Sådan bestiller du en rejse
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Denne safarirejse til Sydafrika er ideel for dig, som drømmer om fantastiske safarioplevelser, tid til afslapning og eksotisk luksus.
På safarirejsen bor du på Lamai Safari Lodges, som er danskejet, men har lokalt personale, og som består af flere mindre lodges og hytter, som alle har samme høje standard og ligger i dyrerige områder. Her får du autentisk, sydafrikansk stemning med et strejf af dansk hygge i helt fantastiske omgivelser.
Resortet har sit eget, private ”Big Five”-område, som breder sig over 10.000 ha. og er i åben forbindelse med Kruger Nationalpark. Det er her, alle game drives foregår, og du kan blandt andet være heldig at opleve de legendariske "Big Five": elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard.
Rejsen afsluttes med en afslappende badeferie ved eksotiske Zanzibars kridhvide sandstrande.
Højdepunkter
Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.
Vær opmærksom på, at der kan være meget regn på Zanzibar i april og maj. Du kan sagtens rejse i denne periode, men vi anbefaler, at du læser mere om vejret i Sydafrika her og på Zanzibar her.
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Du flyver fra Danmark til Sydafrika med mellemlanding(er) undervejs.
Ankommer du allerede samme aften, overnatter du på et hotel nær lufthavnen, så du er frisk og veludhvilet, når eventyret for alvor begynder i morgen.
Du ankommer til Johannesburg lufthavn, hvor chaufføren tager imod dig.
Er du ankommet dagen før, følges du med eventuelle andre gæster, som ankommer i dag.
Du kører ud af Johannesburg og op gennem den yderste del af Drakensbjergene og mod det populære low weld område, hvor Lamai Safari Lodges er placeret. Det tager 6-7 timer at køre til lodgen i Kruger, inklusiv et par stop undervejs, hvor du kan strække benene og samtidig har mulighed for at se lidt af det smukke land, du er kommet til.
Det er også muligt, mod et tillæg, at flyve fra Johannesburg til Kruger-området.
Du står tidligt op og starter dagen med en stemningsfuld morgen game drive.
Dyresporene efter nattens aktiviteter er stadig friske, og du bliver kørt ud i området, hvor du blandt andet har mulighed for at opleve ”The Big Five” (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) samt andre ikoniske, afrikanske dyr såsom giraffer, zebraer, kuduer, vortesvin og impalaer.
Undervejs gøres holdt ved et smukt udsigtspunkt, hvor du kan nyde en kop kaffe/te og den sydafrikanske, kikse-lignende delikatesse rusk, mens du bliver varmet af solens første stråler.
Herefter kører du tilbage og spiser morgenmad på lodgen, hvorefter der er tid til at slappe af ved poolen eller ved et af de små udsigtssteder/terrasser, der har udsigt til de vilde dyr.
Om eftermiddagen tager du på endnu en game drive og får endnu flere spændende dyreoplevelser, inden der er tid til hygge og afslapning på lodgen, indtil middagen serveres.
I dag går turen gennem en stor del af "Big Five"-området ned til Oliphant River, hvor du har mulighed for at opleve blandt andet flodheste, krokodiller og elefanter, som bader langs floden.
Undervejs på turen holder du pause i bushen og spiser din medbragte morgenmad – en hyggelig og helt særlig oplevelse.
Efter en oplevelsesrig game drive vender du tilbage til lodgen, hvor du har eftermiddagen på egen hånd med mulighed for at slappe af på lodgen, tage en dukkert i poolen eller tilkøbe en ekstra game drive, en tur på ATV eller en village walk, hvor du får et unikt indblik i livet i en sydafrikansk landsby.
Du starter dagen med et tidligt morgen game drive i Big Five-området, hvor du endnu engang får mulighed for at få fantastiske dyreoplevelser.
Herefter spiser du morgenmad på lodgen og har god tid til at nyde dagen og omgivelserne.
Ud på eftermiddagen kører du på endnu et game drive og slutter af på et af de højeste punkter i reservatet med en fantastisk udsigt over bushen. Her kan du nyde et glas mousserende vin og en snack, mens solen går ned over bjergene.
Hvis vejret tillader det, serveres middagen også i bushen, og ellers er den klar, når du kommer tilbage til lodgen.
På turen tilbage kører guiden med spotlight og finder øjne i natten. Hvis du er heldig, kan du spotte løver på udkig efter bytte, elefanter, der trætte efter dagens indtag står og halvsover mellem træerne, eller hyæner, der nysgerrigt kommer helt tæt på bilen.
Dagen er til fri disposition med mulighed for at slappe af på lodgen, nyde en dag ved poolen eller bestille ekstra aktiviteter og få endnu flere oplevelser.
Udbuddet af aktiviteter kan variere, men kan eksempelvis være:
Det er blevet tid til at tage afsked med det fantastiske dyreliv ved Lamai Safari Lodges.
Chaufføren kører dig til Hoedspruit, hvorfra du flyver direkte til Johannesburg. Her overnatter du på et hotel i nærheden af lufthavnen, så du er klar til at rejse videre til vidunderlige Zanzibar i morgen.
Ved ankomst til lufthavnen i Johannesburg finder du nemt hotellets shuttlebus, som kører direkte fra lufthavnen til hotellet.
Det er blevet tid til at takke Sydafrika for de mange gode oplevelser og køre til lufthavnen i Johannesburg.
Flyturen fra Johannesburg til Zanzibar inkluderer et mellemstop undervejs. Når du ankommer til Zanzibar, bliver du hentet af en chauffør, som kører dig til dit hotel.
Har du tilkøbt helpension eller all inclusive på badeferien, gælder dette først ved ankomst til hotellet på Zanzibar.
De sidste dage af rejsen vil blive brugt på denne paradisø, hvor selvforkælelse er nøgleordet. Nyd badeferien på hotellet. Das på de drømmelignende strande med hvidt sand, krystalklart vand og grønne palmetræer. Sug solens stråler til dig ved poolområdet, eller find skygge ved palmetræerne.
Risikoen for at blive for magelig og gro fast til en strandstol er reel. Derfor kan det anbefales at benytte sig af vandsportsaktiviteterne på stedet. Her kan du få et sug i maven og adrenalin i kroppen.
Zanzibars kyst er perfekt til dykning og snorkling, grundet koralrev og de smukke farverige fisk.
Ønskes flere nætter på Zanzibar, er dette også muligt.
Chaufføren henter dig på hotellet og kører til lufthavnen i god tid, inden flyet går hjem til Danmark.
Velkommen hjem fra en uforglemmelig rejse til Sydafrika og Zanzibar!