Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Flot udsigt over grand canyon national park
Fra: 0 kr.
20 dage
Inkl. fly
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende

Kør-selv ferie USA's vestkyst med børn

Nyd solen og vandet langs den californiske kyst og gå på opdagelse i naturens undere. I vil komme til at opleve Yosemite, Death Valley og Grand Canyon nationalparker, der hver især vil give jer fantastiske naturoplevelser. I besøger blandt andet San Francisco, Las Vegas, San Diego og Anaheim/Los Angeles for oplevelser og forlystelser for alle aldre. 

 

Højdepunkter

  • Køreturen på Highway One – fra Los Angeles og hele vejen op til San Francisco kører I på det, der anses for at være en af de smukkeste ruter i USA.
  • San Francisco – byen med Golden Gate Bridge, Alcatraz og nationalparken Presidio
  • Yosemite Nationalpark – dramatisk landskab med lodrette bjergvægge, vandfald og skønne vandrestier
  • Death Valley – rå natur i Mojaveørkenen
  • Las Vegas – den elektriske kasinoby i Nevadas ørken.  
  • Grand Canyon – den store kløft, der er et af verdens største naturlige vidundere
  • San Diego – Sea World Adventure Park og smuk natur og spændende museer i Balboa Park 
  • Anaheim – Fantastiske forlystelser i Disneyland og Knott’s Berry Farm
  • Los Angeles – ”City of Angels”, Hollywood, Muscle Beach og Molen i Santa Monica
  • Drømmer du om en skræddersyet rejse til USA, laver vi gerne en unik rejseplan ud fra dine ønsker
     

Vil du gerne sætte dit eget præg på rejsen, så send os en forespørgsel og fortæl om dine ønsker til ændringer i kommentarfeltet. Det kan f.eks. være andre hoteller, oplevelser, flere/færre nætter eller ekstra stop på ruten. Så laver vi gerne et skræddersyet rejseforslag og tilbud på din kør-selv-ferie i USA.

USA

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Ankomst i San Francisco, Californien

I ankommer i San Francisco lufthavn, hvor jeres lejede bil står klar, og fortsætter til jeres hotel. San Francisco er blandt de smukkeste byer i USA, blandt andet på grund af dens placering i bugten og de stejle bakker, der giver mange smukke udsigter over byen og området. Byen vibrerer med kulturelle oplevelser, og er kendt for at have et åbent samfund med plads til alle. Derfor er den også et yndet rejsemål for turister i alle aldre. Den er kendt for sine sporvogne, sin smukke havnefront, Golden Gate Bridge, og for at have den største China Town uden for Kina.

Inkluderet hotel
Handlery Union Square Hotel 4
Dag 2:

 San Francisco, Californien

I dag skal I opleve essensen af San Francisco. Start eventuelt dagen med at hoppe på en sporvogn fra Fisherman’s Wharf, og nyd de mange særlige huse på vejen. Alcatraz, den lille ø i midten af San Francisco bugten, er en anden must-see attraktion. Den har gennem tiden fungeret som fyrtårn, siden huset en militær befæstning og til slut det berygtede fængsel indtil 1963. Tag en guidet tur, hvor der dykkes ned i de mange myter og fortællinger om ”The Rock”. I kan også bruge dagen i Golden Gate Park, der har mange oplevelser at byde på. Conservatory of Flowers og Japanese Tea Garden er værd at opleve, og parken har endda også sin egen flok af bøfler. Aftenens middag kan indtages i de mange restauranter San Francisco har at byde på. Hver bydel har sit eget særpræg og helt særlige stemning, om det er asiatisk i Chinatown eller skøn italiensk mad i North Beach.

Inkluderet hotel
Handlery Union Square Hotel 4
Dag 3:

San Francisco – Yosemite Nationalpark (308 km)

I kører fra summende San Francisco og mod Yosemite Nationalpark. Det der slår en som det helt særlige ved området, er kontrasten mellem den flade dal og de nærmest lodrette granitbjergvægge, der omkranser den.  De imponerende klippevægge El Capitan monolitten, Glacier Point og Half Dome tårner sig op over dalen, mens store vandfald løber ned over dem. Udover dalen består Yosemite også af et omfattende bjergområde med floder, enge og områder med store sequoia-træer. Der er rig mulighed for at udforske området med hjælp fra parken. I Yosemite Village kan I besøge turistcenteret, og blive klogere på området og de arrangementer der foregår der. Flere vandrestier har udgangspunkt ikke så langt fra turistcenteret. Kom nærmere på de imponerende vandfald, besøg Mirror Lake/Meadow in østdalen og oplev den berømte ”tunnel-view” udover Yosemite dalen fra Wawonatunnellen. Der er et bredt udvalg af forskellige aktiviteter I kan bruge dagen på – hvor meget I kan nå at lave og se, afhænger af hvilket tidspunkt I ankommer til parken på. Det I ikke når I dag, kan I sætte på programmet for i morgen, hvor I har en hel dag at bruge i parken.

