker, søløver, hajer og – med lidt held – Galapagos-pingviner, der leger i vandet. Det er en af de bedste muligheder for at komme tæt på det fascinerende og unikke marineliv i øgruppen.

Resten af dagen har du på egen hånd med mulighed for at slappe af ved Isabelas hvide sandstrande, cykle en tur eller gå på opdagelse på egen hånd. Vi kan også varmt anbefale et besøg på centeret for kæmpeskildpadder, som ligger i gåafstand fra hotellet.

Inkluderet hotel
Volcano Hotel 3
Morgenmad + frokost
Morgenmad og frokost. Ekskl. drikkevarer.
Dag 11:

Isabela Island på egen hånd

Glæd dig til en fridag på Isabela Island, hvor du kan gå en tur i Puerto Villamil, tage på udflugt eller slappe af på stranden.

Hvis du vil opleve mere af øens fantastiske natur, kan du tilkøbe spændende udflugter, som kombinerer vandring ved Sierra Negra-vulkanen, kajaktur ved Las Tintoreras, hvor du kan være heldig at opleve søløver, havleguaner, pingviner og revhajer, samt snorkling ved Concha & Perla, hvor du har mulighed for at komme helt tæt på Galapagos' fascinerende undervandsliv. Læs mere under "Tilkøbsture".

Inkluderet hotel
Volcano Hotel 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Tilkøbsture
Kajak og snorkling ved Concha y Perla
Heldagsudflugt: Sierra Negra, kajak og snorkling
Sierra Negra-vulkanen
Dag 12:

Kæmpeskildpadder på Santa Cruz Island

Om morgenen sejler du fra Isabela til Santa Cruz Island – eller flyver, hvis du har valgt at opgradere. Ved ankomst tjekker du ind på hotellet, og derefter går turen til Charles Darwin Research Station. Her får du et fascinerende indblik i arbejdet med at bevare Galapagos’ unikke dyreliv og lærer mere om de arter, du har mødt i naturen.

Om eftermiddagen besøger du Primicias-reservatet i højlandet, hvor de berømte Galapagos-skildpadder, som er verdens største skildpaddeart, lever frit. Du vandrer gennem El Chato-området, hvor du kommer tæt på de imponerende dyr i deres naturlige omgivelser.

Undervejs har du også mulighed for at opleve forskellige fuglearter som hejrer, finker, fluesnappere og fregatfugle, der samles ved en ferskvandssø for at skylle saltet af fjerene.

Inkluderet hotel
Hotel Fiesta 3
Morgenmad + frokost
Morgenmad og frokost. Ekskl. drikkevarer.
Dag 13:

Tilbage til Quito

Efter en sidste morgenmad på Galapagos og måske et sidste glimt af de legesyge søløver, der boltrer sig ved kysten, går turen over den smalle Itabaca-kanal til naboøen Baltra, hvorfra du flyver tilbage til fastlandet.

Ved ankomst til Quito bliver du kørt til dit hotel. Her kan du vælge at slappe af eller gå på opdagelse i Ecuadors livlige hovedstad på egen hånd.

Inkluderet hotel
Mercure Hotel Quito 4
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 14:

Hjemrejsen begynder

I dag er det tid til at sige farvel til Ecuador og begynde hjemrejsen.

Du bliver hentet på hotellet af en chauffør, som kører dig direkte til lufthavnen. I kører i god tid, så du er sikker på at nå dit fly hjem.

Inkluderet
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 15:

Velkommen hjem

Du lander i Danmark efter en forhåbentlig behagelig flyrejse med masser af gode minder fra din rejse til Peru, Ecuador og Galapagos-øerne i bagagen.

Velkommen hjem!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 6 nætters rundrejse i Peru
  • 3 nætter i Ecuador
  • 4 nætters ø-hop på Galapagos-øerne
  • Fly inkl. bagage
  • Transfers og indkvartering som beskrevet i dagsprogrammet
  • Måltider på turen som beskrevet i programmet
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • Havnegebyr til Isabela Island (10 USD)
  • Indrejsegebyr til Galapagos Nationalpark (200 USD)
  • Transit Control Card (20 USD)
  • Dobbeltværelse ved 2 personer, trippelværelse ved 3 personer
  • Rejsen gennemføres ved minimum 2 rejsende
  • Børnerabatten gælder ved minimum 2 voksne
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i rejsen

  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
  • Sædereservation på fly
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
M
T
O
T
F
L
S
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Se grupperabat og fordele i tilbudet!
Få et uforpligtende tilbud med pris og rejseplan

Andre rejser til Peru

  • 11 nætters rundrejse
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
Inkluderet i prisen
  • 13 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
21.995 kr.
Læs mere
  • 12 nætters rundrejse
  • 2 nætter i Amazonas
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
  • Amazonfloden
Inkluderet i prisen
  • 16 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
26.995 kr.
Læs mere
  • 11 nætters rundrejse
  • Lima
  • Nazca
  • Ballestas-øerne
  • Huacachina
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
  • Cusco
Inkluderet i prisen
  • 13 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
26.995 kr.
Læs mere