Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Ekstra Ture

På denne tur besøger du Xi’an Museum, som rummer over 114.000 kulturelle genstande og er et af Kinas mest anerkendte museer.

 

Herefter går turen til den historiske Small Wild Goose Pagoda, der ligger i museumsområdet og er en del af UNESCOs verdensarv.

 

Small Wild Goose Pagoda er en historisk buddhistisk pagode opført i Tang-dynastiet (707 e.Kr.). Den blev brugt til at opbevare buddhistiske skrifter bragt til Kina fra Indien. Pagoden er kendt for sin elegante arkitektur og har overlevet flere jordskælv – et symbol på både åndelig og historisk betydning.

Læs mere

Turen starter med et lækkert måltid, hvor du smager den klassiske Beijing Roast Duck (Peking-and) – en af Kinas mest kendte retter. Bagefter går du en tur gennem Beijings gamle hutonger, de smalle gyder med traditionelle gårdhuse og masser af historie.

 

Undervejs besøger du et hyggeligt, lokalt tehus, hvor du deltager i en traditionel teceremoni og smager på kinesiske teer som oolong og puerh.

 

Til sidst kører du en tur i rickshaw gennem de stemningsfulde kvarterer og oplever, hvordan det gamle Beijing stadig lever bag facaderne.

Læs mere

En tur gennem Beijings historiske hutonger er en helt særlig oplevelse. Hutonger er smalle gyder og stræder omgivet af traditionelle gårdhavehuse, som giver et unikt indblik i det gamle Beijing og dagliglivet i byens ældre kvarterer.

 

På denne tur oplever du området fra en rickshaw – en cykeldrevet vogn, der tidligere var et almindeligt transportmiddel i Kina – og får et stemningsfuldt indblik i Beijings historie og kultur.

Læs mere

Denne aften byder på en smagfuld og kulturel oplevelse med en traditionel dumpling-middag efterfulgt af et farverigt Tang Dynasy show.

 

Dumplings er små dejpakker med forskelligt fyld – ofte kød, grøntsager eller skaldyr – og er en elsket ret i det kinesiske køkken, særligt i det nordlige Kina.

 

Efter middagen kan du nyde et spektakulært sceneshow med dans og musik inspireret af Tang-dynastiet (618–907 e.Kr.), som regnes for en af de mest kunstnerisk blomstrende perioder i Kinas historie. Showet byder på smukke kostumer, klassiske instrumenter og elegant koreografi – en uforglemmelig aften med både smag og skønhed

Læs mere

Med dette tilkøb kan du opgradere til VIP-billetter på den stemningsfulde aftensejltur gennem Shanghais oplyste skyline.

 

VIP-billetterne giver dig udsigt til den imponerende arkitektur, mens du oplever Shanghai folde sig ud i det smukke aftenlys – en elegant og afslappende måde at opleve byen på.

Læs mere

Du kører til Suzhou, en af Sydkinas mest berømte historiske og kulturelle byer, ofte kaldt "Østens Venedig" for sine mange kanaler og klassiske haver.

 

Første stop er den smukke Lingering Garden, kendt for sin elegante arkitektur og imponerende klippeformationer.

 

Derefter besøger du den over 2.500 år gamle Panmen-port – et unikt kompleks med både land- og vandport, der vidner om byens rige fortid.

 

Turen afsluttes med en gåtur langs den charmerende Pingjiang Road og en bådtur gennem kanalerne, inden du vender tilbage til Shanghai.

Læs mere

Oplev det spektakulære Impression Liu Sanjie, et imponerende lysshow opført under åben himmel med den smukke Lijiang-flod som naturlig baggrund.

 

Showet kombinerer lys, lyd, musik og dans og præsenterer Guangxis unikke kultur og folklore på magisk vis.

Læs mere

Tag med på et hyggeligt madlavningskursus. Du bliver hentet på dit hotel om morgenen og kørt til et lokalt marked, hvor der købes friske råvarer som kød og grøntsager. Herefter lærer du at tilberede flere klassiske, lokale retter under kyndig vejledning.

 

Dagen rundes af med en lækker frokost, hvor du nyder de retter, du selv har lavet – en autentisk og smagfuld oplevelse.

Læs mere