>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Meliá Internacional Varadero

Drømmer du om en luksuriøs all inclusive-ferie ved en af verdens bedste strande? Så er du kommet til det helt rette sted.

Meliá Internacional Varadero er et lækkert, 5-stjernet hotel beliggende direkte ved den vidunderlige, lavvandede sandstrand. Her har hotellet sit eget hyggelige område med palmer, hængekøjer og solsenge samt en bar, hvor du kan købe kolde drikkevarer og snacks i løbet af dagen. Der er også mulighed for at leje pedalbåde, windsurfe eller prøve at sejle med katamaran.

På hotellet findes desuden hele seks dejlige swimmingpools, herunder en pool, som er forbeholdt voksne, samt en lavvandet børnepool. For familiens mindste er der desuden en lille legeplads og en børneklub, som arrangerer sjove aktiviteter i løbet af dagen.

Vil du gerne holde dig i gang på ferien, er der rig mulighed for at få pulsen op i hotellets træningsrum eller på tennisbanen, og blot 5 km fra hotellet ligger Varadero Golf Club, hvor du som gæst på Meliá Internacional Varadero får rabat på green fee.

Trænger du derimod til ren afslapning, kan du forkæle dig selv med en afslappende spabehandling eller massage i spaafdelingen, som ligger på 11. etage og har en skøn swimmingpool med udsigt over den lange sandstrand.

På Meliá Internacional Varadero bor du i pæne og lyse værelser med seng, sofa, eget badeværelse med bruser eller badekar samt en dejlig balkon med udsigt til hotellets have. Alle værelser har desuden minibar, aircondition, tv, wi-fi og mulighed for at lave kaffe/te.

Det er muligt at opgradere til havudsigt mod ekstra betaling.

Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.

Dobbeltværelse m. all inclusive fra
315 DKK
Dobbeltværelse m. havudsigt og all inclusive fra
575 DKK
Prisen er per person per nat ved opgradering i forhold til standard, som fremgår af dagsprogrammet.