Jeg er klar ved telefonen! Ring på: 70 90 91 00 Uden for åbningstid

Ida Rejsekonsulent

Hej . Jeg sidder klar ved telefonen, hvis du har spørgsmål til dit rejsetilbud! Du kan ringe til mig på 70 90 91 00 eller sende mig en mail på info@flamingotours.dk.

Hej . Jeg er ikke ved telefonen lige nu. Send mig gerne en mail på info@flamingotours.dk – jeg svarer hurtigst muligt.

Fra: 14.495 kr.
18 dage
Inkl. fly
Indhent Tilbud Gratis og uforpligtende

Det bedste af det vestlige USA

Denne kør-selv-rejse tager dig med på en uforglemmelig rundtur gennem det vestlige USA, hvor ikoniske storbyer møder storslået natur, og du får det bedste af staterne Californien, Nevada, Utah og Arizona.

 

Rejsen begynder i charmerende San Francisco, hvor du har god tid til at udforske byens seværdigheder og stemningsfulde kvarterer, inden turen fortsætter sydpå langs Californiens spektakulære kyst. Undervejs oplever du både kystbyen Monterey, den dramatiske Big Sur-strækning og pulserende Los Angeles, før du sætter kurs ind i landet gennem det imponerende ørkenlandskab mod spillebyen Las Vegas.

 

Fra Las Vegas går turen videre til nogle af USA’s mest imponerende naturområder, herunder Zion, Bryce Canyon, Lake Powell og majestætiske Grand Canyon, hvor dramatiske klippeformationer, dybe kløfter og uforglemmelige udsigter venter. Rejsen rundes af med et besøg ved den berømte Hoover Dam, før du vender tilbage til Las Vegas.

 

Højdepunkter:

  • 16 nætters kør-selv-rejse
  • San Francisco
  • Kystbyen Monterey
  • Los Angeles
  • Las Vegas
  • Zion, Bryce Canyon og Lake Powell
  • Ikoniske Grand Canyon
  • Highway 1 og Route 66
  • Mange udflugtsmuligheder

 

Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.

Billeje er ikke inkluderet, da der er mange forskellige ønsker og muligheder. Nogle vil helst køre i en cabriolet med taget nede, andre drømmer om en stor truck, og nogle foretrækker en kompakt bil, der er nem at parkere. Du lejer derfor som udgangspunkt selv din ønskede bil og får dermed frit valg til at vælge præcis den model, der passer til dine ønsker.

 

Foretrækker du at leje bil gennem os, kan vi sagtens hjælpe med det. Giv os blot besked om dine ønsker.

 

Vi anbefaler at hente bilen i San Francisco om morgenen på dag 4 og aflevere den i Las Vegas lufthavn på dag 17.

USA

Få et uforpligtende tilbud

Sådan bestiller du en rejse

Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag

Find drømmerejsen Find drømmerejse på vores hjemmeside. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til os på 70 90 91 00 eller skrive til os på info@flamingotours.dk.
Vælg dato og lufthavn Vælg både afrejsedato og lufthavn i formularen. Dit tilbud vil blive baseret på disse valg.
Modtag personligt tilbud Vi opsætter og sender dig et helt uforpligtende tilbud, normalt inden for én hverdag.
Se flyplan og skræddersy I dit personlige tilbud kan du se rejseplanen, tilkøbsmuligheder, vigtig information og skræddersy rejsen med vores rejsekonsulent.
Godkend og bestil Når I er tilfredse, accepterer I rejsen fra jeres personlige tilbud, hvor I også finder depositumsbeløbet.
Rejsen venter! Vi sørger for at holde jer opdateret om eventuelle tidsændringer.

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Ankomst til San Francisco

I dag stiger du ombord på flyet og rejser til San Francisco med mellemlanding(er) undervejs. Eventyret er begyndt!

Ved ankomst til San Francisco anbefaler vi, at du tager en taxa eller en Uber til dit hotel.

