Sådan bestiller du en rejse
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Californien er uden tvivl et af verdens bedste rejsemål for en kør-selv-ferie med den perfekte blanding af ikoniske kystveje, pulserende strandbyer, imponerende nationalparker og varierede landskaber.
Turen begynder i stemningsfulde San Francisco med dens stejle gader og fantastiske udsigter, inden du forstætter til Yosemites storslåede natur. Herefter venter den charmerende, californiske kyststemning i Monterey og Pismo Beach, inden rejsen rundes af med storbyglamour i Los Angeles og afslappet strandliv i solrige San Diego.
Højdepunkter:
Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.
Billeje er ikke inkluderet, da der er mange forskellige ønsker og muligheder. Nogle vil helst køre i en cabriolet med taget nede, andre drømmer om en stor truck, og nogle foretrækker en kompakt bil, der er nem at parkere. Du lejer derfor som udgangspunkt selv din ønskede bil og får dermed frit valg til at vælge præcis den model, der passer til dine ønsker.
Foretrækker du at leje bil gennem os, kan vi sagtens hjælpe med det. Giv os blot besked om dine ønsker.
Vi anbefaler at hente bilen i San Francisco om morgenen på dag 4 og aflevere den i San Diego lufthavn på dag 14.
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
I dag stiger du ombord på flyet og rejser til San Francisco med mellemlanding(er) undervejs. Rejsen er begyndt!
Ved ankomst til San Francisco anbefaler vi, at du tager en taxa eller en Uber til dit hotel.
San Francisco er en kompakt by, som er nem at udforske til fods eller med offentlig transport, og parkering er meget dyrt. Derfor anbefaler vi, at du venter med at hente din lejebil, til du skal rejse videre fra San Francisco.
De næste dage står til fri disposition og kan bruges på at udforske nogle af San Francisco’s mange seværdigheder.
Et besøg i San Francisco er ikke fuldendt uden en tur til Fisherman’s Wharf ved byens nordlige havnefront. Her kan du nyde friskfanget fisk og skaldyr i alle afskygninger, og ved Pier 39 kan du opleve de dovne søløver, der ligger og soler sig på kajen. Det er også herfra, at bådene sejler ud til det berygtede fængsel Alcatraz.
San Francisco er en by, der er let at udforske til fods. Gå op ad Telegraph Hill og beløn dig selv med en storslået panoramaudsigt fra Coit Tower, før turen fortsætter ned ad den berømte, snoede Lombard Street. Kryds den ikoniske orange bro, Golden Gate Bridge – en af byens mest fotograferede og elskede seværdigheder. Broens karakteristiske farve, kendt som “International Orange”, blev valgt for at gøre den synlig i den ofte tætte tåge. Når benene trænger til en pause, kan du hoppe på en af de charmerende sporvogne.
Bliver du sulten undervejs, er udvalget stort. Udover fiskerestauranterne ved Fisherman’s Wharf kan du lade dig inspirere kulinarisk i Chinatown, Japantown og North Beach – et livligt kvarter præget af en stærk italiensk kulturarv.
I dag starter kør-selv-ferien for alvor. Efter afhentning af lejebilen sætter du kursen mod øst, hvor bjergene langsomt rejser sig i horisonten, og landskabet ændrer sig fra storby til åbne dale og små landlige samfund. Her venter storslåede naturoplevelser og fredfyldt ro i Californiens High Sierras og i Yosemite Nationalpark – et imponerende bjergområde på over 3000 kvadratkilometer.
Dagen er afsat til køreturen, så du kan tage det i dit eget tempo og nyde overgangen fra byliv til natur. Når du ankommer til Yosemite‑området, checker du ind og kan slappe af efter turen – måske med en rolig aftentur i nærheden af dit overnatningssted eller blot en stille stund omgivet af skov og bjergluft.
I morgen har du hele dagen til at udforske Yosemite og de imponerende landskaber, der venter.
Kørsel: 305 km – ca. 3½-4 timer ekskl. pauser.
I dag har du hele dagen til at udforske området omkring Yosemite.
