>
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Royal Island Resort & Spa

  • Vælg afrejsedato
    = Laveste pris = Mellemste pris = Højeste pris

Royal Island Resort & Spa

Snorkling

Royal Island Resort & Spa er et vaskeægte ø-paradis. Her kan du slappe af ved det vidunderlige poolområde, begrave tæerne i det kridhvide strandsand, snorkle med farverige fisk ved det fantastiske husrev eller forkæle dig selv med en afslappende massage. Her får du noget af det allerbedste, Maldiverne har at byde på.

Resortet ligger på en privat ø i Baa-atollen, og turen hertil foregår først med indenrigsfly og dernæst med speedbåd.

 

Snorkling og dykning i verdensklasse

Omgivet af krystalklart vand fyldt med farverige fisk er Royal Island Resort & Spa det perfekte sted at udforske det fascinerende undervandsliv, som Maldiverne er så kendt for.

Resortet har et fantastisk husrev og rig mulighed for at snorkle i den rolige lagune ud for stranden. Her kan du opleve farverige koralrev, rolige skildpadder, fredelige sorttippede revhajer, papegøjefisk, farvestrålende kirurgfisk og, især i perioden maj til december, gigantiske djævlerokker. Det er også muligt at tage på snorkeltur til nærliggende laguner, hvor du kan opleve endnu mere af det unikke marineliv.

I Baa-atollen findes desuden adskillige spændende dykkerspots, herunder det verdensberømte UNESCO biosfærereservat Hanifura Bay, hvor du kan svømme langs farverige koralrev og komme helt tæt på de mange havdyr. Du kan blandt andet være heldig at opleve grå revhajer, nursehajer, barracudaer, tun, pilrokker, napoleonsfisk, muræner, dragefisk, skorpionfisk og skildpadder.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren dykker, tilbyder det PADI-certificerede dykkercenter et væld af ekskursioner og kurser, der passer til netop dit niveau. Det er også muligt at tage dykkercertifikat på resortet.

 

Aktiviteter og udflugter

Den kridhvide sandstrand og det krystalklare vand er, som på mange andre maldiviske øer, hovedattraktionen, men Royal Island Resort & Spa har også et vidunderligt, laguneagtigt poolområde lige ved stranden med liggestole, poolbar og en separat, lavvandet børnepool. Her kan både børn og voksne få timer til at gå med afslapning, svømmeture og leg i vandet.

Resortets vandsportscenter tilbyder desuden et væld af sjove vandsportsaktiviteter. Du kan for eksempel udforske den rolige lagune på SUP-board eller i kajak, prøve kræfter med windsurfing, sejle en tur i katamaran eller kaste dig ud i bølgerne med surfbræt eller bodyboard. Skal der virkelig fart på, kan du prøve aktiviteter som vandski, fun-tube, jetblade, sea-bob, vandscooter eller parasailing.

Trænger du til en pause fra strand og pool, er det muligt at spille badminton, tennis, beachvolley eller bordtennis. Resortet har også et træningsrum, hvor du kan få pulsen op, samt en lille smykkebutik og en souvenirbutik, hvor du kan få stillet shoppelysten.

Royal Island Resort & Spa har også en vidunderlig, frodig have samt en luksuriøs spaafdeling med spabad, dampbad og mulighed for at forkæle dig selv med et bredt udvalg af afslappende spabehandlinger.

Vil du opleve endnu mere af vidunderlige Maldiverne, tilbyder resortet et bredt udvalg af udflugter, for eksempel dybhavsfiskeri, natfiskeri, sunset cruise, snorkelture samt ø-hop til lokale eller ubeboede paradisøer. Udvalget af udflugter varierer og oplyses på resortet.

 

Restauranter og barer

På Royal Island Resort & Spa er der rig mulighed for at forkæle smagsløgene, mens du nyder den vidunderlige udsigt over det endeløse Indiske Ocean. Resortet har to restauranter – en buffetrestaurant, som byder på en overdådig buffet med retter fra hele verden, og en hyggelig a la carte-restaurant, som serverer lækre, lokale specialiteter, grillet kød samt masser af friskfanget fisk og skaldyr.

Der er også flere barer, herunder en poolbar, som byder på lette retter og kolde drikkevarer i løbet af dagen, samt afslappede Boli Bar, hvor du kan nyde et glas vin eller en farvestrålende cocktail før aftensmaden. Der arrangeres jævnligt aftenunderholdning og livemusik på resortet, og der er også en pub, hvor du kan spille pool, synge karaoke og danse natten lang.

Dit ophold på Royal Island Resort & Spa er som udgangspunkt med halvpension, hvor morgenmad og aftensmad fra buffet er inkluderet. Det er muligt at opgradere til helpension eller all inclusive, hvilket for de fleste godt kan betale sig, da mad og drikkevarer er dyrt på Maldiverne.

Sådan bor du:

På Royal Island Resort & Spa bor du i skønne, fritstående villaer med aircondition, minibar og wi-fi. Alle villaer har desuden en dejlig terrasse, hvor du kan nyde udsigten over det smukke Indiske Ocean.

rooms-loading-img
Indlæser værelsestyper...
Maldiverne
Priser & booking
rooms-loading-img
Indlæser priser...

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • Ophold i valgt værelsestype
  • Valgte måltider
  • Fly inkl. bagage
  • Transfer med vandflyver til/fra lufthavnen
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i rejsen

  • Måltider og drikkevarer udover de valgte
  • Personlige udgifter og tilkøb af ekstra udflugter
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Lokale skatter og afgifter
PRISER & BOOKING Gratis og uforpligtende