San Francisco er en kompakt by, som er nem at udforske til fods eller med offentlig transport, og parkering er ofte dyrt. Derfor anbefaler vi, at du venter med at hente din lejebil, til du skal rejse videre fra San Francisco.

Inkluderet hotel
Hilton San Francisco Union Square 4
Hotelopgraderinger
The Clift Royal Sonesta Hotel 4
Kimpton Alton Fisherman's Wharf 4
Dag 2-3:

San Francisco

De næste dage er til fri disposition og kan bruges på at udforske nogle af San Francisco’s mange seværdigheder.

Et besøg i San Francisco er ikke fuldendt uden en tur til Fisherman’s Wharf ved byens nordlige havnefront. Her kan du nyde friskfanget fisk og skaldyr i alle afskygninger, og ved Pier 39 kan du opleve de dovne søløver, der ligger og soler sig på kajen. Det er også herfra, at bådene sejler ud til det berygtede fængsel Alcatraz.

San Francisco er en by, der er let at udforske til fods. Gå op ad Telegraph Hill og beløn dig selv med en storslået panoramaudsigt fra Coit Tower, før turen fortsætter ned ad den berømte, snoede Lombard Street. Kryds den ikoniske orange bro, Golden Gate Bridge – en af byens mest fotograferede og elskede seværdigheder. Broens karakteristiske farve, kendt som “International Orange”, blev valgt for at gøre den synlig i den ofte tætte tåge.

Når benene trænger til en pause, kan du hoppe på en af de charmerende sporvogne, og bliver du sulten undervejs, er udvalget stort. Udover fiskerestauranterne ved Fisherman’s Wharf kan du lade dig inspirere kulinarisk i Chinatown, Japantown og North Beach – et livligt kvarter præget af en stærk italiensk kulturarv.

Inkluderet hotel
Hilton San Francisco Union Square 4
Hotelopgraderinger
The Clift Royal Sonesta Hotel 4
Kimpton Alton Fisherman's Wharf 4
Tilkøbsture
San Francisco - Golden Gate Bay Cruise
Kulinarisk tur i Chinatown San Francisco
Napa & Sonoma vintur og smagning
Dag 4:

San Francisco - Monterey

I dag begynder kør-selv-ferien for alvor. Når du har hentet din lejebil, går turen sydpå langs en af verdens mest ikoniske og betagende kyststrækninger. Tag dig god tid undervejs – turen byder på masser af steder, hvor du kan stoppe og nyde den storslåede udsigt over Stillehavet.

Lige før du når Monterey, kan du gøre stop i den charmerende lille by Carmel-by-the-Sea, som er kendt for sine hyggelige gader, kunstgallerier og smukke strand, og når du kommer til Monterey, venter Cannery Row – den historiske havnegade, som tidligere husede byens sardinfabrikker, og som John Steinbeck udødeliggjorde i sin roman med samme navn. I dag summer området af liv som et pulserende turistcentrum med fiskerestauranter, butikker og det berømte Monterey Bay Aquarium.

Kørsel: 190 km – ca. 2 timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
Embassy Suites by Hilton Monterey Bay Seaside 3
Tilkøbsture
Hvalsafari i Monterey Bay
Dag 5:

Monterey - Santa Babara

Fortsæt turen langs den snoede og naturskønne Highway 1 fra Monterey mod Santa Barbara. Snart vil du forstå, hvorfor Highway 1 er en af de mest ikoniske kyststrækninger, når du kører gennem det rå og dramatiske Big Sur-område, hvor Santa Lucia-bjergene rejser sig på den ene side, mens det uendelige Stillehav strækker sig på den anden.

Et oplagt stop undervejs er kystbyen Pismo Beach, der – der som navnet antyder – byder på en flere kilometer lang, bred sandstrand. Hav badetøjet klar og snup en forfriskende dukkert, eller tag en afslappende gåtur på Pismo Pier, der strækker sig langt ud i havet og giver mulighed for at betragte de modige surfere helt tæt på.

