Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Cresta Grande Cape Town

På Cresta Grande får du en fantastisk beliggenhed i gåafstand til V&A Waterfront, pæne værelser, swimmingpool og gode restauranter.

Cresta Grande Cape Town

Sydafrika
Cresta Grande er et lækkert, 4-stjernet hotel, som ligger i hjertet af Cape Town i gåafstand til V&A Waterfront – Cape Towns mest populære shopping-område, som byder på et væld af spændende butikker og restauranter.
 
Hotellet er et perfekt udgangspunkt for at udforske den pulserende storby med museer, markeder og turistattraktioner som Table Mountain Nationalpark, Lion’s Head, Clifton Beach, Bo-Kaap og Kirstenbosch Gardens.
 
På Cresta Grande kan du starte dagen ved den lækre morgenmadsbuffet, inden du tager på opdagelse i Cape Town, og efter en oplevelsesrig dag kan du få pulsen op i træningsrummet eller tage en afslappende dukkert i hotellets swimmingpool, inden du nyder en kold øl eller en cocktail i en af hotellets barer.
 
Alle 242 værelser på Cresta Grande har udsigt over byen, Taffelbjerget eller Lion’s Head og er pænt og moderne indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, aircondition, tv, minibar, wi-fi og badeværelse med bruser og/eller badekar. For familier findes der familieværelser med plads til to voksne og to børn.