Inkluderet hotel
The Pines Resort 3
Dag 4:

Yosemite Nationalpark, Californien

I dag har I hele dagen til at udforske mere af Yosemite. Der er blandt andet et sjovt og spændende program med ranger-guide for alle aldre. I finder hurtigt ud af hvorfor Yosemite er på UNESCOs verdensarvliste – der er mulighed for mange målløse øjeblikke, når I udforsker parkens fantastiske skønhed.

Inkluderet hotel
The Pines Resort 3
Dag 5:

Yosemite Nationalpark – Death Valley Nationalpark – Las Vegas, Nevada (709 km)

I kører fra Yosemite-området og fortsætter mod delstaten Nevada. I dag bliver en lang dag, så en tidlig start er en god ide. Vi kan anbefale, at I på vejen gør holdt ved Death Valley Nationalpark. Death Valley er en del af den sydcaliforniske Mojaveørken og er med sine 86 m under havets overflade, det laveste punkt på den vestlige halvkugle. Naturen er rå, og bjergarterne i området er 1,7 milliarder år gamle. Turistcenteret ligger ved Furnace Creek, og er et godt udgangspunkt, hvis I har lyst til at udforske parken. Fortsæt mod Las Vegas, hvor I har to overnatninger. Las Vegas har noget til enhver smag: Fra de mest spektakulære liveshows til spændingen på kasinoerne – denne by sover aldrig. Brug eventuelt aftenen på, at gå en tur ned ad Las Vegas Boulevard – også kendt som ”The Strip” – for at få en forsmag på hvad denne fantastiske by har at byde på.

Inkluderet hotel
Westgate Flamingo Bay Resort 3
Dag 6:

Las Vegas, Nevada

Dagen skal bruges på at udforske denne elektriske by. Hvert hotel og kasino i Las Vegas, har sit eget tema og ganske fantastiske udstillinger, der er værd at opleve. Tag op i Stratosphere Tower, der med sine 350 meter giver jer en fantastisk 360 graders udsigt over området. Der er flere muligheder for at spise eller nyde en cocktail, mens I nyder udsigten. Har I brug for at give jer selv en adrenalinoplevelse, kan I mærke suset i maven med et sky-jump, eller i en af de mange forlystelser øverst oppe, blandt andet frit-fald tårnet. I kan også besøge de berømte hoteller Ceasar’s Palace, The Venetian og Paris for lidt luksuriøs shopping. Er I mere til at gøre en god handel, kan I køre til et af de store outlet-varehuse, der har designermærker til discountpriser. Hvad end I gør, må I ikke gå glip af det store springvandsshow foran Bellagio Hotel. Kombinationen af vandshow, musik og lys er en enestående oplevelse. Ønsker I at se en anden side af Las Vegas, kan I besøge den historiske gade, Fremont Street. Her finder I butikker, restauranter og kasinoer – alt sammen under myriader af lys, der hænger fra baldakinen over jer, og skaber et spektakulært lysshow.

Inkluderet hotel
Westgate Flamingo Bay Resort 3
Dag 7:

Las Vegas – Flagstaff, Arizona (402 km)

Nyd så meget af dagen I kan i Las Vegas, inden I kører mod den mere rolige by Flagstaff om eftermiddagen. Den lille college-by anses som et af de mest attraktive steder at bo i hele det sydvestlige USA. Byen er et fantastisk udgangspunkt for de, der ønsker at opleve Grand Canyon og Oak Creek Canyon områderne. Den historiske downtown giver jer mange muligheder at vælge imellem, når aftensmaden skal indtages. Det bliver vigtigt med en god nats søvn, så I kan komme tidligt op, og få det meste ud af morgendagens oplevelser i Grand Canyon nationalpark.

Inkluderet hotel
Embassy Suites by Hilton Flagstaff 3
Dag 8:

Flagstaff – Grand Canyon – Flagstaff, Arizona (284 km)

I kører mod Grand Canyon, der er regnes for at være et af verdens største naturlige vidundere. Kløften er skabt af Coloradofloden og imponerer med sin størrelse. Den sydlige kant har flere udsigtspunkter man kan køre til i bil, eller komme til i en af shuttlebusserne der kører i området. Der er flere vandrestier langs kanten af kløften – nogle af dem er brolagte. Besøg Bright Angel Lodge, der har et udsigtspunkt over det spektakulære område. Lodgen er et historisk landmærke for området, og her er både restaurant, udstillinger og helt fantastiske udsigter. Det er også her I kan tage med på guidede vandreture, og blive klogere på området ved at tage en snak med en ranger. Er I i humør til eventyr, går der flere vandrestier ned i selve kløften til floden, eller I kan tage turen derned på mulddyrryg. En klassisk river rafting er også en fantastisk måde at opleve kløften og floden på. Efter en fantastisk dag, returnerer I til Flaggstaff for at overnatte.

