Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Seafari til Cayo Iguana

Seafari til Cayo Iguana

Cuba

Tag med på havsafari og oplev leguaner på nært hold på Cayo Iguana. Du sejler derud i katamaran eller sejlbåd, og på turen gennem det Caribiske Hav vil du kunne se bugten, havnen og fiskerlandsbyen Casilda.
 
Ved koralrevet er der mulighed for at snorkle og opleve det fascinerende undervandsliv. Der er snorkleudstyr ombord på båden, og brugen af dette er inkluderet i prisen.
 
Båden har ligeledes en åben bar, hvor du kan få serveret lækre, smagfulde drinks på turen, ligesom der vil blive serveret frokost ombord.
 
Ved ankomst Cayo Iguana er der mulighed for at slappe af, svømme en tur og bare nyde de smukke omgivelser, inden turen går tilbage til marinaen.
 
Det anbefales at have let tøj på samt at medbringe solbriller, solcreme, badetøj, drikkevand, evt. snacks, hat eller kasket, vandre- eller tennissko samt sandaler.
 
Turen starter fra marinaen omkring klokken 9, og du kan forvente at være tilbage ca. 16.30.
 
Prisen inkluderer frokost, men transport til marinaen er ikke inkluderet. Transport fra Trinidad til marinaen og retur kan tilkøbes for 390 kr. per bil (max 4 personer).

Priser

Pris per person
630 DKK
Prisen inkluderer frokost, drikkevarer og leje af snorkleudstyr.
Fakta om Cuba
  • Havana
  • Spansk
  • Cubanske pesos (CUP)
  • 11,34 millioner
  • 15-33°C
  • Tidsforskel: -6 timer