Hvis du vælger ikke at købe entré til Yosemite Nationalpark, kan du stadig nyde de smukke omgivelser omkring Oakhurst, som er omgivet af skovklædte bjergsider og klare floder. Her finder du rolige skovstier, udsigtspunkter og små vandløb, hvor du kan tage en pause og mærke bjergluften. Det er en meget afslappet måde at opleve Sierra Nevadas natur på.
Køber du entré til Yosemite Nationalpark, åbner der sig en helt anden verden. Inde i parken venter de ikoniske landskaber, som Yosemite er kendt for: de lodrette granitvægge i Yosemite Valley, de brusende vandfald og udsigter, der strækker sig kilometer ud i horisonten. De enorme, gletsjerformede klippeformationer El Capitan og Half Dome er parkens mest ikoniske vartegn og troner majestætisk over landskabet, uanset hvor du befinder dig.
Du kan vælge mellem utallige vandreruter – fra korte, lette stier til længere ture med panoramaudsigter – eller blot nyde roen og naturens storhed fra dalens udsigtspunkter. Her får du den fulde oplevelse af nationalparkens dramatiske natur og særlige atmosfære.
Uanset hvad du vælger, har du en dag fyldt med naturoplevelser foran dig – og du kan tage det i præcis det tempo, der passer dig.
Turen går igen mod Stillehavskysten og den hyggelige by Monterey. Når du forlader hotellet, anbefaler vi at indstille GPS’en til ruten via Mariposa Grove, hvor du finder en lund med nogle af verdens største træer – de imponerende gigantiske sequoiatræer. De er let tilgængelige via anlagte stier, og her mærker man for alvor naturens storhed, især ved den berømte California Tunnel Tree, som man kan gå igennem.
Efter en smuk køretur ankommer du til Monterey. Byen blev grundlagt i 1770 og udviklede sig senere til den vestlige halvkugles sardin-hovedstad. I dag er mange af de tidligere sardinfabrikker omdannet til charmerende restauranter og butikker. Læg også vejen forbi byens havn og oplev Old Fisherman’s Wharf, hvor stemningsfulde træbygninger byder på spændende shopping og hyggelige spisesteder.
Kørsel: 285 km – ca. 3-3½ timer ekskl. pauser.
I dag forlader du Monterey og fortsætter sydpå langs Californiens ikoniske kyst.
Du kan starte morgenen med at udforske Monterey lidt mere, inden du kører videre til den charmerende naboby Carmel‑by‑the‑Sea. Efter Carmel fortsætter du ad Highway 1, hvor landskabet skifter mellem dramatiske klipper, åbne strande og små kystbyer. Det er en af Californiens smukkeste strækninger, og du kan gøre stop undervejs, hvis du vil nyde udsigterne eller tage en kort gåtur.
Senere ankommer du til strandbyen Pismo Beach, som er kendt for sin klassiske Californien-stemning og lange, brede sandstrande.
Tag en tur ned til Pismo Pier, hvor du kan nyde udsigten over Stillehavet, kigge på surfing eller opleve den smukke solnedgang. Området omkring pieren byder på hyggelige butikker, caféer og restauranter, hvor du kan forkæle dig selv med frisk seafood – Pismo er især kendt for sin clam chowder – eller nyde en afslappet middag med havudsigt.
Byen har en livlig, men stadig rolig stemning, og i området finder du også gode muligheder for vinsmagning, især med lokale Chardonnay- og Pinot Noir-vine. Hvis du har tid, kan du også besøge de nærliggende sandklitter ved Oceano Dunes eller tage en rolig aftengåtur langs stranden.
Kørsel: 250 km – ca. 2½ timer ekskl. pauser.
Efter morgenmaden kører du sydpå mod Los Angeles. Undervejs kan du gøre et stop i Santa Barbara – en smuk kystby kendt for sin historiske mission, palmefyldte promenader og det hyggelige havneområde, som er oplagt at udforske til fods eller på cykel.
Derefter fortsætter du langs kysten og passerer Malibus berømte strande samt hyggelige Santa Monica, hvor du kan tage en rolig gåtur på stranden, besøge den ikoniske pier eller bare nyde stemningen, før du kører det sidste stykke ind mod solrige Los Angeles.