Inkluderet hotel
Embassy Suites by Hilton Flagstaff 3
Dag 9:

Flagstaff – Oak Creek Canyon – Phoenix, Arizona (234 km)

Fra Flagstaff kører I den smukke tur gennem Oak Creek Canyon. Oplev den naturskabte vandrutchebane Sliding Rock, hvor besøgende kan rutche ned ad den glatte klippeoverflade og ned i floden. Gør holdt ved Bell Rock og Cathedral Rock, der er store røde sandstensformationer der tårner sig op omkring byen Sedona – der er mulighed for at få fantastiske billeder her. Sedona er kendt for et stærkt kunstnerisk fællesskab, eklektiske butikker, kunstgallerier og fantastiske spisesteder. Fortsæt mod Phoenix, hvor I overnatter.

Inkluderet hotel
Embassy Suites Phoenix 4
Dag 10:

Phoenix, Arizona

Phoenix er en af USA's nyeste og hurtigstvoksende byer. Den kaldes populært ”Valley of the Sun” på grund af de gennemsnitlige 300 solskinsdage om året. I kan dase ved poolen, hvis I da ikke er ude at se de nærliggende seværdigheder. Som det populpære ferie-resort byen nu er, kan man finde utallige hyggelige kaffesteder, restauranter, underholdning og shoppingsteder for alle aldre.

Inkluderet hotel
Embassy Suites Phoenix 4
Dag 11:

Phoenix – San Diego, Californien (570 km)

I kører fra Phoenix og fortsætter vestpå mod San Diego. Byen er hjemsted for Balboa Park, Amerikas største kulturpark, der ligger inde midt i centrum. Parken har mere end 16 museer I kan opleve samt teater og musik. Se kunstskatte fra hele verden, fossiler fra nære og fjerne eksotiske dyr, udstillinger om luftfart og sport eller oldtidsmumier. Nyd de smukke haver eller San Diego Zoo, der også er placeret her. Vandrestien Florida Canyon, er en cirka 3 kilometer lang rute, som er en skøn måde at opleve parken på. I kan også opleve de kødædende planter i den botaniske bygning og nyde synet af de mange vandfald rundt omkring i parken. 

Inkluderet hotel
Bahia Resort Hotel 3
Dag 12:

San Diego, Californien

I dag kan I besøge SeaWorld Adventure Park San Diego. Parken er i verdensklasse på grund af de spektakulære forlystelser og attraktioner. Tag på river rafting i forlystelsen ”Shipwreck Rapids”, se søkøer, isbjørne og delfiner. Der er mulighed for at se shows med spækhuggere, delfiner og søløver, og endda komme med bagom det hele på guidede ture. I San Diego Zoo, kan i opleve mere end 3.888 dyr fordelt på 800 forskellige arter og mere end 6500 forskellige plantearter. San Diego Zoo er berømte for at skabe habitater, der, så meget som overhovedet muligt, minder om de enkelte dyrs naturlige omgivelser. Det kan blandt ander ses i områderne Tiger River, Gorilla Tropics, Sun Bear Forest, Polar Bear Plunge og Ituri Forest.

Inkluderet hotel
Bahia Resort Hotel 3
Dag 13:

San Diego – Anaheim, Californien (154 km)

I fortsætter jeres rejse mod Anaheim. Området er kendt for de mange forlystelsesparker, attraktioner og aktiviteter, der henvender sig til alle aldersgrupper. I kan vælge at udforske nye magiske verdener, gå på opdagelse i enorme filmkulisser eller komme helt tæt på vilde dyr. Besøg ”Det gladeste sted på jorden” Walt Disney’s Disneyland, hjemsted for alles favorittegnefilmsfiguerer og ikke mindst Minnie og Micky Mouse. Parken består af to dele: Disneyland Park, et fortryllende fantasirige og California Adventure Park, der fejrer ”The Golden State”, Californien, fra Hollywood til de klassiske moler der pynter kysten. Om aftenen kan I shoppe og spise i Downtown Disney. 

