Få et spændende indblik i Japans madkultur, og lær at lave sushi som en ægte japansk sushi-kok.
Under kyndig vejledning fra en erfaren instruktør lærer du at lave autentisk sushi fra bunden – fra tilberedning af den perfekte sushi-ris til valg af ingredienser og traditionelle teknikker. Efter kurset kan du selvfølgelig nyde den sushi, du selv har lavet.
En sjov og lærerig oplevelse, der er velegnet til begyndere og giver dig en smagfuld introduktion til det japanske køkken.
Læs mere
Glæd dig til en dag fyldt med historiske og kulturelle oplevelser i og omkring Hiroshima.
Du møder din guide nær Hiroshima Station. Herfra fortsætter turen med tog og færge til den hellige og stemningsfulde ø Miyajima.
Øen er kendt for en af Japans mest ikoniske røde torii-port, Itsukushima-helligdommen, som ved højvande synes at svæve ude i havet. Her kan du også opleve de fredelige sika-hjorte, som bevæger sig frit rundt mellem templer og på stierne. Der vil være tid til at gå igennem Omotesando Shopping Street, som ligger tæt på Itsukushima-helligdommen. Denne 350 meter lange gade er fyldt med caféer, restauranter og boder, der tilbyder lokale specialiteter som østers, grillet ål (anago) og de berømte Momiji Manju-kager - perfekt at nyde sammen med en forfriskende Hiroshima Lemon Soda.
Tilbage på fastlandet får du tid til at besøge Hiroshima Peace Memorial Park – et smukt og fredfyldt område trods den tragiske historie. Her oplever du blandt andet Atomic Bomb Dome, som er på UNESCOs verdensarvsliste, og Peace Memorial Museum, som giver et stærkt og indsigtsfuldt indblik i begivenhederne.
Turen varer cirka 8 timer og inkluderer transport til og fra Miyajima, engelsktalende guide samt entréer.
Læs mere
På denne eftermiddagstur går turen til Nara, Japans første permanente hovedstad. Byen var engang et vigtigt centrum for landets politik og kultur, og flere af dens historiske monumenter er i dag optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Den stemningsfulde by er især kendt for sine imponerende buddhastatuer, historiske helligdomme, skovområder og fritgående sikahjorte.
Du mødes med din guide centralt i Osaka, som tager dig med til Kyoto, hvor turen officelt starter fra. Herfra kører bussen til Nara, en tur på cirka en time.
Første stop er Kasuga Taisha-helligdommen, der er berømt for sine mange bronze- og stenlanterner, som skaber en helt særlig stemning omkring helligdommen. Herefter besøger du Todai-ji, et imponerende tempelkompleks fra 700-tallet og et af Naras store vartegn. Her finder du Daibutsu – en over 15 meter høj bronzestatue af Buddha – i en af verdens største træbygninger.
Midt i byen finder man Nara Park, et stort grønt område med damme, stier og templer. Her du møder de venlige og fritgående sika-hjorte, som området er kendt for. Hjortene anses historisk som guddommelige budbringere og er i dag en af byens største attraktioner – og de er især glade for de lokale “shika senbei” (hjortekiks).
Der vil være tid til at opleve selve byen, som man nemt kan gå til fods i sit eget tempo mellem seværdighederne, og smage lidt på området lokale specialiteter eller købe lidt sourvinirs.
Efter en begivenhedsrig eftermiddag hopper du på toget i Nara som kører dig til Osaka Namba Station, hvor du ankommer først på aftenen. Herfra finder du selv tilbage til dit hotel.
Læs mere