Når du ankommer til Los Angeles, checker du ind på hotellet og kan bruge aftenen, som du har lyst – måske med en afslappet middag i nabolaget, en tur ud for at mærke storbyens puls eller blot en rolig aften efter dagens køretur.
Foretrækker du at bo tæt på stranden i Santa Monica, er det muligt at opgradere til et strandnært hotel – se ”hotelopgraderinger”.
Kørsel: 275 km – ca. 3 timer ekskl. pauser.
Glæd dig til et par fridage i Los Angeles – drømmenes by, hvor strandliv, kultur, glamour og filmhistorie ligger side om side. Du bestemmer tempoet, og dagene kan formes præcis, som du har lyst.
Du kan starte med at køre mod de elegante kvarterer omkring Beverly Hills, hvor palmealléer, caféer og små butikker skaber en helt særlig stemning. Herfra er der kort vej til Santa Monica, hvor du kan tage en afslappende dag ved stranden eller gå en tur ud på den ikoniske pier. Vil du opleve noget mere farverigt, kan du fortsætte til Venice Beach, hvor boardwalken summer af liv, og skateboarderne giver området sin karakteristiske kant.
Vil du se nogle af byens mest ikoniske steder, kan du tage op i Hollywood Hills og nyde udsigten til Hollywood‑skiltet, før du fortsætter til Hollywood Boulevard og Walk of Fame. Har du lyst til lidt glamour, er Rodeo Drive et oplagt stop med sine eksklusive butikker og polerede gader.
Er du mere til kunst og arkitektur, er både The Getty Center og The Broad oplagte valg. Du kan også tage en tur til Griffith Observatory, hvor udsigten over Los Angeles er særlig smuk ved solnedgang. Når du trænger til storbystemning, byder Downtown LA på restauranter, små gallerier og det livlige Grand Central Market.
Los Angeles er en by med mange ansigter, så der er rig mulighed for at skræddersy dagene efter dine interesser.
I dag kører du fra Los Angeles mod solrige San Diego. Turen fører dig sydpå ad Highway 1 gennem Orange County, hvor du flere steder har udsgt til det glitrende Stillehav. Undervejs kan du gøre et stop i kystbyer som Laguna Beach eller Carlsbad, hvis du vil strække benene eller nyde en pause ved vandet.
Når du ankommer til San Diego, som er kendt for sin afslappede strandstemning, hyggelige kvarterer og livlige havneområde, checker du ind på hotellet og kan bruge resten af dagen, som du har lyst – måske med en afslappet gåtur langs waterfronten eller bare en rolig aften efter køreturen.
Kørsel: 190 km – ca. 2 timer ekskl. pauser.
De sidste dage har du i San Diego med mulighed for at udforske byen i dit eget tempo. Byen er kendt for sin afslappede stemning, brede strande og hyggelige kvarterer, så du kan let fylde dagene med både oplevelser og ren afslapning.
Du kan starte med at besøge Balboa Park, et af USA’s største kulturparker, hvor du finder smukke haver, museer og det berømte San Diego Zoo. Parken er oplagt til en rolig gåtur eller et par timer med kultur og natur side om side.
En anden mulighed er at tage ud til Coronado Island, hvor den brede strand og det ikoniske Hotel del Coronado skaber den perfekte ramme for en afslappet stranddag. Alternativt kan du udforske La Jolla, kendt for sine klippebugter, søløver og gode snorkelmuligheder.
Om aftenen kan du gå en tur gennem Gaslamp Quarter, hvor restauranter, barer og små butikker giver kvarteret en livlig og hyggelig atmosfære. Du kan også vælge en mere rolig aften ved havnen, hvor solnedgangen over vandet er noget helt særligt.
San Diego giver dig et par dage med sol, strand, kultur og en helt særlig laid‑back vibe, der afrunder rejsen på den bedst tænkelige måde.
Efter nogle dejlige og oplevelsesrige dage er det tid til at sige farvel til USA.
Du kører selv til lufthavnen i god tid, så du kan aflevere din lejebil, inden du flyver til Danmark med mellemlanding(er).
Velkommen hjem fra en uforglemmelig rejse!