Inkluderet hotel
Clarion Hotel Anaheim Resort 3
Dag 14:

Anaheim, Californien

I dag kan I besøge Knott’s Berry Farm, der har mere end 165 forlystelser, shows og atraktioner. Det er et perfekt sted til familie-tid. Der er fem forskellige områder, hver med sit eget tema – Knott’s har noget for alle. Prøv den berømte Silver Bullet, der blandt andet har et drop på 33 meter og en tophastighed på 89km/t, eller Sierra Sidewinder der giver både sug i maven og fantastiske udsigter. I kan også prøve noget helt andet, og besøge parkens Old West Ghost Town og nyde en kølig sarsaparilla, eller besøge Camp Snoopy, hjemsted for Snoopy og Radiserne. I kan også tage på stranden for at kigge efter hvaler og delfiner, eller tag på en Orange County strandtur, hvor I også oplever dyrelivet i området. Hvis I er mere til naturlivet, så er der masser af muligheder for smukke vandreture i området.

Inkluderet hotel
Clarion Hotel Anaheim Resort 3
Dag 15:

Anaheim – Los Angeles, Californien (44 km)

Kør fra Anaheim og mod Los Angeles, ”City of Angels”. Los Angeles er hjemsted for filmstjerner og kendt for det ikoniske Hollywood skilt. Byen er USA's underholdningsmetropol og er et overflødighedshorn af happenings og kulturoplevelser. Hele byen er sammensat af flere forskellige regioner, hver med deres egne særlige fællesskaber og sanseindtryk. Gå en tur ned ad Walk of Fame og se de lyserøde stjerner samt fod- og håndaftryk fra de mere end 200 amerikanske film- og musikstjerner. I kan også køre en tur gennem Beverly Hills – USA's mest berømte boligkvarter – og se de mange eksklusive hjem.

Inkluderet hotel
Carmel by The Sea 3
Dag 16:

Los Angeles – Cambria, Californien (376 km)

Efter morgenmaden kører I fra Los Angeles og mod den berømte californiske kyst og byen Cambria, for at komme lidt ned i tempo. Byen, der ligger langs med den smukke Highway One, er perfekt placeret tæt på San Simeon og San Luis Obispos attraktioner. Cambria startede som en fiskerby og mineby for kviksølv, og blev senere kendt for eksport af mælkeprodukter og tømmer. I dag tiltrækker de grønne bakker og den rustikke kystlinje de, der søger ro og genopladning.

Inkluderet hotel
Cambria Pines Lodge 3
Dag 17:

Cambria, Californien

Området er kendt for de mange udendørs og naturbaseret aktiviteter. Her kan man vandre året rundt, samt cykle, surfe, fiske og gå på opdagelse blandt de små tidevandsbassiner. Bowling, tennis, picnics og en stor offentlig swimming pool gør pakken komplet. San Simeon, som ligger i nærheden, er hjemsted for Hearst Castle. En 56 værelses mega-villa, der ligger på toppen af en bakke med udsigt over Stillehavet. Den er et must-see, hvis man er i området.

Inkluderet hotel
Cambria Pines Lodge 3
Dag 18:

Cambria – Monterey, Californien (166 km)

I kører fra Cambria og mod den charmerende by Monterey. Dagen bruges i Monterey, der blev grundlagt i 1770 som en af de første Europæiske forposter på vestkysten. De mange bygninger fra den tidlige amerikanske kolonitid står stadig som vidne om byens oprindelse. Byen blev kendt som sardinhovedstaden, efter det første sardinpakkeri åbnede i 1900. I dag står de gamle fabrikker stadig, men er lavet om til hyggelige restauranter og små butikker. Området, der også hedder ”Cannery Row”, blev berømt på grund af forfatteren John Steinbeck, og er et enormt hyggeligt sted at udforske. Stranden i Monterey er et fantastisk sted at kigge efter hvaler, og der er mulighed for at komme tættere på, ved at booke en tur hos et af de lokale bureauer.

Inkluderet hotel
Embassy Suites Monterey Bay 3
Dag 19:

Monterey – San Francisco International Airport, Californien (163 km)

I dag kører I fra Montery mod lufthavnen i San Francisco og påbegynder rejsen hjem mod Danmark.

Dag 20:

Ankomst i Danmark

Velkommen hjem fra en fantastisk rejse!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • Fly og indkvartering som beskrevet i programmet
  • Billeje af standard familiebil
  • Discovery Guide - køreprogram

Ikke inkluderet i rejsen

  • Måltider
  • Parkeringsafgifter
  • Indgang til Nationalparkerne
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
M
T
O
T
F
L
S
Gratis, uforpligtende og hurtigt!

Andre rejser til USA

  • Grand Canyon
  • Historieoplevelser på landevejen
  • Storslået natur og spændende storbyer
  • Kom tæt på indianerkultur og autentisk 50’er nostalgi
Inkluderet i prisen
  • 17 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
0 kr.
Læs mere
  • USAs bedste badestrande
  • Orlando
  • Key West
  • Alligator-safari i Everglades National Park
  • Universal Studios og Universal Islands of Adventure
  • Disney’s Animal Kingdom
  • Kennedy Space Center
Inkluderet i prisen
  • 10 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
0 kr.
Læs mere