Du overnatter i kystbyen Santa Barbara, der på grund af sin hyggelige sommerstemning ofte bliver kaldt Den Amerikanske Riviera.

Kørsel: 375 km – ca. 4 timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
Best Western Plus Santa Barbara 3
Dag 6:

Santa Barbara - Los Angeles

Forlad Santa Barbara og fortsæt sydpå mod Los Angeles. Undervejs passerer du Malibus berømte strande samt hyggelige Santa Monica, hvor du kan tage en rolig gåtur på strandpromenaden, som summer af liv med cyklister, løbere og gadeartister, besøge den ikoniske pier, som er en af USA’s ældste og den eneste tilbageværende med en forlystelsespark, eller bare nyde stemningen, før du kører det sidste stykke ind mod Los Angeles.

Når du ankommer til Los Angeles, checker du ind på hotellet og kan bruge aftenen, som du har lyst – måske med en afslappet middag i nabolaget, en tur ud for at mærke storbyens puls eller blot en rolig aften efter dagens køretur.

Foretrækker du at bo tæt på stranden i Santa Monica, er det muligt at opgradere til et strandnært hotel – se ”hotelopgraderinger”.

Kørsel: 145 km – ca. 1½ timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
The Garland 4
Hotelopgraderinger
Shore Hotel 4
Hilton Santa Monica Hotel & Suites 4
Andaz West Hollywood 4
Dag 7-8:

Los Angeles

De næste dage har du god tid til at opleve Los Angeles – drømmenes by, hvor alt fra strandliv og kultur til glamour og filmhistorie ligger side om side. Du bestemmer tempoet, og dagene kan formes præcis, som du har lyst.

Du kan starte med at udforske Venice Beach, hvor boardwalken summer af liv, og skateboarderne giver området sin helt særlige stemning. Eller du kan vælge at tage en rolig dag og slappe af på en af byens ikoniske strande – Santa Monica, Malibu eller Venice Beach – alt efter hvad du er i humør til.

Vil du opleve byens ikoniske sider, kan du tage op i Hollywood Hills og nyde udsigten til Hollywood‑skiltet, før du fortsætter til Hollywood Boulevard og Walk of Fame. Har du lyst til lidt glamour, kan du besøge Beverly Hills og Rodeo Drive.

Er du mere til kultur og arkitektur, er både The Getty Center og The Broad oplagte valg. Du kan også tage en tur til Griffith Observatory, hvor udsigten over Los Angeles er særlig smuk ved solnedgang. Når du trænger til storbystemning, byder Downtown LA på restauranter, små gallerier og det livlige Grand Central Market.

Los Angeles er en by med mange ansigter, så der er rig mulighed for at skræddersy dagene efter dine interesser.

Inkluderet hotel
The Garland 4
Hotelopgraderinger
Shore Hotel 4
Hilton Santa Monica Hotel & Suites 4
Andaz West Hollywood 4
Tilkøbsture
Warner Bros Studio Tour
Universal Studios Hollywood
Dag 9:

Los Angeles - Las Vegas

Fra Stillehavets kyster skifter landskabet til ørken, når turen i dag går til Nevada og den pulserende spilleby Las Vegas. Der venter flere timers kørsel, men ruten er overvejende ligeud, så der er god tid til at nyde Mojave-ørkenens åbne vidder og endeløse horisonter.

Undervejs når du Barstow, som er et oplagt stop for at strække benene og måske snuppe en saftig burger på den klassiske 50’er-diner Peggy Sue’s. Alternativt kan du gøre holdt ved spøgelsesbyen Calico Ghost Town eller tage en afstikker ud i Mojave-ørkenen med et besøg ved de imponerende Kelso Dunes.

Ved ankomst til Las Vegas checker du ind på hotellet og har resten af aftenen til at mærke byens særlige energi. Gå en tur langs de oplyste boulevarder, se de dansende springvang ved Bellagio eller nyd en god middag med udsigt over byen. Du kan også tage en drink i en rooftop‑bar og se lysene brede sig ud over ørkenen, eller blot sætte dig ved en af de mange udendørs terrasser og betragte livet, der aldrig står stille.

