White water rafting gennem junglen på den hellige Ayung-flod er en uforglemmelig oplevelse!
Du bliver hentet på hotellet og kørt til startpunktet for rafting-turen. Her modtager du grundige instruktioner og får udleveret redningsvest, paddel og hjelm.
Herefter starter den cirka to timer lange rafting-tur, som tager dig gennem junglen forbi små landsbyer, betagende natur og smukke vandfald.
Efter rafting-turen er der tid til at skifte tøj, inden en lækker frokost serveres. Denne er inkluderet i prisen.
Herefter bliver du kørt tilbage til hotellet.
Praktisk info
Turen er velegnet for alle i normal fysisk form, og børn over 5 år er velkomne.
Der kan foruden guiden være op til fem personer i hver båd.
På båden findes en vandtæt pose/taske, hvor du kan opbevare de ting, som ikke må blive våde.
Husk:
- Sko eller sandaler, som må blive våde
- Tørt tøj
- Lommepenge til drikkevarer og drikkepenge