Kørsel: 445 km – ca. 4½ timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
Luxor Hotel and Casino 4
Dag 10:

Las Vegas

Las Vegas byder på et levende miks af neonbelyste boulevarder, ikoniske kasinoer og temahoteller inspireret af hele verden. Byen pulserer dag og nat med shows, musik og underholdning på hvert hjørne.

Start dagen med en rolig gåtur langs The Strip, hvor du kan opleve de imponerende temahoteller på tæt hold – fra de venetianske kanaler i The Venetian til de egyptiske pyramider ved Luxor. Undervejs kan du kigge ind i de enorme kasinoer, se kunstige vandfald og tematiske shoppinggader eller måske tage en gondoltur gennem “Venedig”.

Har du lyst til shopping, finder du både luksusbutikker og store outlets i nærheden. Du kan også besøge et af byens mange oplevelsescentre – fx det enorme High Roller‑pariserhjul, der giver en fantastisk udsigt over hele Las Vegas og ørkenen omkring.

Om eftermiddagen kan du tage en pause ved hotellets pool eller udforske Downtown Las Vegas, hvor Fremont Street byder på en helt anden stemning med live‑musik, street‑performere og den enorme LED‑himmel, der lyser hele gaden op.

Når aftenen nærmer sig, kan du vælge mellem et væld af shows – alt fra store musiknavne og tryllekunstnere til Cirque du Soleil’s spektakulære forestillinger. Afslut dagen med en god middag på en af byens mange restauranter, hvor alt fra streetfood til gourmetoplevelser er inden for rækkevidde.

Uanset om du er til glitter og glamour, god mad, shopping eller ren underholdning, er Las Vegas et sted, der overrasker og imponerer – hver eneste gang.

Inkluderet hotel
Luxor Hotel and Casino 4
Dag 11:

Las Vegas - Zion Nationalpark

Fra Las Vegas ligger nationalparkerne som perler på en snor, og de kommende dage byder på nogle af de største naturoplevelser i både Utah og Arizona. Vi anbefaler at købe et America the Beautiful Annual Pass, som giver adgang til alle de nationalparker, du skal besøge de kommende dage. Læs mere i vores rejseinfo.

I dag går turen mod Zion‑området, hvor landskabet gradvist skifter fra ørken til dramatiske klippeformationer og dybe kløfter. Afhængigt af hvornår du forlader Las Vegas, har du hele eftermiddagen til at udforske Zion National Park, som er en af USA’s mest ikoniske parker.

Zion Canyon er parkens absolutte højdepunkt. Her kan du vandre ind mellem de stejle klippevægge i The Narrows, prøve kræfter med den spektakulære rute Angels Landing, eller nyde de kortere og mere tilgængelige stier som Weeping Rock og Emerald Pools. Uanset hvilken rute du vælger, får du en enestående introduktion til Zions unikke landskab.

Efter en dag fyldt med naturoplevelser fortsætter du til St. George, hvor du overnatter – kun en halv times kørsel fra Zion og et ideelt udgangspunkt for næste dags eventyr.

Kørsel: 200 km – ca. 2 timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
Clarion Suites St George 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 12:

Zion Nationalpark - Bryce Canyon

I dag går rejsen dybere ind i Utah, hvor Bryce Canyon venter med sine majestætiske hoodoos – de karakteristiske røde klippesøjler, som erosion gennem millioner af år har formet til op til 30 meter høje spidser.

Inde i nationalparken kan du opleve nogle af de mest ikoniske udsigtspunkter i hele det amerikanske sydvesten. Ved Sunrise Point og Bryce Point strækker panoramaerne sig så langt øjet rækker over tusindvis af hoodoos i nuancer af orange, rød og hvid, mens stierne mellem klipperne indbyder til vandreture i det unikke landskab.

Efter en dag fyldt med naturoplevelser kører du til dit hotel i Bryce by. I sommermånederne kan du endda være heldig at opleve et ægte rodeoshow, hvor lokale cowboys og broncos giver et underholdende indblik i områdets traditioner.

Kørsel: 225 km – ca. 2½ timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
Best Western Plus Ruby's inn 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Dag 13:

Bryce Canyon - Lake Powell

Efter en nat i Bryce kan du starte dagen tidligt og opleve solopgangen fra Bryce Point. Når solen langsomt stiger op over klippekanten, forvandler lyset de røde hoodoos til et levende kalejdoskop af farver, der skifter fra dyb orange til gyldent rosa. Det er en af de mest magiske stunder i hele parken.

Herefter fortsætter du sydpå gennem Utah og passerer den charmerende westernby Kanab, der er kendt som kulisse for et utal af klassiske cowboyfilm. Byen er et hyggeligt sted at strække benene eller snuppe en kop kaffe, inden turen går videre mod Arizona.

Senere på dagen ankommer du til Page, hvor du kan opleve den imponerende Glen Canyon-dæmning og nyde udsigten over den storslåede Lake Powell med sit krystalklare blå vand. Lige uden for Page finder du også det ikoniske Horseshoe Bend, hvor Colorado-floden snor sig i en dramatisk hesteskoformet bue – et af de mest fotograferede steder i området.

Om eftermiddagen eller aftenen kan du slappe af på hotellet eller vælge at tage på en afslappende bådtur på Lake Powell – en fantastisk måde at opleve søens dramatiske klippeformationer og rolige stemning.

Kørsel: 240 km – ca. 2½-3 timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
Hyatt Place Page / Lake Powell 3
Morgenmad
Morgenmad. Ekskl. drikkevarer.
Tilkøbsture
Oplev Upper Antelope Canyon med guide
Dag 14:

Lake Powell - Grand Canyon

Området omkring Lake Powell byder på nogle af Arizonas mest fantastiske naturoplevelser. En af dem er Antelope Canyon, hvor sollyset skaber eventyrlige farvespil i de smalle klippesprækker. Vil du opleve Antelope Canyon, kræver det en guidet tur, da kløften ligger på Navajo-land og kun kan besøges med autoriserede guider – en investering, der absolut er det værd. Det er en magisk start på dagen at bevæge sig gennem de bølgende sandstensvægge, der skifter farve i takt med sollyset og skaber et næsten magisk lys. Bemærk at turen gennem Antelope Canyon er meget populær og derfor skal bestilles i god tid.

Du kan også køre til Wahweap Overlook, hvor du kan nyde den storslåede udsigt over Lake Powell og de dramatiske klippeformationer omkring søen.

Herefter fortsætter rejsen mod Grand Canyon, et af verdens mest storslåede naturvidundere og et af rejsens absolutte højdepunkter. På vejen kan du overveje at stoppe ved Little Colorado River Gorge Overlook og nyde den imponerende udsigt over kløften, der minder om en mini Grand Canyon.

Fremme ved Grand Canyon kan du bruge eftermiddagen på at gå langs kanten af kløften og nyde de dramatiske udsigter, der ændrer karakter i takt med lyset, og måske endda runde dagen af med solnedgangen over Grand Canyon – et syn, der bliver siddende længe efter.

Kørsel: 220 km – ca. 2½ timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
Red Feather Lodge 3
Dag 15:

Grand Canyon

Du har hele dagen til at udforske Grand Canyon, et af verdens største og mest spektakulære naturvidundere. Kløften strækker sig over 446 km i længden, er i gennemsnit 16 km bred og når imponerende dybder på op til 1.740 meter.

I den ikoniske nationalpark venter der et væld af oplevelser, og her findes vandreruter for enhver smag – gå eksempelvis ad den lette Rim Trail, som snor sig langs kanten med udsigt til de farverige klippeformationer, eller ad den historiske Bright Angel Trail, hvor du virkelig mærker kløftens dimensioner. Undervejs kan du gøre stop ved nogle af de mange udsigtspunkter, hvor panoramaerne på en klar dag kan strække sig op til 160 km.

Du kan også besøge Grand Canyon Visitor Center eller deltage i et ranger‑oplæg for at lære mere om områdets geologi og historie. Og ønsker du en helt unik oplevelse, kan du overveje en helikoptertur over Grand Canyon, hvor du får et uforglemmeligt fugleperspektiv over de enorme klippeformationer og den mægtige Colorado-flod.

Inkluderet hotel
Red Feather Lodge 3
Dag 16:

Grand Canyon - Las Vegas

I dag forlader du Grand Canyons storslåede landskaber og sætter kursen mod Las Vegas.

Turen går gennem Williams og Kingman, hjertet af den historiske Route 66, hvor du stadig kan mærke ånden fra det klassiske amerikanske roadtrip. Kingman er en af Arizonas små, skjulte perler – et sted hvor tiden synes at gå lidt langsommere, og hvor nostalgien lever i bedste velgående.

Senere på ruten møder du imponerende Hoover Dam, som er opkaldt efter præsident Herbert Hoover og spænder dramatisk over Colorado-floden, der markerer grænsen mellem Nevada og Arizona. Dæmningen, som er hele 221 meter høj og 379 meter lang, er et at USA's største ingeniørprojekter nogensinde og bygget i 1931-1936, hvor over 100 arbejdere mistede livet. I dag forsyner dæmningen store dele af Nevada, Arizona og det sydlige Californien med elektricitet.

Tilbage i Las Vegas har du resten af dagen fri til at slappe af på hotellet eller gå på opdagelse i byen. Køb de sidste souvenirs, lad dig opsluge af de glitrende lys, oplev et sidste show eller nyd en drink på en rooftop-bar med udsigt over byen.

Kørsel: 450 km – ca. 4½ timer ekskl. pauser.

Inkluderet hotel
Luxor Hotel and Casino 4
Dag 17:

Hjemrejsen begynder

Du spiser morgenmad på hotellet og efter nogle dejlige dage i USA går turen hjem til Danmark.

Du kører selv til lufthavnen i god tid, så du kan aflevere din lejebil inden, du flyver til Danmark med mellemlanding(er).

Dag 18:

Velkommen hjem

Velkommen hjem.

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • Måltider på turen som beskrevet i programmet
  • Børnerabatten gælder ved minimum 2 voksne
  • Dækket af Rejsegarantifonden
  • 16 nætters rundrejse
  • Fly inkl. bagage
  • Indkvartering som beskrevet i dagsprogrammet
  • Resort fees og turistskatter, som kan forudbetales
  • Rejsen gennemføres ved minimum 2 rejsende

Ikke inkluderet i rejsen

  • Resort fees og turistskatter, som betales på stedet
  • Tilkøb af udflugter
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Entré til nationalparker
  • ESTA
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
  • Sædereservation på fly
  • Billeje, bilforsikring og envejsgebyr
  • Brændstof og parkering
M
T
O
T
F
L
S
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Se grupperabat og fordele i tilbudet!
Få et uforpligtende tilbud med pris og rejseplan

Andre rejser til USA

  • 12 nætters rundrejse
  • USA's bedste badestrande
  • Solrige Miami
  • Ø-paradiset Key West
  • Natur og dyreliv i Everglades
  • Charmerende Naples og Clearwater
  • Shopping og forlystelsesparker i Orlando
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
12.995 kr.
Læs mere
  • 10 nætters rundrejse
  • New York
  • Niagara Falls
  • Amish-kultur
  • Historiske Gettysburg
  • Washington D.C.
  • Philadelphia
Inkluderet i prisen
  • 12 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
12.495 kr.
Læs mere
  • 13 nætters rundrejse
  • Charmerende San Franisco
  • Storslåede Yosemite
  • Kystbyerne Monterey og Pismo Beach
  • Pulserende Los Angeles
  • Solrige San Diego
Inkluderet i prisen
  • 15 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
14.995 kr.
Læs mere